Træning betaler sig altid
Med vejledt træning hos en fysioterapeut har Mie Kjærgaard indtil videre undgået en knæoperation i tre år.
De fleste ved, at genoptræning efter en operation oftest er obligatorisk. Men hvad med inden operationen eller i stedet for operation? Træning kan i nogle tilfælde erstatte en knæoperation, hvis man har slidgigt, og i andre tilfælde kan besøget på operationsstuen udskydes i flere år.
Men det handler ikke om at løbe en tur på sit dårlige knæ eller sætte sig op på en motionscykel og bide smerten i sig. En lægehenvisning til en fysioterapeut og vejledt træning er derimod vejen frem for mange, og det har det også været for Mie Kjærgaard.
Skæv gang gav slidgigt i knæet
Vi mødes med Mie i træningslokalet hos hendes faste fysioterapeut Sarah Kroman, som hun har gået hos i tre år. Mie har indvilliget i at holde en kort pause i træningen denne dag for at fortælle sin historie.
I 2021 faldt hun og brækkede sin fod. Seks uger i støvle fik foden til at vokse sammen, men den skæve gang forårsaget af støvlen satte sig som voldsom slidgigt i knæet.
- Da jeg fik støvlen af, forklarer Mie, så var mit knæ lige pludselig sådan her.
Med hånden viser hun, hvor hævet hendes knæ var på grund af den smertefulde slidgigt. Umiddelbart tydede tegnene på, at det var en operation, som skulle redde Mies førlighed, men i forbindelse med en undersøgelseskonsultation på kirurgisk afdeling på Svendborg Sygehus var det ikke narkosen og skalpellen, der blev fundet frem. Efter at have undersøgt knæet henviste kirurgen derimod Mie til et såkaldt GLA:D®-forløb. Det er et forløb på 12-16 træningssessioner fordelt på 6-8 uger, hvor der er fokus på at højne funktionsniveauet og reducere smerterne for knæ- og hoftepatienter med artrose, som slidgigt også hedder.
Ondt blev værre – og så blev det bedre
Mie begyndte på et træningshold, men var i begyndelsen ikke så sikker på, at det var noget for hende. I stedet for at fortage sig blev smerterne i det gigtplagede knæ nemlig forstærket i de første uger.
Det er, ifølge Sarah Kroman, ikke unormalt, at det føles, som om træningen i begyndelsen gør ondt værre. Hun forklarer, at det er helt almindeligt at opleve smertende reaktioner fra leddet, når man kommer i gang med træningen:
- Man har gået og aflastet det ømme led og undgået aktiviteter, der har været smerteprovokerende. Med ét sætter vi ind med en træningsindsats, som specifikt går på det led, man har undgået at bruge, og det vil der typisk komme nogle gener af.
Generne og smerterne er kroppens naturlige reaktioner, og de er vigtig information, når fysioterapeuten skal vejlede patienten.
Individuelle, vejledte forløb
I GLA:D®-forløbet bliver den enkelte vejledt i forhold til, hvordan smerter og gener skal håndteres. Vejledningen tilrettelægges individuelt og kan eksempelvis handle om, hvorvidt der skal trænes mere for at opnå resultater, om der skal trænes mindre for at undgå smerter, eller om øvelserne måske skal udføres på en lidt anden måde for at opnå den ønskede effekt.
Mie kan nikke genkendende til, at den individuelle vejledning er vigtig:
- Jeg har købt udstyr til at træne derhjemme, men når holdet har holdt ferie, og jeg ikke har været her i nogle uger, så begynder det at gøre ondt igen. Det kan godt være svært at gøre øvelserne helt rigtigt derhjemme uden Sarah til at vejlede.
Det er tydeligt, at den vedholdende træning har gjort noget godt for Mie, for når hun bevæger sig rundt i træningslokalet, foregår det let og smidigt. Det er ikke til at se, at hun for tre år siden sad hos kirurgerne og troede, at et nyt knæ var hendes eneste mulighed.
Træning er aldrig spildt arbejde
Mange af patienterne, som henvises til GLA:D®, har også andet end slidte knæ, der skal tages højde for. Det kan være rygproblemer, diabetes, overvægt, noget helt andet eller en kombination af flere ting. På holdet bliver der arbejdet med fokus på knæ og hofter, men der tages højde for hele kroppen. Efter forløbet er mange klar til at træne videre på egen hånd derhjemme. Men nogle vælger, ligesom Mie, at fortsætte den vejledte træning på et knæ/hofte-hold. Her træner de sammen med ligesindede, som ligesom dem selv tidligere har været igennem et GLAD®-forløb.
For Mie betyder det, at hun hver mandag formiddag mødes med otte andre patienter. Hver især udfører de deres øvelser med elastikker, gulvklude og yogabolde. Mie og træningskammeraterne småsludrer og hygger sig, mens Sarah guider dem igennem træningen. Nogle har gået på holdet i så mange år, at Mies tre år næsten blegner. Men hun har planer om at gå der rigtig, rigtig længe, for som hun siger, inden hun smutter tilbage til holdkammeraterne for at fortsætte formiddagens træning:
- Hvis man vil undgå operation, så er man nødt til at holde træningen ved lige.
Sarah er helt enig i, at træningen skal holdes ved lige, uanset om den er vejledt eller ej, og hun pointerer, at det aldrig er spildt arbejde at træne sine artroseramte led – heller ikke selvom man ønsker at blive opereret, eller hvis operationen på et tidspunkt ikke kan undgås længere. Man har bedre mulighed for at komme sig efter operationen, og genoptræningen går ofte nemmere, hvis man på forhånd har trænet.
Henvisning til træningsforløb
Region Syddanmark indgik i 2017, som den første og indtil videre eneste region i Danmark, en aftale med Danske Fysioterapeuter om, at patienter med artrose i knæ henvises til et standardiseret uddannelses- og træningsforløb hos en fysioterapeut, som er certificeret i GLA:D®, inden de eventuelt henvises til operation.
En evaluering fra 2022 viser, at efter et år med GLA:D®-træning har kun en fjerdel af de patienter, som før forløbet havde ønske om en knæoperation, fået nyt knæled. Halvdelen ønsker ikke længere operation.
Kilde: GLA:D® Danmark Årsrapport 2022.
270.000 danskere lider af knæartrose, og hvert år diagnosticeres yderligere 15.000.
Kilde: Gigtforeningen.dk