Hold gang i ryggen og smerterne på afstand

Skal jeg leve resten af mine dage med rygsmerter, der bare bliver værre og værre? Bliver jeg så invalideret, at jeg ikke længere kan gå på arbejde? Og ender jeg måske endda med at sidde i kørestol?

Det er nogle af de bekymringer, som Sarah Kroman oplever hos de patienter med rygsmerter, der søger hjælp i hendes klinik i Faaborg.

- Heldigvis ved vi, at det ikke er sådan, det går. Forskningen viser, at rygsmerter typisk ikke er noget, der bliver værre med tiden, fortæller Sarah, der er uddannet cand.scient. i fysioterapi, og som de seneste ti år har været tilknyttet Syddansk Universitet, hvor hun samarbejder med de førende forskere på området.

Myter med i rygsækken

Det første, Sarah gør, når hun møder en ny patient, er at få dem til at fortælle deres sygehistorie. Jo mere viden hun får om, hvordan smerterne er opstået, hvordan de opfører sig, og hvordan patienten lever, desto nemmere er det for hende at vurdere, hvordan hun kan hjælpe.

Derudover er der en fysisk undersøgelse, hvor Sarah blandt andet finder ud af, om der er en nerve involveret eller tegn på en diskusprolaps.

Der er sjældent tegn på, at der er noget alvorligt galt med ryggen. Til gengæld oplever Sarah ofte, at patienterne har en masse myter og forestillinger med i rygsækken, som kan være svære at få aflivet.

- Nogle har den opfattelse, at en diskus kan glide ud og ind mellem to ryghvirvler som et stykke sæbe. Andre tror, at der er nogle stillinger, der er farlige for ryggen, eller nogle øvelser, man ikke må lave.

- Det er ikke tilfældet. Diskussen er groet fast til to hvirvler og smutter derfor ingen steder, og der er heller ingen øvelser eller stillinger, der er forkerte. Det bedste, man kan gøre, er at skifte stilling ofte, da variation i bevægelserne er enormt vigtigt. Så sørg for at være aktiv, lyder det fra Sarah.

Sarah bruger som regel en del energi på at berolige patienten og få vedkommende overbevist om, at rygsmerterne ikke er farlige. For de mange myter og bekymringer kan ifølge Sarah i sidste ende være med til at forværre rygsmerterne.

- Har man mange negative tanker om sin rygproblematik og er bange, så ved vi faktisk, at man kan få mere ondt, fordi der frigives hormoner i hjernen, som kan være smertegivende. Er man derimod tryg og har en mere positiv indstilling, så frigives der nogle andre hormoner, som kan være smertelindrende, fortæller Sarah.

Der er ikke noget quickfix

Men er det muligt helt at komme af med sine rygsmerter igen? Eller må man acceptere at leve med dem resten af livet?

- De korte og meget akutte rygtilfælde vil typisk gå i sig selv. Men hvis man er en patient med langvarig eller tilbagevendende rygsmerter, vil smerterne ofte vende tilbage, lyder det fra Sarah.

Og netop den besked, at der ikke findes en mirakelkur, er en af de sværeste at skulle acceptere for patienterne.

- De går jo og leder og leder efter den rette behandler, der kan den rette teknik, som kan trylle det hele væk. Et quickfix. Og der må vi jo bare konstatere, at hvis den teknik fandtes, så brugte vi den alle sammen. Der er rigtig mange veje til Rom, og hvad der virker på den ene patient, virker ikke nødvendigvis på den næste.

Vi kan skrue ned for blusset

En fast del af behandlingen hos Sarah er, at patienterne får redskaber til at håndtere deres rygproblem, og at de bliver hjulpet i gang med at bevæge sig. For mange patienter tror, at de skal skåne ryggen.

- Det er min opgave stille og roligt at hjælpe dem i gang med at bevæge sig på det niveau, som de kan. Varierede bevægelser, som genvinder ryggens funktion. Så finder patienterne lige så stille ud af, at det faktisk kan lindre de rygsmerter, de har, siger hun.

Resultatet af Sarah og kollegaernes behandling er som regel, at der går længere og længere imellem patienternes episoder med rygsmerterne, og at rygsmerterne ikke er lige så intense som tidligere.

- Så man kan sige, at vi formår at skrue ned for blusset, men det er sjældent, at vi formår at få smerterne til at forsvinde for altid, siger hun.