Skip til primært indhold

Trivsel gennem uddannelsesforløbet – fra klassefællesskab til læreplads

Projektet består af en mentorindsats målrettet elevernes praktikforløb med fokus på overgangen mellem skole og praktik.

Mentorindsatsen vil gennem fælles aktiviteter, målrettede mentorforløb og videndeling på tværs af skolerne øge samarbejdet mellem undervisningsinstitutionerne og praktikstederne, således flere elever oplever øget trivsel gennem hele deres uddannelsesforløb samt gennemfører deres erhvervsuddannelse. 

Projektets indsats og hovedaktiviteter

Projektet ønsker først og fremmest at øge de unges trivsel under deres uddannelse, med henblik på at eleverne gennemfører hele uddannelsesforløbet inkl. praktikforløb/lærepladstid, og at de undervejs oplever at trives både fagligt og socialt. 

Mentorindsatsen involverer ni mentorer og én leder pr. skole. I løbet af projektet skal mentorforløbet afprøves ad to omgange med løbende justeringer ud fra de gjorte erfaringer. Samtlige elever deltager i fælles informationsmøder og gruppeforløb samt et screeningsforløb, hvorefter udvalgte elever tilbydes et individuelt mentorforløb. 

Mentorforløbet vil indeholde samtaler med eleverne før, under og efter praktikforløbet, samt en løbende kontakt til virksomhederne med henblik på at forventningsafstemme forløbet, samt håndtere udfordringer proaktivt. 

Mentorerne vil blive opkvalificeret, for bedst muligt at kunne varetage mentorrollen, og der etableres et fælles mentornetværk på tværs af de deltagende institutioner, hvor mentorerne løbende kan dele erfaringer og justere forløbet tilsvarende. 

Samlet skal mentorindsatsen være med til at bygge bro mellem eleverne og virksomhederne, hvor der skabes et mere struktureret forløb i overgangen fra skole til praktik (læreplads). Projektets indsatser forventes at lede til øget trivsel blandt eleverne, hvor flere samtidig vil gennemføre deres uddannelsesforløb. 

Udvalgte resultater/forventede resultater

  • min. 75 % af eleverne svarer “enig/helt enig” i, at de trives i deres uddannelse 
  • min.  80 % af eleverne, der tilknyttes en mentor, gennemfører deres praktik-/lærepladsforløb i projektperioden.
  • min. 75 % af de deltagende undervisere, vejledere og mentorer svarer “enig/helt enig” i, at de udviklede forløb og værktøjer er realistiske at bruge i deres almindelige undervisning og vejledning efter projektets afslutning. 

Parter 

  • EUC Syd
  • Business College Syd
  • Det Blå Gymnasium Haderslev Handelsskole 
  • Det Blå Gymnasium Tønder Handelsskole
  • Hansenberg
  • IBC International Business College
  • TietgenSkolen
  • Tønder Gymnasium

Periode og tilsagn 

Projektet skal gennemføres i perioden 1/8 2026 til 30/9 2029, og har fået 2.270.375,48 kr. i støtte fra uddannelsespuljen. 

Kontakt

Mie Magdalene Mailund

Udviklingskonsulent

Uddannelse, Miljø, Mobilitet og Uddannelse


24653172
APPFWU01V