Skip til primært indhold

Region Syddanmark opretter praktikernetværk til at arbejde med generativ-AI i undervisningen

I forlængelse af en drøftelse mellem politikerne i Udvalget for regional udvikling og repræsentanter for de syddanske uddannelsesaktører i Syddansk Uddannelsesforum, har Region Syddanmark etableret et midlertidigt praktikernetværk inden for AI. I netværket deltager praktikere fra de syddanske ungdomsuddannelser og FGU, repræsentanter fra relevante videncentre, fx Center for IT i undervisningen (CIU) og enkelte læringskonsulenter fra syddanske kommuner.

Netværket er blevet til i et samarbejde med Center for Gymnasie- og erhvervsuddannelsesforskning ved SDU. 

Det er ambitionen, at netværket skaber samarbejder på tværs af institutioner, grundskoler, videncentre og videregående uddannelser med det formål at løse de fælles udfordringer, som AI og særligt generativ-AI medfører for institutionerne. Desuden forventes netværket at være med til at kvalificere idéer til potentielle indsatser og aktiviteter, som kan igangsættes i regionen.

Første møde i dette nye AI-netværk blev afholdt den 6. marts 2025 i regionshuset med ca. 60 deltagere. På mødet blev der delt viden, metoder og erfaringer fra fire projekter med AI som tema og som regionsrådet valgte at støtte med midler fra uddannelsespuljen i december 2024. Dernæst drøftede deltagerne muligheder og udfordringer i generativ AI. Drøftelserne peger på, at der er et behov for kompetenceudvikling af lærere, vidensdeling og erfaringsudveksling, fælles retningslinjer inden for brugen af AI og fokus på elevernes kritiske tænkning.

Det næste møde i netværket er planlagt til den 20. maj 2025 på SDU i Odense, hvor der vil blive arbejdet videre med de identificerede temaer. Der påtænkes 3-4 møder i alt i 2025 og at netværket kan forlænges derefter, såfremt der er mulighed og behov for det.

For nogle samarbejder kan det være relevant at søge midler fra uddannelsespuljen til potentielle indsatser og aktiviteter relateret til generativ-AI. Derfor har regionsrådet den 28. april 2025 vedtaget at afsætte 5 mio. kr. til indsatser på området.

For yderligere information om netværket kontakt

Linda Buhl Petersen

Udviklingskonsulent

Uddannelse og mobilitet


+45 23483140

Anne Kjær Christensen

Udviklingskonsulent

Uddannelse og mobilitet


+45 20422758
APPFWU01V