Pia er kronisk smertepatient: "Man kan godt have et godt liv med en elendig krop"

- Jeg fortæller min historie, fordi jeg gerne vil give andre smertepatienter troen på, at de kan få det bedre. Men det kræver, at man har mod på det arbejde, der skal til. Både fysisk og mentalt. Og at man har det rigtige følgeskab.

Pia Kirkegaard Mortensen er 67 år og er netop gået på pension fra jobbet som oversygeplejerske på operationsgangen på sygehuset i Aabenraa.

Hun har været kronisk smertepatient siden en operation i nakken for to diskusprolapser for ni år siden. Operationen gjorde det, den skulle, men Pias smerter blev værre efter operationen.

Hun har levet med det – passet sit arbejde, men det var så også det eneste, hun kunne.

- Arbejdet var den forstyrrelse, der skulle til i min hjerne. Jeg gik på arbejde, og så var den potte ude. Jeg kunne intet andet.

Sendt til tælling med voldsomme smerter

For to år siden nåede Pia et lavpunkt. På en gåtur med sit 1-årige barnebarn, som hopper ned fra en lille sten og griber fat i Pias arme, giver det et smæld nederst i ryggen, og Pia er derefter helt sendt til tælling med voldsomme smerter.

Som et menneske, der altid har defineret sig selv som meget fysisk aktiv, så hun sig selv som nærmest invalid:

- Jeg kunne ingenting. Ikke løfte mine børnebørn, passe min have, gå en tur eller blot løfte min pung op af tasken. Jeg kunne ingenting. Fra snildt at kunne trave 10 kilometer kunne jeg næsten ikke engang gå rundt om mit hus, fortæller Pia.

Nærer mine drømme og giver mig håb

Pia opsøgte den kiropraktor, som hun før har gået hos. Rasmus Hansen i Haderslev. Ham, som Pia refererer til som sin ”guardian angel”.

- Han har ændret min opfattelse af mig selv. Han spørger ind til mine drømme og giver mig optimisme. Min filosofi er, at jeg kæmper med mig selv – jeg skal hele tiden have nye mål. Min mand og jeg har en plan om at gå caminoen til foråret. Det er jeg overbevist om, at jeg godt kan. Ikke med oppakning på ryggen, men det er ikke det væsentlige.

Essentiel tur i fitnesscentret

Rasmus Hansen tager Pia med igennem et smertehåndteringsforløb kombineret med behandlinger og øvelser og sidst men ikke mindst: En meget essentiel tur ned i det lokale fitnesscenter.

- Rasmus lavede et træningsprogram til mig og ledsagede mig også derned nogle gange. Og det må jeg bare sige har været en total gamechanger for mig, fortæller Pia.

- Jeg var hos Rasmus en gang om ugen, og han gav mig akupunktur og almindelig fysiske behandlinger. Men det allervigtigste er det mentale arbejde, han har givet mig. Det har gjort hele forskellen.

I to år har hun været i træningscenter tre gange om ugen, og hun har aldrig haft det bedre.

- Jeg kan løfte mine børnebørn, sidste år cyklede vi Bornholm rundt, og jeg kan gå 10 kilometer. Træerne vokser ikke ind i himlen, og jeg har stadig nætter, hvor jeg ikke sover på grund af smerterne. Det er sådan, det er at være kroniker. Der er ingen, der kan fikse mig. Men jeg er ikke bange for smerterne.

Angsten for smerterne er væk

Det var hun før. Bange for at hendes ryg ville ”brase sammen”. Men det gør den ikke. Den vedholdende træning gør, at Pia har fået muskelstyrke, som gør, at hendes sammenfald i de dele af nakke og ryg, som giver alle smerterne, ikke er så voldsomme som før.

- Jo bedre vi er til at fatte, at det er mellem ørerne, det foregår, jo bedre er vi til at få vores hverdag til at fungere. Det har været så vildt for mig at opdage muskler, jeg slet ikke troede, at jeg havde. Jeg træner jo helt målrettet og ved, hvor mange kilo jeg startede med for to år siden, så jeg ved, at jeg f.eks. har fået fem gange så stærke benmuskler.

En elendig krop med et godt liv

Pia beskriver sine smerter som frygtelige dybe smerter, der går gennem marv og ben, og som også går i hovedet. Hun har altid set sig selv som en stærk kvinde. Men da hun havde det værst, følte hun sig helt værdiløs.

- Som smertepatient er man i sine følelsers vold. Jeg så mig selv som en fiasko. Jeg kunne slet ikke være den hustru, mor og mormor, som jeg gerne ville være. Man bliver syg i sjælen af at have ondt altid. En af de ting, jeg har erkendt, er, at det er mit eget mindset, der har fået vendt tingene for mig, siger Pia.

- Jeg idylliserer det ikke – men de sidste to år har lært mig, at man kan godt have en elendig krop, men have et godt liv.