Rygsmerter er som en alarm ude af kontrol

De fleste har oplevet at få rigtig ondt i ryggen efter at have knoklet for hårdt i haven på årets første forårsdag eller efter at have løftet nogle alt for tunge møbler ned fra tredje sal under en flytning. I de fleste tilfælde går smerterne heldigvis hurtigt over. Men sådan er det ikke for alle.

Det tager fire til otte uger for ryggens væv at hele, hvis der opstår en skade. Derefter bør smerterne gå væk og ikke komme tilbage igen.

Men mange mennesker oplever, at rygsmerterne alligevel vender tilbage gang på gang og påvirker hverdagen i så høj grad, at de ikke længere kan leve det liv, de gerne vil. Det bliver besværligt for dem at støvsuge, lave mad og dyrke sport, og i nogle tilfælde er de måske endda nødt til at forlade arbejdsmarkedet før tid. 

Scanning af ryggen er som regel unødvendig

Tidligere var opfattelsen hos fagfolkene, at man ved hjælp af røntgenbilleder eller scanninger kunne finde ud af, hvad der var galt med ryggen for derefter at behandle den.

Ifølge professor Jan Hartvigsen, som har forsket i rygsmerter i mange år, er tilbagevendende rygsmerter dog mere komplicerede end som så.

- I dag ved vi, at røntgenbilleder og scanninger ikke forklarer, hvor smerterne kommer fra eller hvad, man kan gøre ved dem. Kigger man på et scanningsbillede af én, der har ondt i ryggen, og én, der ikke har, så kan man for det meste ikke se forskel. For muskelspændinger, fastlåste bevægemønstre og bekymringer ses ikke på billeder, og selv hvis der er udbredt slidgigt, påvirker det sjældent den behandling, man skal have, fortæller Jan Hartvigsen.

Derfor giver det ifølge Jan Hartvigsen kun mening at lave en rygscanning i de tilfælde, hvor lægen, kiropraktoren eller fysioterapeuten får mistanke om, at der er noget alvorligt galt, eller hvis man for eksempel har en diskusprolaps, der ikke bliver bedre, og som man overvejer at operere.

Smertealarmen er gået i selvsving

Men hvis ikke ryggen gør ondt, fordi den er i stykker, hvor kommer smerterne så fra?

- Smerterne kan opstå, hvis man har et fysisk belastende arbejde eller har spændinger i ryggen. Men smerterne kan også skyldes, at patientens smertealarm er gået i selvsving, fordi der er opstået en øget følsomhed i nervesystemet, forklarer Jan Hartvigsen.

Smerterne er kroppens alarm, der får os til at tjekke, om noget er galt. En alarm, der bliver ekstra sensibel, hvis man for eksempel sover dårligt, er stresset eller bekymret.

- Tidligere troede man, at de tilbagevendende smerter betød, at ryggen blev gradvist dårligere. I dag ved vi, at det ikke hænger sådan sammen, fortæller Jan Hartvigsen.

Med baggrund i nyeste forskning er både praktiserende læger, kiropraktorer og fysioterapeuter da også begyndt at vende blikket mod nervesystemet og hjernen, når der er tale om vedvarende rygsmerter.

Lær din ryg at kende

Jan Hartvigsen sammenligner tilbagevendende rygsmerter med sygdomme som migræne og astma, der også har det med at vende tilbage med mellemrum, uden at kroppen bliver gradvist dårligere.

- Migrænepatienter er meget opmærksomme på, hvad der kan udløse at anfald. Får de migræne af at spise chokolade eller drikke rødvin, så holder de sig fra det. Er man rygpatient, gælder det også om at finde ud af, hvad det er, der får smerterne til at blusse op, og hvad man kan gøre, når det alligevel sker.

Er man først blevet bevidst om, hvad der kan udløse smerterne, har man mulighed for at træffe et valg om, hvad man ønsker at undgå, og hvad man måske ønsker at holde fast i på trods af smerterne:

- Måske ved man, at en campingtur med børnebørnene, hvor man sover på liggeunderlag, giver ondt i ryggen bagefter. Men når man samtidig ved, at smerterne ikke er farlige, og at ryggen ikke tager skade, så kan man jo vælge at tage på camping alligevel, siger Jan Hartvigsen.  

Jan Hartvigsen opfordrer til, at man lægger bekymringerne på hylden og bliver uddannet i sin egen ryg, for hver ryg er forskellig. Man skal gøre mindre af det, der får ens smerter til at blusse op, hvis man kan, og man skal gøre mere af det, der lindrer og giver mening i livet. Det er den mest effektive langsigtede behandling - og den har heldigvis ingen bivirkninger.