Skip til primært indhold

Fredericia uddanner sammen

Alle ungdomsuddannelser i Fredericia har sammen med Fredericia Kommune indgået et samarbejde om at styrke elevernes faglige trivsel. Det vil uddannelserne gøre ved at igangsætte opkvalificeringsforløb for undervisere, uddannelsesledere og rektorer og direktører.

Uddannelserne vil igangsætte en kulturændring på uddannelserne med fokus på tværinstitutionelt samarbejde, og undervisningen skal udvikles så eleverne inddrages og oplever at mestre det faglige indhold.

Projektets indsats og hovedaktiviteter

Undervisere, ledere og rektorer/direktører skal deltage i kompetenceudviklingsforløb på tværs af uddannelserne. Kompetenceudviklingsforløbene skal bl.a. klæde undervisere, ledere og rektorer på med viden om koblingen ml. trivsel og læring (faglig trivsel) og pædagogiske redskaber i klasserummet, samt metoder for elevinddragelse i undervisningen.

Underviserne skal deltage i aktionslæringsforløb, hvor der afprøves nye undervisningsformer. Formålet er bl.a. at give underviserne et sprog- og metodefællesskab på tværs af ungdomsuddannelserne, som afprøves og justeres sammen med eleverne. For bedre at kunne hjælpe underviserne deltager uddannelseslederne sideløbende i workshops om pædagogisk ledelse på tværs af uddannelserne, hvor de bl.a. skal udveksle erfaringer og lære af hinandens igangværende og afprøvede indsatser ift. at styrke elevernes faglige trivsel. 

Direktører og rektorer skal ligeledes deltage i et forløb, hvor de opkvalificeres med viden om pædagogisk strategisk ledelse. De skal bl.a. udvikle en tværinstitutionel strategi for pædagogisk ledelse, som skal skabe bedre rammer og strukturer, så uddannelseslederne kan prioritere ressourcer til pædagogisk ledelse.

Udvalgte resultater 

  • 80 % af eleverne i de deltagende klasser angiver, at læringsformålet er tydeligt for dem.
  • 80 % af eleverne i de deltagende klasser oplever, at underviserne har involveret dem i planlægningen af læringsforløb.
  • 80 % af eleverne oplever hel eller delvis mestring af læringsmål for fagene.

Parter

  • Fredericia Gymnasium
  • Fredericia Kommune
  • EUC Lillebælt
  • FGU Trekanten
  • IBC Fredericia
  • SOSU Fredericia
  • 10’ende Fredericia

Periode og tilsagn 

Projektet skal gennemføres i perioden 1. august 2025 til 31. december 2027, og har fået 2.881.566,40 kr. i støtte fra uddannelsespuljen. 

Kontakt

Anne Kjær Christensen

Udviklingskonsulent

Uddannelse og mobilitet


+45 20422758
APPFWU01V