Byggeri af autismecenter går efter guld

Kan man få guld i bæredygtigt byggeri? Svaret er ja, når man spørger projektleder Inger Kafton og bygherrerådgiver Leif Nielsen fra regionens bygningsafdeling. De er to af regionens fire DGNB-konsulenter og dermed ansvarlige for at dokumentere, at regionens nye byggerier lever op til en række krav – blandt andet inden for klima- og energiområdet.

I 2020 vedtog regionsrådet nemlig, at alle regionens nybyggerier og omfattende renoveringer over 2,5 mio. kr. som udgangspunkt skal DGNB-certificeres på guld-niveau.

DGNB - hvad er det?

DGNB er et styringsværktøj, som sikrer, at man blandt andet forholder sig til, hvor meget CO2 byggeriet må udlede – lige fra man beslutter sig for, hvad bygningen skal indeholde, til man har bygget, vedligeholdt og drevet den i 50 år. 

Systemet bygger på den helhedsorienterede tilgang til bæredygtighed (FN’s definition) med de tre hovedsøjler: social-, økonomisk- og miljømæssig bæredygtighed.

Certificeringen tager bl.a. højde for både økonomien og energiforbruget til at producere og skaffe byggematerialer, til at opføre bygningen og til driften af de færdige bygninger.

Samtidig tæller en eventuel genanvendelse af materialer, den dag byggeriet skal overgå til et nyt formål, også med i regnskabet.

Certificeringen begyndte ved byggegrunden

Regionens første certificerede nybyggeri bliver autismecenteret i Fredericia, som skal stå klart i 2024.  

Ifølge Leif Nielsen begyndte overvejelserne om bæredygtighed, allerede da byggegrunden blev fundet.

- Vi undersøgte afstanden til nærmeste busholdeplads og til dagligvareindkøb, om der var nem adgang for cyklende og gående og mange andre forhold, fortæller Leif Nielsen. 

Er der indkøbsmuligheder tæt på og adgang til offentlig transport i nærheden, vil de kommende beboere nemlig bruge mindre brændstof og dermed udlede mindre CO2. Begge dele tæller positivt i energiregnskabet og derfor også i certificeringspointene. For man skal samle et vist antal point i alle faser af byggeriet for at være berettiget til et guld-certifikat.

Entreprenør bidrager til certificeringen

I marts 2023 gik selve byggefasen i gang, og her er der også point at hente. Regionen stiller for eksempel krav til entreprenørerne om, hvor langt de må køre med deres byggeaffald.

Derudover kræver regionen, at entreprenøren bidrager til certificeringen ved at komme med gode idéer til, hvordan byggeriet bliver mere miljøvenligt.

Entreprenøren kan for eksempel vælge at begrænse CO2-udledningen ved at bruge træ som facademateriale i stedet for mursten og ved generelt at benytte materialer, som både er nemme at vedligeholde og har lange levetider.

- Hvis ikke vi er bevidste om vores valg, kan vi ende med at bruge masser af vand og energi på rengøring af bygningen og energi på hyppig udskiftning af dårlige materialer og komponenter over de næste mange år. Så koster det kassen i CO2-udledning, og det giver jo et virkelig dårligt miljøaftryk, forklarer Inger Kafton. 

Hensigtserklæringer er ikke nok

For Leif Nielsen er det en spændende, men også udfordrende proces at få indarbejdet den nye metode.

- Vi har altid haft en række krav til bæredygtig projektering og byggeri. Men nu skal vi have de systemer, værktøj og teknikker, som vi har brugt i årevis, til at passe ind i det nye DGNB-setup, så vi kan dokumentere det hele, forklarer Leif Nielsen.

- Det er ikke længere nok med en masse gode hensigtserklæringer, når vi bygger. Vi skal også bevise, at vi fører dem ud i livet. Ellers kan vi ikke blive guld-certificeret. Og det skal vi naturligvis, supplerer Inger Kafton.