Skip til primært indhold

Sundhed og Trivsel

fif til DGI Landsstævne 22

Fællesskaber er nøglen til kultur- og naturaktive borgere ’Fif’ er oprindeligt udviklet i projektet ”Sundhed, kultur og natur”, der skal være med til at fremme borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel ved at borgerne deltager i forløb i naturen eller i kulturtilbud.  Fællesskaber har stor indflydelse på vores lyst til at deltage i kultur- eller naturaktiviteter. Men fællesskaber opstår ikke altid af sig selv. Det var her, behovet for ’fif’ opstod.  ’Fif’ er udviklet sammen med en følgegruppe, som består af repræsentanter fra kommuner og organisationer samt ungdomsuddannelser i forskellige geografiske områder af Syddanmark.  Baggrund for projektet   Regionsrådet satte i 2019 gang i et toårigt forprojekt ”Sundhed, kultur og natur”. Borgerne i regionen skal have gode muligheder for at tage hånd om egen sundhed, så de  kan holde sig  mentalt og fysisk raske. Det er en del af den syddanske strategi og understøtter desuden FN’s verdensmål om sundhed og trivsel.  Projektet gennemføres i samarbejde med kommuner og organisationer og har afdækket, hvad der findes af viden og forskning om kultur- eller naturaktiviteter, der forbedrer borgernes fysiske eller mentale sundhed og trivsel.

Er du instruktør eller holdleder – og mangler du inspiration til opbygning af fællesskabet på et hold? Så kig ind til Region Syddanmarks workshop om ’fif – fællesskab i fokus’.

Workshops:

Fredag den 1. juli kl. 11-11.30 og kl. 14-14.30

Lørdag den 2. juli kl. 11-11.30 og kl. 14-14.30.

Her får du en introduktion til værktøjet ’fif – fællesskab i fokus’ og inspiration til at arbejde med eksempler på dit eget hold. fif indeholder seks kategorier, som er udformet i hver sin trekant og som indeholder en beskrivelse af kategorien og eksempler på øvelser. Kategorierne kan tilpasses dine egne forløb og anvendes enkelvis eller samlet. Se eksempler her:

 

 

Vejledning til fif

Tjek ind/ tjek ud er en fast måde at komme ind og ud af fællesskabet på. Det kan indgå som en del af strukturen for et hold.

At tjekke ind er en måde at komme ind, være tilstede og indgå i gruppens fællesskab.

At tjekke ud er en måde at sige farvel på og træde ud af fællesskabet igen.

Eksempler på spørgsmål:

Hvordan kunne I tænke jer at hilse på hinanden, når vi mødes?

Hvordan siger vi farvel?

Eksempler på tjek ind:

Giv alle i gruppen en ”high five”

Gå rundt mellem hinanden, sig hej til alle, sig evt. navn

Syng en fælles sang

Små ice breakers (fx stil jer fra mindste til største skostørrelse uden at snakke)

Rundesnak fx: dagens humør/ energiniveau, færdiggør sætningen ”Det glæder jeg mig mest til i dag…”, ”Siden sidst har jeg tænkt meget over…” eller ”Hvor har min sko været...?”

Eksempler på tjek-ud:

Gå rundt mellem hinanden og sig farvel til alle, evt. high five

Fælles sang

Rundesnak fx: færdiggør sætningen ”Det, jeg tager med fra/ har lært i dag, er…”, ”Til næste gang vil jeg tænke over…” eller ”Hvor skal mine sko hen...?”

Overvejelser i forberedelsen

Der er mange måder at tjekke ind og ud af en gruppe på.

Hvad passer bedst i forhold til gruppens sammensætning?

Du kan vælge mere eller mindre involverende måder at tjekke ind og ud på.

Vær opmærksom på de enkelte deltageres personlighed i denne sammenhæng.

Gruppens eller holdets fortælling er med til at opbygge et sprog for, hvem I er - og skabe en fælles kultur på holdet.

Der er to typer af fortællinger, I kan arbejde med i forhold til fællesskabet på holdet:

Den historie, som den enkelte deltager kommer med – OG den fælles fortælling. Holdets fælles oplevelser og aktiviteter bliver til en fælles fortælling.

 

Eksempler på spørgsmål:

Hvem er vi – evt. hver især?

Hvorfor er vi her?

Hvad vil vi (holdet/ klubben) gerne være kendt for?

Hvordan vil vi praktisere det?

Hvad vil vi gerne lave sammen?

 

Eksempler på svar:

Fx: Vi vil gerne være kendt for

-        at have et godt socialt fællesskab

-        være åbne for nye medlemmer/ andre klubber

-        mangfoldighed

 

Fx: Vi vil praktisere det ved

-        at have aktiviteter på tværs af alder og køn

-        at invitere åbent til forskellige aktiviteter

 

Overvejelser i forberedelsen

Du kan opfordre deltagerne til at dele deres individuelle fortællinger i begyndelsen af et forløb eller sæson.

Her kan du gå foran ved at dele din egen fortælling, fx hvem er du, og hvorfor er du her?

-        at have aktiviteter, der tiltrækker forskellige målgrupper

-        ærlighed 

Mål og ønsker for fremtiden kan hjælpe deltagerne til at bruge fællesskabet under og efter et forløb eller en sæson.

Tal evt. om jeres personlige mål, så I kan inspirere og støtte hinanden.

 

Eksempler på spørgsmål:

Hvilke ønsker har I til aktiviteter, øvelser eller træning?

Hvad vil I gerne blive bedre til?

Hvordan kan I bruge fællesskabet i gruppen?

 

Forslag til svar:

Det skal være sjovt

Vi skal komme i bedre form

Vi skal blive bedre til at spille fx volleyball

Vi skal blive bedre til at snakke sammen fx i fodbold

 

Overvejelser i forberedelsen

Hvad ønsker holdet at lave sammen? At få ud af træningen?

Lad deltagerne arbejde med deres egne specifikke mål for forløbet, sæsonen eller træningen.

Er der øvelser eller aktiviteter, som holdet ønsker at lave sammen?

Sammensæt mindre grupper, der skal hjælpe hinanden.

 

At bidrage til fællesskabet føles meningsfuldt. Du kan både tale med gruppen om det fælles ansvar for fællesskabet eller uddele små opgaver som gør det muligt for deltagerne at tage og få ansvar.  For eksempel ved at få en opgave som at sørge for kage, uddele udstyr etc. 

Det er vigtigt, at deltagerne bidrager med det, de kan. Holdet har et fælles ansvar for fællesskabet – og den enkelte deltager har også selv et ansvar for fællesskabet.

 

Eksempler på spørgsmål:

Hvem vil hjælpe med at hente redskaber frem?

Hvem vil sørge for kage/ frugt næste gang?

 

Eksempler på, hvordan I kan arbejde med det:

Giv deltagerne opgaver under forløbet, der er tilpasset den enkelte, fx at dele rekvisitter ud, hælde drikkevarer op, tænde bål mm.

 

Overvejelser i forberedelsen

Graden af ansvar tilpasses til de enkelte deltagere på holdet og til de enkelte aktiviteter/ øvelser.

Det er vigtigt at give tid til, at deltagerne selv tilbyder at tage ansvar for fx praktiske ting, aktiviteter osv. Nogle har brug for at blive spurgt direkte.

Skal deltagerne have opgaver, som de skal samarbejde om eller skal de have små individuelt tilpassede opgaver?

Giv deltagerne mulighed for selv at byde ind, når de er klar til nye udfordringer.

Giv evt. deltagerne opgaver, de skal øve sig på, til næste gang I mødes i gruppen.

Et fælles værdisæt kan være med til at skabe tryghed og fremme følelsen af at høre til i gruppen. I kan starte en dialog om, forventninger, regler og normer i gruppen, fx hvordan I er sammen, når I mødes. 

 

Eksempler på spørgsmål

HVORDAN er vi sammen, når vi mødes?

Hvilken kultur – eller hvilke regler - ønsker vi at have, når vi er samlet som gruppe?

Hvilke forventninger har vi til hinanden, når vi er samlet?

 

Eksempler på konkrete forslag til kodeks:

Vi hilser på hinanden

Vi hjælper hinanden

Vi rydder op efter os selv

Vi melder afbud, når vi ikke kan komme

Vi byder nye velkommen i gruppen

Vi vil arbejde for fællesskabet

Åbenhed

Fairness

Det der sker hver gang en gruppe mødes. Struktur kan skabes i den måde, forløbet/ træningen/ aktiviteten er bygget op på. 

 

Eksempler på spørgsmål

Hvor skal vi mødes?

Skal vi begynde med en bestemt øvelse eller aktivitet?

Skal vi have drikke/ spisepause?

Skal vi slutte af med en bestemt øvelse eller aktivitet?

 

 

Eksempler på struktur for forløbsgang:

Vi mødes foran klubhuset hver gang

Velkomst med specifikt tjek-ind (se Tjek-ind/tjek-ud)

Vi har en fast struktur med opvarmning, træning, fri leg og afslutning

Vi afslutter træningen med kage den sidste onsdag i måneden

Vi har altid en stille aktivitet eller udstrækning til slut

 

Afrunding med specifikt tjek-ud

(se Tjek-ind/tjek-ud)

 

Overvejelser i forberedelsen

Struktur kan skabes i måden, forløbet bygges op på, så hver forløbsgang er bygget op efter det samme ”mønster”.

Hvis I er flere, der underviser på forløbet, er det vigtigt, at I har en fælles struktur for forløbsgangene

Efter workshoppen får du en praktisk key hanger med fif, som kan bruges udendørs og indendørs – og til alle idrætsgrene eller hold, hvor man ønsker at opbygge eller styrke fællesskabet i gruppen.

fif er udviklet af Region Syddanmark i et partnerskab med Designskolen i Kolding, Syddansk Universitets Institut for Idræt og Biomekanik -  og sammen med DGI, foreninger, samt en række kommuner og uddannelsesinstitutioner.

Værktøjskassen ’fif for unge’ – er testet og udviklet sammen med elever, lærere og trivselsmedarbejdere på ungdomsuddannelser

fif for unge

'fif for unge' er et værktøj, der kan hjælpe unge med at opbygge fællesskab på uddannelserne og skal bidrage til at fremme unges sundhed og trivsel. Det er udviklet i et tæt samarbejde med trivselsmedarbejdere, lærere og unge på en række ungdomsuddannelser.

Med ’fif for unge’ får flere unge mulighed for at indgå aktivt i et fællesskab. fif kan være med til at bryde isolation og afhjælpe ensomhed, som bl.a. har været resultatet for mange unge efter mange måneders mangel på socialt samvær i på uddannelserne og i fritiden under corona-nedlukningen.

'fif for unge' er udformet som en sekskantet æske med seks emner, som skal hjælpe unge med at arbejde systematisk med opbygning af fællesskaber. De seks emner er: mål, medansvar, kodeks, struktur, tjek ind og fortællinger. Hvert emne beskrives i hver sin trekant med eksempler, så eleverne kan arbejde med emnerne i praksis.

'fif for unge' understøttes af korte, grafiske videofilm, der fortæller, hvordan eleverne kan arbejde med de forskellige kategorier. Videofilmene kan ses her under videos.

Til hvert emne hører et farvet flag, og når holdet eller klassen har arbejdet med et emne, skriver de beslutningerne på et tilhørende flag og hænger det op på en flagranke, så det er synligt for alle og en festlig påmindelse om fællesskabet i klassen.

fif for unge’ er udviklet med udgangspunkt i samspillet mellem teori og praksis og har fokus på leg og interaktion mellem mennesker. Det er et fysisk værktøj til inden- og udendørs brug.

 

For yderligere information og ’fif’, er du velkommen til at kontakte

Helle Knudsen

Chefkonsulent

Sundhedsinnovation og Kultur


29201905
APPFWU02V