Forskere har måske løst tarmkræftspuslespillet

De fleste erfarne puslespilslæggere kender lykken, når den sidste brik ud af 1000 lægges, og motivet står knivskarpt foran én. Det er præcis den følelse, overlæge og professor i klinisk mikrobiologi Ulrik Stenz Justesen og molekylærbiolog Flemming Damgaard sidder med. De har måske løst puslespillet om, hvordan kræft i tarmen opstår.

Længe har man tænkt, at der var noget med bakterien Bacteroides fragilis. Det er en bakterie, som man ofte forbinder med tarmkræft. Men alle mennesker, raske som syge, har den bakterie. Flemming og Ulrik har dog fundet en virus, som inficerer den.

- Det største nye er, at vi har opdaget den her sammenhæng mellem en virusinfektion i tarmbakterierne hos folk med tarmkræft. Vi mener, vi har løst puslespillet, fordi vi ikke kan finde den virus hos folk, der ikke har tarmkræft, siger Ulrik Stenz Justesen.

Andre forskere har undersøgt, om der er en arvelig komponent til tyktarmskræft. Det vil sige, om der er egenskaber, træk eller sygdomme i generne, som børn arver fra deres forældre.

- Nogle kræftformer er genetiske, altså man er født med dem. Når det gælder tyktarmskræft, er det i 80 procent af tilfældene livsstilen, eller hvad man har været udsat for i sit liv, der er årsag, fortæller Flemming Damgaard.

Og det er i det arbejde, de har fundet den virus, som de mener inficerer tarmbakterien.

Forskningsarbejde venter forude

Selvom forskerne er påpasselige med at drage konklusioner for tidligt, sammenligner de resultatet med et lignende fund, man for år tilbage gjorde inden for forskning i livmoderhalskræft. Dog ligger der et større arbejde forude, hvor de blandt andet har gang i flere projekter, som skal hjælpe med at kunne sætte to streger under, at det også er sådan, virkeligheden forholder sig.

Ifølge Flemming Damgaard åbner deres fund op for to nye forskningsspor. Det ene spor er det diagnostiske spor. Det viser, at de har fundet en sammenhæng, så hvis man har kræft i tarmen, har man også virussen. Det andet spor, de skal undersøge, er kausaliteten, det vil sige årsagssammenhængen.

- Det vil sige, vi skal undersøge, om den virus ligefrem er grunden til udvikling af tarmkræft. Det er klart det mest spændende. Er det årsagen, så har vi også perspektiverne til behandling og forebyggelse, og så kan det bruges som supplement til screening for blod i afføringen, så vi kan finde flere af de syge, end vi gør i dag, siger Flemming Damgaard.

Måske en vaccine i horisonten?

Med fundet inden for livmoderhalskræft kom der efterfølgende en vaccine. Og måske vil man i fremtiden se en vaccine imod tarmkræft.

- Det vil være den vildeste drøm, og det er ikke helt umuligt. Vi ved, at de her viruseksempler kan ændre på bakteriens adfærd. Men det springende punkt er, at vi skal være helt sikre på, at virussen er årsagen. Hvis den bare er en del af det, kan vi ikke pege på den som årsagen, siger Ulrik Stenz Justesen.

Men før man kan tale om en vaccine, skal forskerne som bekendt være helt sikre på, at de har ret i deres antagelse. Det kræver lidt mere tid, og derfor har de også en klar opfordring til syddanskerne.

- Bliver du inviteret til et screeningsprogram, så deltag. Både for din egen og din families skyld, opfordrer Flemming Damgaard.