Skip til primært indhold

Gode råd til god søvn

Findes der noget så godt som en god nats søvn? At vågne helt udhvilet under en dejlig, varm dyne. Hvorfor sover vi? Hvad får vi ud af det? Og hvor meget gør vi det egentlig?

  • Hvis du har din smartphone i soveværelset, skal den være på flyfunktion og lægges ned i en skuffe.
  • Fjernsyn hører ikke til i soveværelset. Undgå i det hele taget skærme i soveværelset.
  • Stræb efter at have gode og stabile søvnvaner. Gå i seng nogenlunde på samme tidspunkt hver aften.
  • Du skal ligge i mørke og rolige omgivelser.
  • Undgå stress og jag. Det er ofte dét, der holder folk vågne om natten.
  • Sørg for at få motion, men ikke lige før sengetid. De sidste timer inden du skal sove, skal du holde dig i ro.
  • Undgå koffein og alkohol. Alkohol gør dig ofte træt, men gør, at søvnen bliver mere overfladisk, så du ikke kommer ned i den dybe søvn.
  • Flyt dig ind i et andet rum i en periode, hvis du har svært ved at sove. Det kan blive en ond cirkel at ligge og blive forstyrret af en partner, der måske snorker, snakker i søvne eller bevæger sig.

Hvor meget skal vi sove i døgnet

18-25 år (unge voksne): 7-9 timer (kan variere fra 6 til 11 timer)

26-64 år (voksne): 7-9 timer (kan variere fra 6 til 10 timer)

65+ år (ældre voksne): 7-8 timer (kan variere fra 5 til 9 timer)

Tjek om du har et søvnproblem

Du kan selv undersøge, om du har et søvnproblem, der bør tjekkes ved en læge. Det kan du gøre ved at udfylde et online spørgeskema: Søvnighedsscore (Epworth) - Lægehåndbogen på sundhed.dk.

Spørgeskemaet stiller otte spørgsmål om dine søvnvaner og beregner en score ud fra dine svar. Scorer du over 10, til trods for at du har sovet tilstrækkeligt, bør du gå til læge.

Husk, at søvnproblemer kan have mange årsager, og at der findes gode behandlinger.

Det sker der, mens du sover:

  • Du falder i let søvn, hvor du ikke selv opdager, at du faktisk sover.
  • Dybere søvn - pulsen og kropstemperaturen falder.
  • Dyb søvn - reparationssøvn.
  • REM-søvnen kommer typisk efter cirka 90 minutters søvn.
  • De fire faser gentager sig fire til seks gange i løbet af natten.
APPFWU01V