Skip til primært indhold

Høring af udkast til afgrænsningsudtalelse til miljøvurdering af råstofprojekt på matr.nr. 281 Hønkys Egvad samt matr.nr. 43, 141 og 217 i Aabenraa Kommune

Region Syddanmark har udarbejdet en afgrænsning i forhold til emner, som skal belyses og vurderes i en kommende miljøkonsekvensrapport.

Kudsk & Dahl A/S har indsendt en ansøgning om tilladelse til indvinding af sand, grus og sten på matr.nr. 281 Hønkys Egvad samt matr.nr. 43, 141 og 217 i Aabenraa Kommune. Det ansøgte areal udgør 47,1 ha. Projektarealet er en supplering til en råstoftilladelse på et areal svarende til

104 ha. Sammenlagt vil de to projekter have et areal på ca. 151 ha. Derfor optræder det ansøgte projekt på miljøvurderingslovens (mvl) bilag 1 nr.19.

Hvad er til debat?

På baggrund af det samlede ansøgningsmateriale har Region Syddanmark udarbejdet et udkast til afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold, som hermed sendes i høring til berørte myndigheder og offentligheden med henblik på at indhente kommentarer og bemærkninger til afgrænsning af ansøgers miljøkonsekvensrapport. Høringen sker i medfør af miljøvurderingslovens § 35, stk. 3, pkt. 2.
Bemærkninger til det ansøgte projekt, herunder ideer, kommentarer eller forslag til hvilke emner der skal belyses i miljøkonsekvensrapporten skal sendes pr. mail til mclh@rsyd.dk senest den 20. juni 2025


Projektet er nærmere beskrevet i vedlagte udkast til afgrænsningsudtalelse. Ansøgningsmaterialet er vedlagt.

Høringssvar


Der er frist for at komme med bemærkninger, idéer og forslag frem til og med den 20. juni 2025.

Høringsmateriale

Har du spørgsmål?


Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte råstofsagsbehandler Mette Hedegaard på mail mclh@rsyd.dk. Du bedes skrive ”Afgrænsning af miljøkonsekvensrapport – Nr. Hostrup 2” i emnefeltet.

APPFWU02V