Akuthjælperne i Jelling og omegn kommer næsten altid før ambulancen

Josefine, Lars, Maiken og Dennis har egentlig ikke andet til fælles, end at de bor i Jelling, og at de brænder for at gøre et stykke frivilligt arbejde.

Et stykke frivilligt arbejde, som skaber tryghed, taknemmelighed og kæmpestor respekt i Jelling og omegn.

Sammen med 16 andre Jelling-borgere kan de fejre, at det for to et halvt år siden lykkedes at få etableret en frivillig akuthjælperordning i byen, som for de 20 akuthjælpere betyder, at de nu har fået skabt et fantastisk fællesskab og sammenhold.

Folk kan ikke altid skelne akuthjælperne fra de professionelle reddere

Akuthjælperne bliver kaldt ud via deres telefon, når der sker hændelser i deres nærområde, der er så alvorlige, at ambulancerne kører med blink og sirene. Akuthjælperne bliver kun kaldt ud, hvis de kan komme hurtigere frem end det professionelle beredskab.

Det ligger de fire akuthjælpere, som har taget sig tid til at stille op til interview, meget på sinde at understrege, at de ikke erstatter de professionelle ambulancefolk på nogen måde. Men når det er sagt, så har de alle oplevet, at borgerne tror, at de er professionelle. Både fordi de optræder professionelt og kyndige, og fordi de bærer gule jakker.

Akuthjælperne præsenterer sig altid og siger til folk, at de er akuthjælpere og er der for at hjælpe indtil ambulancen kommer. Men når man har smerter, er i chok eller på anden måde påvirket af situationen, går det ikke altid op for folk, at akuthjælperne ikke er de professionelle ambulancefolk.

Det har Dennis Brandt Leth oplevet flere gange.

- Vi var ude hos en borger og havde hjulpet ham i et stykke tid, da jeg beder hans hustru om at gå ud at se, om ambulancen er ved at være der. Hun kiggede helt forvirret på mig og sagde ”jamen jeg troede, det var dig,” smiler Dennis Brandt Leth.

Lars Nikolajsen har været kaldt ud som akuthjælper tæt på 100 gange, og han har kun én gang oplevet, at ambulancen var der før ham.

- Der er ingen tvivl om, at den gule jakke giver ro hos folk, og jeg har da også oplevet engang, at der stod en buket blomster foran døren, da jeg kom hjem, fortæller Lars Nikolajsen med et smil.

Taknemmelighed og opbakning fra byen

Fordi det er et lille lokalsamfund, møder man ofte de mennesker, man har været ude at hjælpe, rundt omkring i byen. Men akuthjælperne har tavshedspligt og opsøger selvfølgelig ikke folk. Men de har alle sammen oplevet, at folk siger tak – enten ved at sende blomster eller skrive det på gruppens Facebookside.

- Vi forventer på ingen måde, at folk skal sige tak. Det er tak nok, når man ser et menneske, man har hjulpet, gå rundt og handle i Brugsen i bedste velgående, siger Maiken Jensby, som er én af initiativtagerne til, at Jelling og omegn fik en akuthjælpergruppe.

Hun bestyrer gruppens Facebookside og har sammen med de andre i initiativgruppen fået stablet en støtteforening på benene, hvor man betaler 100 kroner om året. Det har blandt betydet, at akuthjælperne har fået lækre, varme gule jakker med et særligt ”Jelling og Omegn”-akuthjælperlogo på.

Mentorordning

Der er stor forskel på, hvad de 20 frivillige akuthjælpere har af baggrund. Dennis Brandt Leth og Lars Nikolajsen har begge sundhedsfaglig baggrund, mens én af de nyest tilkomne i gruppen, Josefine Bak, er akademiker. Men det betyder ikke så meget, for de bliver både uddannet af professionelle reddere fra Ambulance Syd og har også en intern mentor-ordning i gruppen, som Josefine Bak blev tilknyttet som ny.

- Jeg er ret ny i gruppen. Der er stort fokus på, hvordan vi kan hjælpe hinanden, også hvis vi oplever noget, der er svært. Der er tænkt meget i trivslen og fællesskabet. Det er trygt at komme ind i, og for mig har det været helt genialt, at jeg fik en mentor, som jeg var ude med de første gange, jeg blev kaldt ud, fortæller Josefine Bak.

Dennis Brandt Leth supplerer:

- Det er jo en grænseoverskridende ting at gå ind i et fremmed menneskes hjem, og man ved ikke helt, hvordan man vil have det med det, før man har prøvet det et par gange.

Josefine Bak havde forestillet sig, at når hun fik et udkald, ville hun bare drøne ud af døren. Men virkeligheden er, at udkaldet tit kommer, når man overhovedet ikke forventer det.

- Når man lige er ved at putte et barn eller står midt i opvasken, og så skal man jo faktisk være klar til at rykke ret hurtigt. Det er jo ikke altid, at man kan, men så er der heldigvis altid nogle andre, der kan, siger Josefine Bak.

Vi er der også i høj grad for de pårørende

Akuthjælperne kommer ud til mange situationer, hvor de i høj grad også tager sig af de pårørende. Dennis Brandt Leth har et frisk eksempel i erindringen fra samme formiddag, hvor den kvinde, de blev kaldt ud til, uden tvivl skulle en tur på sygehuset. Så tog de fat i manden og fik ham til at sørge for at pakke hendes ting – en mobillader, hendes telefon, sko/strømper og en trøje. Dermed var alt klart, når ambulancen kom, så de var klar til at køre.

- Vi er der ikke kun for dem, der kommer til skade, men også i høj grad for de pårørende, understreger Dennis Brandt Leth.

Han understreger, at de hverken kan eller skal erstatte det professionelle system.

- Det er Ambulance Syd, der uddanner os, og der er kommet større fokus på, at det skal være et samarbejde. De skal vide, hvem vi er og omvendt. Vi oplever, at det fungerer rigtig godt.

Hvad er en akuthjælperordning?

I Region Syddanmark er der i øjeblikket 24 akuthjælperordninger.

De frivillige ordninger er placeret i områder, hvor det tager lidt længere tid for ambulancen at komme frem. 

Man kan ikke blive akuthjælper som enkeltperson. Det er et krav, at man er med i en ordning, der udpeger en kontaktperson til regionen, og som dækker et geografisk område, hvor regionen ønsker, at der er en frivillig akuthjælperordning.

Akuthjælperne bliver kaldt ud via deres telefon, når der er sket hændelser i deres nærområde, der er så alvorlige, at ambulancerne kører med blink og sirene. De bliver kun kaldt ud, hvis de kan komme hurtigere frem end det professionelle beredskab. 

Uddannede akuthjælpere

De hændelser, som akuthjælperne kommer ud til, kan have meget forskellig karakter. Derfor er det også et krav, at akuthjælperne skal have en akuthjælperuddannelse, som Ambulance Syd står for. Den giver særlige kompetencer i forhold til medicin, ilt og også i forhold til arbejdet ude i det præhospitale. 

Akuthjælperordningen er ikke det samme som en hjerteløberordning. Akuthjælperne bliver kaldt til mange flere forskellige hændelser end hjertestop, og de er uddannede i at give forskellige former for medicin som hjertemagnyl og adrenalin, og de kan give ilt, ventilere, måle blodsukker og bruge hjertestarter.