Skip til primært indhold

Region Syddanmarks hotline for tidsbestilling til vaccination

Region Syddanmarks hotline kan bl.a. hjælpe med booking af vaccinationstider.

Region Syddanmarks regionale hotline

Har du fået en invitation til at modtage covid-19 og influenzavaccination, og har du svært ved at booke en tid?

Så kan du kontakte Region Syddanmarks hotline for hjælp til at booke tid til vaccination på telefon 70 20 06 60.
Telefonen åbner den 10. september 2024 kl. 8.00.

Det er kun borgere, som har modtaget en invitation, der kan få hjælp til tidsbestilling frem til den 26. september. Fra den 26. september kan man få hjælp til at udfylde tro- og loveerklæring på www.vacciner.dk, hvis man er under 65 år og er i målgruppe for vaccination.

Du kan blive vaccineret fra den 1. oktober 2024 til og med den 20. december 2024.

Du kan roligt blive vaccineret i hele perioden. Er du over 65 år, opfordrer vi dig til at bestille en tid til vaccination på www.vacciner.dk, når du modtager din invitation.

Er der ingen ledige tider, skal du ikke blive bekymret. Fra et sundhedsfagligt perspektiv er det vigtige ikke, at du bliver vaccineret med det samme, men bare at du bliver vaccineret i løbet af perioden frem til den 20. december. Regionerne og Danske Lægers Vaccinations Service lægger løbende nye tider op.

Åbningstider:

  • Mandag - fredag: 08.00 - 15.00 

OBS: Der kan i perioder være lang kø på vores hotline, vi beklager ventetiden. Vi opfordrer dig til at prøve igen senere, hvis du ikke kan komme i kø eller vente på linjen, når du får plads i køen, så hotline kan betjene dig så hurtigt som muligt.

Er du pårørende eller værge til en borger, som ikke selv har MitID og derfor ikke booke tid til vaccination på vacciner.dk? Så kan du få en digital fuldmagt på borger.dk.

Igennem en digital fuldmagt vil man som pårørende/værge kunne følgende på www.vacciner.dk: 

  • Oprette tidsbestillinger til vaccination
  • Redigere tidsbestillinger til vaccination
  • Slette tidsbestillinger til vaccination
  • Udfylde tro- og loveerklæring, hvis borgeren er i målgruppen for vaccination

Hvis der allerede foreligger en digital fuldmagt, vil denne ikke virke, da værgen skal ind på borger.dk og tilvælge Digital Fuldmagt specifikt til www.vacciner.dk, igennem følgende vejledning:

  • Log på Digital Fuldmagt via www.borger.dk
  • Vælg om du vil afgive eller anmode om fuldmagt
  • Vælg hvad fuldmagten skal gælde, her vacciner.dk (det fremgår allerede på borger.dk, at vacciner.dk er muligt igennem en digital fuldmagt)
  • Underskriv med MitID eller fysisk underskrift

Dette kan gøres igennem følgende link: Giv eller anmod om Digital Fuldmagt til selvbetjeninger (borger.dk)

APPFWU02V