Standardisering af varer gavner grøn omstilling på det nye OUH
På Det nye OUH indføres der et nyt koncept for opbevaring af varer i afdelingerne. Det betyder, at antallet af varenumre skal reduceres inden udflytningen. Og det er positivt for den grønne omstilling.
Når projektleder Anna Frederiksen og logistikkonsulent og sygeplejerske Mille Hjelt Happel møder ind på arbejde i Logistikafdelingen på OUH, tager de gerne de grønne briller på. Men kun hvor det giver mening og ikke sætter sikkerheden for patienterne over styr.
De arbejder med at rydde op i og standardisere en pæn portion af de ca. 25.000 forskellige varenumre, som bruges på OUH. Det skyldes, at der er færre hyldemeter i afdelingerne på Det nye OUH. Hvor der er plads til ca. 450 varenumre i depoterne på det nuværende OUH, vil der være plads til 330 varenumre på Det nye OUH.
Reducering af varenumre
Anna og Mille forklarer, at selvom grøn omstilling også er et fokus, så er projektet med at standardisere og skære ned på antallet af varer udsprunget af, at der skal indføres et nyt koncept, som indebærer plads til færre varenumre i afdelingerne på Det nye OUH.
De varetyper, som Anna og Mille har under lup, er de såkaldt ikke-sterile varer som for eksempel bleer, juicekartoner og krus. De har ikke taget fat på de sterile varer som fx forbindinger og diverse katetre. Når de kommer til dem, skal en sundhedsfaglig konsulent med i processen.
En vare udgår, hvis der er andre varer, der opfylder samme behov og måske endda bedre. Således er antallet af forskellige størrelser bleer med forskellig sugeevne skåret væsentligt ned, fordi færre bleer opfylder behovet.
Fra 13 til ét krus
Anna og Mille har arbejdet på projektet i godt et halvt år og har undersøgt ca. 1400 varenumre. Af dem er ca. 500 varenumre allerede udgået
Fx købes der ikke længere almindelig juice ind – men koncentrat og i færre variationer. Det har affødt spørgsmål fra kollegerne, men når de får forklaret, at det handler om plads, om mindre emballage og mindre transport og dermed mindre CO2-aftryk, er der accept. Og en diætist tages med på råd, så det sikres, at der ikke sker forringelser ernæringsmæssigt for patienten.
Det har også skabt plads, at der nu kun købes én størrelse krus ind – hvor der tidligere var 13 varianter af pap- og plastikkrus.
Fjernes en vare, som alligevel ikke kan undværes, så kommer den på varelisten igen. Fx havde Anne og Mille fjernet en massagecreme, fordi der var en tilsvarende olie. Men cremen blev brugt på hjemmebesøg til palliativ pleje og kunne ikke undværes. Så kom den på listen igen.
Skaffevarer konverteres til lagervarer
De nye logistiksystemer kommer til at understøtte de færre hyldemeter på afdelingerne med mulighed for kortere tidsfrister og hyppigere leverancer fra lageret.
Skaffevarer er dem, afdelingerne bestiller enkeltvis. Hvis en vare kan erstattes af en vare, som fås i en større mængde og dermed kan opbevares på lager, gavner det også klimaet med mindre emballage og transport.
Information om varerne
Anna og Mille har gjort meget ud af information, for det er vigtigt for de ansatte på OUH, at de ved, hvilke varer, der er tilgængelige. I starten af projektet blev der sendt et nyhedsbrev til alle afdelingernes postkasser med information om, hvor på intra, man kunne finde informationer om varerne. Man kan også få notifikationer, når der sker noget inden for de varer, man ønsker viden om. Og så er der oprettet en mailadresse til projektet, og der udleveres visitkort med mailadressen til alle afdelingerne, så klinikerne kan henvende sig til Anna og Mille.
Foreløbig har Anna og Mille året ud til projektet.
De siger samstemmende, at det er et fedt projekt, selvom det er et stort og tungt administrativt arbejde at standardisere og minimere de mange varer, som et stort universitetshospital bruger.