Gode råd ved lettere forurenet jord
Ved at følge nogle simple råd i hverdagen kan risikoen ved lettere forurenet jord nedsættes betragteligt. Dette er bl.a. at undgå komme i direkte kontakt med jorden samt at dyrke grønsager i jorden.
Lettere forurenet jord findes mange steder i Danmark - især i byområderne. Forureningen er opbygget gennem mange år. Den stammer blandt andet fra bilers udstødning, boligopvarmning og industriens udledning af røg og støv. Jord i byzoner betragtes ofte som lettere forurenet – kaldet områdeklassificerede. Den lettere forurenede jord skal hverken kortlægges eller fjernes.
Enkle råd til hverdagen på lettere forurenet jord
Du kan sagtens leve med lettere forurenet jord ved at følge simple råd i hverdagen. Sundhedsrisikoen er lille sammenlignet med mange andre risikofaktorer, som mennesker udsættes for hver dag.
- Undgå at børn leger med den forurenede jord eller putter den i munden.
- Dæk bar jord ved at lægge fliser, perlesten, grus eller barkflis – eller så græs eller sæt bunddækkeplanter.
- Vask hænder efter havearbejde og udendørs leg.
- Skift sko inde, så jord ikke bliver slæbt ind på gulve og tæpper.
- Dyrk jordbær og krydderurter i ren jord. Det er svært at skylle al jorden af, da planterne vokser tæt på jorden.
- Vask frugt og grønt og skræl rodfrugter inden brug, da de vokser direkte i jorden.
- Læg fast bund i sandkasser og underlag under gynger og andre legeredskaber.