Ilse har 90 procents risiko for lungekræft

I slutningen af januar får Ilse Thorup voldsomme smerter i brystet og har svært ved at trække vejret. Hun ringer til lægevagten, som er bekymret for, at det er et hjerteanfald, og derfor straks sender en ambulance.

Da Ilse får medicin og ilt i ambulancen, falder hendes vejrtrækning til ro, og på Den Fælles Akutmodtagelse på Odense Universitetshospital konstaterer de hurtigt, at der ikke er tale om et hjerteanfald, men derimod en masse slim, der har samlet sig i brystet.

Ilse bliver undersøgt på kryds og tværs, og det viser sig, at Ilse har lungesygdommen KOL. KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom.

- Det kom ikke som den helt store overraskelse, for jeg har røget 20-30 cigaretter om dagen, siden jeg var 12-13 år, fortæller Ilse.

Ilse har 90 procents risiko for kræft

Det er ikke kun Ilses KOL, der bliver opdaget på FAM. På et røntgenbillede af hendes lunger opdager lægerne også en skygge øverst i den ene lunge, som de gerne vil have undersøgt nærmere.

En CT-scanning viser, at der er en forandring i lungen, som muligvis kan være lungekræft, og Ilse får nu foretaget en PET-scanning, for at lægerne kan vurdere, om det, der muligvis er kræft, har spredt sig til andre dele af kroppen. Det har det heldigvis ikke.

Efter scanningen får Ilse at vide, at der er 90 procents sandsynlighed for, at forandringen i lungen er kræft. Hun får samtidig at vide, at lægerne ikke ønsker at udsætte hende for et langt udredningsforløb, da hun er for skrøbelig til det, men at de gerne vil tilbyde hende en kontrolscanning efter tre måneder. Det siger Ilse ja tak til. Viser kontrolscanningen tegn på, at forandringen er vokset, vil Ilse få tilbudt tre strålebehandlinger, som forhåbentlig kan fjerne forandringen. 

- Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Var jeg ikke røget ind akut på grund af mine smerter i brystet, så havde de ikke opdaget forandringen i lungen. Så havde jeg først reageret, når jeg havde fået det rigtig, rigtig skidt, siger Ilse.

Udenlandske data bruges i vurderingen

Lungekræft har overhalet brystkræft som den mest hyppige kræftform i Danmark. Ifølge ledende overlæge på Center for Lungekræft Arman Arshad er det derfor ekstra vigtigt at bruge ressourcerne klogt, så det er de rigtige patienter, der bliver undersøgt nærmere for lungekræft.

- Screeningsstudier fra udlandet viser, hvordan kræftknuder opfører sig over tid, og hvad det er for nogle mennesker, der får lungekræft. De data ligger til grund for de risikomodeller, vi tog i brug på OUH i 2019, forklarer Arman Arshad.

De udenlandske data fra mange tusinde screeninger viser blandt andet, at forandringens størrelse, udseende og placering i lungen har betydning for, hvor stor risikoen er, for at det er lungekræft. For eksempel er der større risiko for, at det er kræft, hvis pletten sidder i den øverste del af lungen.

Dataene viser også, at risikoen for kræft stiger med alderen, ligesom kvinder har større risiko for lungekræft end mænd. Familiehistorikken spiller også ind – har forældrene eller søskende haft lungekræft, så er risikoen større. Men den allerstørste risikofaktor er dog fortsat rygning.

- Tidligere var det meget subjektivt, og dermed afhængigt af den enkelte læges vurdering, hvem man valgte at sende videre i et udredningsforløb. Vi har gjort vurderingen mere objektiv ved at lade beregningsmodellerne vurdere risikoen på baggrund af scanningerne og en række oplysninger om patienten, fortæller han.

Beslutning træffes på baggrund af risikotal

I Ilses tilfælde viste modellen, at hun har 90 procents risiko for lungekræft. Resultatet af PET-scanningen, koblet med fakta som at Ilse er en kvinde, at hun har røget i mange år, og at hendes forandring sidder i øverste del af lungen, har været med til at trække risikoen op i den høje ende.

Hvis en patient har under 10 procents risiko for kræft, anbefaler Arman Arshad, at patienten ikke undersøges nærmere, men kommer til kontrol med jævne mellemrum. Til kontrollen holder personalet øje med, om forandringen i lungen vokser, hvilket er et tegn på, at det kan være kræft.

Har en patient over 70 procents risiko, er anbefalingen fra Arman Arshad og hans kollegaer derimod, at patienten bliver undersøgt nærmere, for at finde ud af om det er kræft.

Ligger risikoen mellem 10 og 70 procent, tager lægerne en grundig snak med patienten om, hvorvidt han eller hun ønsker at blive undersøgt nærmere eller blot ønsker, at der bliver holdt øje med forandringen ved kontrolbesøg.

- Folk er meget forskellige. Der er nogle, der siger: ”Jeg har det godt, jeg fejler ikke noget,” mens andre er mere bekymret anlagt og ønsker at få det undersøgt nærmere, fortæller Arman Arshad.

Patienter med lille risiko skal skånes for undersøgelser

Arman Arshad er begejstret for risikomodellerne og glæder sig over, at han har en metode baseret på en lang række screeninger af mennesker i udlandet til at vurdere patienterne med.

- Der er ingen grund til at udsætte patienterne for en masse prøver og undersøgelser, hvis risikoen for, at de har lungekræft, ikke er særlig stor. Tidligere havde vi alt for mange patienter, der blev sendt videre til unødvendige undersøgelser for kræft – for eksempel ældre mennesker, der gennemgik fysiske og psykiske belastninger, som de kunne have undgået.

Det er Arman Arshads vurdering, at risikotallene også hjælper patienterne med at træffe beslutning om, hvorvidt de vil undersøges for kræft eller ej.

For Ilse drejer det sig ikke om, hvorvidt hun skal undersøges nærmere eller ej, men om hun ønsker stråling, hvis det ender med at være lægernes anbefaling efter kontrolscanningen om tre måneder.

- Jeg vil takke ja til stråling, hvis det kommer dertil, og så håber jeg da, at strålingen kan fjerne pletten i lungen, men jeg tager det, som det kommer. Det bliver jeg nødt til.

Fakta om lungekræft

• Lungekræft er den hyppigst forekommende kræftform i Danmark.
• I 2022 var der flere end 5.000 mennesker med lungekræft i Danmark.
• Lungekræft er også den mest dødelige form for kræft – ikke blot i Danmark, men i hele den vestlige verden.
• Under 25 procent af patienter med lungekræft er i live, fem år efter de har fået stillet diagnosen.
• Lungekræft opdages ofte alt for sent, da patienterne næsten ikke har symptomer, selvom de er meget syge.