Skip til primært indhold

Region Syddanmarks uddannelsesstrategi 2020-2023

Her kan du læse om Region Syddanmarks uddannelsesstrategi 2020-2023 "Kompetencer til Fremtiden".

Region Syddanmarks uddannelsesstrategi 2020-2023

Uddannelse skal ruste syddanskerne til livet, samfundet og arbejdsmarkedet

Syddanmark skal være et attraktivt sted at uddanne sig. Verden forandrer sig, og uddannelse ruster den enkelte til at klare sig godt i livet og i fællesskabet med andre, på arbejdsmarkedet og i sit nærmiljø. Den enkelte skal have adgang til uddannelse, og medarbejdere med de rette kompetencer skal være til stede i alle dele af regionen og matche arbejdsmarkedets behov.

Uddannelse giver adgang til job og hjælper den enkelte til at tage hånd om sit eget liv. Uddannelse styrker det demokratiske engagement i samfundet og giver kompetencer, som kan bidrage til en bæredygtig udvikling. For den enkelte er uddannelse og læring derfor med til at sikre en høj livskvalitet og mulighed for at udfolde egne evner.  

Kompetencer til fremtiden

Regionsrådet vedtog i maj 2020 en ny uddannelsesstrategi "Kompetencer til fremtiden". Uddannelsesstrategien er blevet til med input fra forskellige uddannelsesaktører og indeholder overordnet tre regionale mål:

  • Adgang til gode uddannelsesmuligheder i hele regionen
  • Kompetencer til livet, arbejdsmarkedet og et bæredygtigt samfund
  • Uddannelsesmiljøer, der fremmer de unges trivsel og sundhed

Interaktivt data på uddannelsesområdet

Nedenfor finder du vores interaktive værktøj, hvor vi har samlet data inden for regionens udviklingsstrategi og de af FN's verdensmål, som vi arbejder med. Tryk på "Kompetencer til fremtiden" for at se data på uddannelsesområdet. 

Du kan forstørre værktøjet ved at trykke på ikonet med de to pile i nederste højre hjørne. 
(Værktøjet kan tage op til cirka 1 minut at indlæse).

APPFWU02V