Skip til primært indhold

Survival Skills (City of Educatia)

Formålet med projektet har været at øge kendskabet til og viden om erhvervsuddannelser gennem et interaktivt og virtuelt spil målrettet elever i udskolingen. City of Educatia har fungeret som et supplement til den kollektive vejledning i grundskolerne med henblik på at styrke de unges kendskab til de mange spændende fremtidspotentialer, hvad enten de vælger en erhvervsuddannelse (EUD) eller den erhvervsfaglige studentereksamen (EUX).

Udover at have stifte bekendtskab med en hel række erhvervsuddannelser, har eleverne gennem leg og læring fået øget bevidsthed om uddannelsernes betydning for samfundet, en større viden om de muligheder erhvervsuddannelserne giver på længere sigt samt større viden om enkelte uddannelse

Projektets indsats og hovedaktiviteter

  • Udvikling af et interaktivt spil ”City of Educatia – En by af uddannelser, som skaber fremtiden”, hvor eleverne opnår viden om erhvervsuddannelser og jobmuligheder.
  • Udvikling af koncept for gamedage i 7. klasser.
  • Udvikling af applikation til bookning af gamedage for skoler og UU-vejledere.
    Materiale til undervisningsforløb i 7. klasse om uddannelsesvalg.
  • Undervisning af folkeskolelærere i Survival Skills og derigennem øge deres viden om erhvervsuddannelserne
  • Gennemførelse af undervisningsforløb baseret på gamification for 7. klasser

Resultater 

  • 32 % flere elever har ved projektets afslutning fået et bedre kendskab til jobmuligheder efter en erhvervsuddannelse.
  • 13 % flere elever har ved projektets afslutning overvejet efter gamedage at melde sig til et introforløb på EUD/EUX.
  • 10 % flere elever har efter deltagelse i gamedage og efter at have spillet City of Educatia overvejet en erhvervsuddannelse.

City of Educatia er blevet en fast del af de deltagende erhvervsskolers tiltrækningsaktiviteter i grundskolerne. Mange grundskoler, der har deltaget i projektet booker en ny gamedag, når de får nye 7. klasser. Spillet fungerer stadig, men spillet opleves som lidt langsomt af eleverne, hvilket kan give eleverne lidt frustration. Teknologien har udviklet sig meget de sidste fem år, og den teknologi, som spillet er bygget op omkring, kan ikke opdateres.

Erhvervsskolerne har også fået et tættere samarbejde med UU-vejlederne, der flere steder har deltaget meget aktivt i gennemførelsen i gamedagene. UU-vejlederne har fået et stort kendskab til uddannelserne gennem spillet, og det har givet UU-vejlederne mulighed for at referere til spillet i vejledningen efter gamedagen.

Målet var afholdelses af gamedage i 260 klasser og dette mål er i høj grad opnået med besøg i 381 i løbet projektperioden.

Parter

  • Campus Vejle
  • Syddansk Erhvervsskole
  • Tietgen
  • EUC Lillebælt
  • Svendborg Erhvervsskole
  • Kold College
  • EUC Lillebælt
  • Dalum Landbrugsskole
  • Social- og sundhedsskolen Fyn
  • Handelsgymnasiet Vestfyn
  • Social- og Sundhedsskolen, Fredericia-Vejle-Horsens

Periode og tilsagn 

Projektet blev gennemført i perioden januar 2016 – december 2021. Projektet fik den 21. december 2015 tilsagn af regionsrådet om støtte på 3.249.600 kr.

Kontakt

Jonas Svane Jakobsen

Udviklingskonsulent

Uddannelse og Mobilitet


+45 29201050
APPFWU02V