Skip til primært indhold

Frivilligheden bliver til en form for venskab

Gunda og LiseLotte er besøgsvenner på Syrenparken i Børkop

En at snakke med. Det kan alle mennesker have brug for.

Det gælder også for dem, der bor på et bosted. Nogle gange kan familie, venner og personale være nok, men andre gange skal der noget andet til.

Det kan være frivillige som LiseLotte Husted Rasmussen eller Gunda Stidsen. 

Gunda møder mennesket

Gunda Stidsen har været frivillig ved Syrenparken i halvandet år. Hun er 78 år, pensionist, og hørte om muligheden om være frivillig på Syrenparken via en bekendt. 

- Jeg hørte via en venindes veninde, at de gerne ville have frivillige på Syrenparken. Jeg har altid interesseret mig for at møde mennesker og besøge dem. Og med de mennesker, de bor her, har jeg følt, at de kunne have brug for en at tale med. Jeg mistede selv min mand for tre år siden, men nu synes jeg, at jeg havde overskuddet og tiden til at være frivillig her.

Gundas frivillighed går i al sin enkelthed ud på, at hun fast er tilknyttet én bestemt borger på Syrenparken. De taler sammen cirka en gang i ugen. Om alt mellem himmel og jord.

Selvom det kan lyde enkelt, så kræver det, at man har ro på sig selv, hvis man skal være en god samtalepartner, mener Gunda:

- Du er nødt til at have al din opmærksomhed på den, du møder. Det kræver lydhørhed. To ører at høre med. Hvis de spørger ind til mig, så svarer jeg selvfølgelig, men ellers handler det bare om at være opmærksom og lytte, give tid og rum til dem. Bare at være et medmenneske sammen med dem. Det får man meget igen af. Du møder et menneske som åbner sig, og du får forståelse for mennesker og deres baggrund. Med tiden er det kommet til at minde om et venindeforhold.

Det er ikke fordi, at der skal ske noget særligt, når Gunda er sammen med hende, hun er frivillig ved. Ofte drikker de en kop kaffe, køre måske en tur eller handler. Det tager oftest 1,5-2 timer, når de er sammen.

- Den tid, jeg bruger på det, giver mig meget igen. Mening, indhold. At møde et andet menneske og få indblik i deres liv og opvækst. Man har tavshedspligt, så det er fortroligt, hvad vi snakker om, men det kan være mange ting. 

Lise-Lotte får en glad følelse i maven

LiseLotte Husted Rasmussen har været frivillig på Syrenparken i et års tid. Hun har to personer på Syrenparken, som hun mødes med fast.
LiseLotte er Social- og sundhedsassistent, og under en virksomhedspraktik på Syrenparken, var der to af borgerne på stedet, der spurgte, om hun ikke ville komme forbi og tale med dem af og til. Det sagde hun ja til.

- Jeg ved, hvor meget det betyder for de her mennesker, at der er nogen, der lytter, og nogen der tror på dem, når de har det svært. Så derfor sagde jeg selvfølgelig ja. Man kan godt komme til at skubbe pårørende og venner væk, når man mentalt har det svært. Derfor kan det være godt at have en, man kan tale med uden bekymringer, hvor man kan sige ting, man ikke kan sige til familie, venner eller personalet på stedet. Der har vi en særlig rolle som frivillige.

Ligesom Gunda har LiseLotte også oplevet, at rollen som frivillig har udviklet sig til en form for venskab. Et venskab, man også får meget ud af som frivillig.

- Det er jo glæden ved at give. Man giver sin tid og opmærksomhed til et andet menneske. Det, jeg får igen, er følelsen af at gøre noget godt. Det føles ligesom, når du giver en gave.

Det er en glad stemning i maven over, at man har gjort nogen glad. Det er ikke nødvendigvis altid, at de har husket, at man dukker op, men man er altid velkommen. Man laver det, de har brug for og lyst til.

Aktiviteterne kan også være mange, når LiseLotte er frivillig. Det kan være en en tur til Vejle, en lang gåtur, julegaveindkøb eller en tur i biffen.

Lise-Lotte mener, at hvis der var flere, der vidste, hvordan det er at være frivillig på Syrenparken, så var der også flere, der meldte sig.

- Uvidenhed kan skabe frygt. Hvis man går og tror, at det er farligt at være frivillig på et psykiatrisk bosted, så melder du dig nok ikke. Men det er det ikke. Når du melder dig, så kommer du til et møde, hvor du hører mere om stedet og borgerne. De er jo mennesker som du og jeg. De har det bare ikke så godt altid og har svært ved at få hverdag til at hænge sammen. Så du kan have stor betydning for dem som frivillig. Jeg er i hvert fald glad for det, og jeg er glad for, at jeg kan gøre dem glade.

Nye frivillige får en introduktion til stedet og borgerne, ligesom frivilligkoordinatoren er med ved første besøg, introducerer og sikrer, at kemien er på plads mellem den frivillige, og den de er frivillige for.

Er du nysgerrig på at høre mere kan du kontakte Syrenparkens frivilligtovholder Sarah Bro Petersen mobil: 2172 8455 eller mail:s.b.p@rsyd.dk

Du kan også læse om mere frivillighed på Socialområdets hjemmeside

APPFWU01V