Skip til primært indhold

Tysk på tværs

Rosborg Gymnasium ønsker at øge interessen for tysk og styrke tyskkompetencer samt skabe viden om behovet for disse hos både grundskole- og gymnasieelever. På tværs af uddannelser fra grundskole, over ungdomsuddannelse og til videregående uddannelse, vil projektet indgå samarbejder om dette gennem brobygning på dels elevniveau og dels på underviserniveau.

Projektets indsats og hovedaktiviteter

Projektets indsats består i udvikling og afprøvning af 3-5 undervisningsforløb til både gymnasie- og grundskoleelever. Forløbene omfatter bl.a. elev til elev- undervisning og innovative undervisningsforløb med inddragelse af digital teknologi som fx Chatgpt og VR-briller. Undervisningsforløbene for grundskoleleverne vil tage udgangspunkt i en legende tilgang til læring og have fokus på at præsentere eleverne for viden om forhold og kultur i det moderne Tyskland.

Derudover gennemføres der 2 besøg hos hver af de deltagende grundskoleklasser i Vejle Kommune samt et fælles afslutningsarrangement for de deltagende klasser. Besøgene er af 2-3 timers varighed og tager udgangspunkt i en legende tilgang til læring, hvor gymnasieelever introducerer grundskoleeleverne til forskellige eksempler på, at tysk er spændende og ikke så svært. Gymnasieeleverne skal fungere som rollemodeller og være med til at introducere grundskoleeleverne for tyskfaget.

Derudover vil der som en del af projektet blive gennemført ekskursioner for 2. g klasser til SDU Sønderborg og Grænselandet samt SDU i Odense. I forlængelse heraf etableres der venskabsklasser på tværs af Rosborg Gymnasium & HF og studerende ved SDU. 

Forventede resultater

  • Andelen af elever der vælger tysk på b-niveau er steget med mindst 10 % sammenlignet med 2023, hvor 41,6% af 1.g-årgangen har valgt tysk B.
  • Andelen af elever der vælger tysk på a-niveau er steget med mindst 10 % sammenlignet med 2023, hvor 3% af 1.g-årgangen har valgt tysk A.

Parter

  • Rosborg Gymnasium
  • Det Blå Gymnasium i Tønder
  • Vejle Kommune
  • Syddansk Universitet

Periode og tilsagn

Projektet gennemføres i perioden januar 2024 til januar 2026 og fik den 18. december 2023 tilsagn fra regionsrådet om støtte på 495.157,50 kr.

Kontakt

Jonas Svane Jakobsen

Udviklingskonsulent

Uddannelse og Mobilitet


+45 29201050
APPFWU01V