Skip til primært indhold

Godt på vej med tysk

Målet med projektet er at styrke fødekæden hele vejen op gennem uddannelsessystemet og videre ud i erhvervslivet og til læreruddannelserne og universiteterne. Projektet ønsker at sikre, at eleverne er motiverede for at fortsætte med faget tysk på deres ungdomsuddannelse/erhvervsuddannelse og enkelte endda vælger tysk som et led i deres videregående uddannelse og karrierevej.

Projektets indsats og hovedaktiviteter

Projektet vil gennemføre minimum 36 brobygningsaktiviteter mellem grundskoler og ungdomsuddannelser som fx elev til elev-undervisning og rollemodeller. Ligeledes vil projektet gennemføre minimum 10 brobyggende aktiviteter mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser i tæt samarbejde med SDU (Erhvervskommunikation og tysk) og Europa-Universität Flensburg.

Derudover vil projektet afholde mindst 15 autentiske sprogmøder (enten med skoler syd for grænsen, tyske virksomheder eller kulturinstitutioner), hvor eleverne kommer ud og oplever sproget i forskellige sammenhænge.

Endelig ønsker projektet at etablere et formaliseret samarbejde med SDU og UC Syd. Samarbejdet vil bl.a. omhandle brobyggende aktiviteter for elever på ungdomsuddannelserne, tilbud til lærerstuderende om praktikophold på en ungdomsuddannelse eller grundskole i de deltagende kommune.

Forventede resultater

  • Mindst 70 % af eleverne, der begynder på en ungdomsuddannelse på de medvirkende skoler, vælger tysk som fremmedsprog (baseline fra NCFF: 60 %).
  • Styrke andelen af elever, der har tysk på A-niveau. I dag er det ca. 4 % der vælger tysk på A på STX og ca. 6 % på HHX. Målet er en stigning på begge uddannelser på mindst et procentpoint.
  • Styrke tysk på videregående uddannelser, hvilket måles på, at der ses en øget interesse fra de deltagende elever for at indtænke tysk i deres videre uddannelse (baseline: Spørgeskema ved projektafslutning).

Parter

  • Det Blå Gymnasium, Tønder
  • Aabenraa Statsskole
  • BC Syd Sønderborg
  • Tønder Gymnasium
  • IBC Aabenraa
  • Tønder Kommune
  • Aabenraa Kommune
  • Alssundgymnasiet Sønderborg

Periode og tilsagn

Projektet gennemføres i perioden januar 2024 til december 2026 og fik den 18. december 2023 tilsagn fra regionsrådet om støtte på 2.256.714,60 kr.

Kontakt

Jonas Svane Jakobsen

Udviklingskonsulent

Uddannelse og Mobilitet


+45 29201050
APPFWU02V