Trivsel gennem relationer
Nyborg Gymnasium oplever et behov for at udvikle lærernes relationskompetence (evnen til at indgå i meningsfulde og positive relationer med eleverne), idet lærerne i stigende grad oplever, at relationen mellem lærer og elev er betydningsfuld.
Projektets indsats og hovedaktiviteter
Projektet vil opkvalificere 127 lærere, dog med en primær indsats rettet mod 33 lærere, som efterfølgende skal være ”spydspidser” og videndele med de øvrige lærere. Indsatserne tager udgangspunkt i skoleforsker Louise Klinges forskning om betydningen af lærerens professionelle relationskompetence. Lærerne får gennem opkvalificeringen nye redskaber til at understøtte gode relationer både mellem elever og lærere og mellem eleverne.
Opkvalificeringen sker gennem oplæg og workshopdag med Louise Klinge efterfulgt af afprøvning af teorien i undervisningen, hvor lærerne observerer hinanden og giver hinanden efterfølgende feedback. Derefter planlægger lærerne, som har deltaget i opkvalificeringen, en række workshops for skolens øvrige lærere, for at udbrede den nye viden og de gode erfaringer.
Forventede resultater:
Projektet forventer at skabe følgende udvalgte resultater for projektets primære målgruppe, som er de 33 lærere:
- Lærerne anvender nye måder at undervise på, der understøtter elevernes oplevelse af autonomi og medbestemmelse
- Lærerne har udviklet en bevidst praksis ift. at bruge ”afstemmere” i relationsarbejdet med eleverne
- Lærerne kan supervisere og være sparringspartnere ift. de øvrige kollegaers arbejde med relationskompetence.
Parter
- Nyborg Gymnasium
Periode og tilsagn
Projektet gennemføres i perioden 16. september 2024 til 22. maj 2025 og fik den 16. december 2024 tilsagn fra regionsrådet om støtte på 397.215 kr.