Snart kan Peder møde lægen i varmestuen

- Jeg har problemer med luftvejene – men det er først, når heroinen slipper, jeg kan mærke det, siger Peder.

Han har masser af liv i øjnene, og rynkerne i det furede ansigt er dybe. Han er ikke bleg for at indrømme, at han lever et hårdt liv. I varmestuen hos Kirkens Korshær i Odense kan han få varmen, et måltid mad og et bad. Og han kan finde ro, se tv, snakke med de andre og med varmestuens medarbejdere. Og snart kan han også få adgang til en læge.

Region Syddanmark har nemlig indgået en toårig aftale med Kirkens Korshærs varmestuer i Esbjerg og Odense. Begge steder vil en praktiserende læge i et fast tidsrum hver uge tilbyde åben konsultation i et fuldt udstyret konsultationslokale, så de kan behandle småskader, måle blodtryk og tage forskellige prøver.

Trygge rammer og en fast ugedag

For Peder vil det gøre en forskel, at en læge bliver tilgængelig på en fast ugedag:

- Når man er misbruger, psykisk syg eller hjemløs, er det svært at tage stilling til, om man har brug for at komme til læge. Hvis man tager stoffer, og særligt heroin, så skjuler det al sygdom. Man lukker ned og glemmer det, og så går den ene dag efter den anden, siger han og uddyber:

- Nogen er så dårlige, at det er svært bare at bevæge sig ud på gaden. Så magter man ikke at lave en lægeaftale ude i byen og hente sin medicin. Men hvis lægen er i varmestuen, hvor man er tryg, bliver det lettere at få hjælp.

Et kaotisk liv, hvor stofferne styrer

Anette Christiansen, der leder varmestuen, og Bibi, som er sygeplejerske samme sted, glæder sig til, at lægen rykker ind i varmestuen i Odense i begyndelsen af det nye år.

- En læge, der vælger at komme herned, sender et signal til brugerne om, at lægen gerne vil dem. Mange er vant til at blive stigmatiseret og valgt fra på grund af deres misbrug. Oven i det kommer, at krav om tidsbestilling, digitale løsninger og MitID ofte står i vejen for, at de kan få lægehjælp, siger Anette.

Bibi nikker. Varmestuen har ca. 120 daglige brugere, og hun ved, at den kommende læge får noget at se til:

- Lægen skal hjælpe mennesker, der lever et kaotisk liv, hvor stoffer styrer det meste. Mange kan slet ikke mærke kroppens signaler. De kan have komplekse problemstillinger, hvor psykisk sygdom blandes med misbrugsrelaterede sygdomme eller hjertesygdomme, KOL og diabetes. Der vil også være akutte skader i form af sår, infektioner og bylder, der kræver behandling.

- Vi har en kernegruppe, der kommer her næsten hver dag – mest mænd i 40’erne og 50’erne. Andre kommer her i perioder. Det kan være, at de har fået det bedre. Men hvis de bliver væk, kan det også skyldes, at de vil undgå at møde nogen, de skylder penge, eller at de skal i fængsel, forklarer Bibi.

Et liv på kanten

Peder har ikke altid taget stoffer. Faktisk var han over 40 år, da han første gang tog heroin. Som ung havde han fire gode år i militæret. Han uddannede sig til mekaniker, havde eget firma og et langt ægteskab. Men en række hændelser betød, at Peder med egne ord faldt helt ud af systemet:

- Jeg boede sammen med min kone i 27 år, men hun kunne ikke acceptere, at jeg tog stoffer. Vores ægteskab gik i stykker. Jeg var også rocker, og jeg er blevet skudt på og stukket ned, og så har jeg også engang kørt galt.

I dag ser Peder mere nøgternt på sit liv.

– Når man lever på kanten i mange år, lukker man ned for samfundet. Jeg har kun mig selv at takke. Jeg har ikke haft lyst til at droppe heroinen og blive clean. Men nu hvor jeg har problemer med mine luftveje, synes jeg, at det er en god idé, at lægen kommer her i varmestuen, så jeg lettere kan få hjælp med recepter.  

Respekterer et nej

Anette og Bibi håber, at en læge kan hjælpe med at tage tingene i opløbet – så en simpel infektion ikke udvikler sig til blodforgiftning, der kræver tre uger på hospitalet. Men de forventer også, at nogle brugere vil sige nej til lægehjælp:

- Det skal de ikke bede om. De har slået sig på systemet og mistet tilliden. Det er ikke alle, der kan overskue at ændre på deres situation, siger Bibi:

Hun og kollegerne skal samarbejde tæt med den kommende læge i varmestuen. De holder øje med brugernes helbred og ser efter vægttab og forandringer på tænder, hænder og ansigt. Hvis de bliver bekymrede, kan de tage en snak med brugeren.

Et lægetjek kommer dog på tale, hvis brugeren selv er klar, siger Anette:

– Vi skal ikke fortælle dem, hvordan de skal leve deres liv. Vi kan give dem viden, men de skal selv vælge lægen til. Man må godt sige nej, og man må godt komme her og gå i hundene. Vi understøtter og lindrer, og vi går med så langt, som vores rammer tillader, siger hun.

Godt at prøve noget nyt

Anette og Bibi tror, at lægeordningen bliver en succes:

– Det er godt, at man tør prøve noget nyt. I stedet for at forvente at samfundets mest udsatte og sårbare borgere selv kan magte at opsøge en læge, vender vi det på hovedet: Nu kommer lægen til dem, siger Bibi.

- Det kan betyde, at symptomer bliver opdaget i tide, og at simple sygdomme ikke udvikler sig til alvorlige helbredsproblemer – måske undgår vi lange indlæggelser, eller at nogen ender med at få amputeret et ben, siger Anette.