Klimaforandringerne bekymrer danskerne og er noget, vi taler om

Som optakt til Klimafolkemødet i Middelfart senere på ugen har Region Syddanmark taget pulsen på danskernes holdninger til klimaforandringer. Klimafolkemødet forventes at samle mere end 40.000 danskere.

Og spørger man danskerne, hvor alvorlige de mener, klimaforandringer er, svarer 71 pct., at klimaforandringer er et alvorligt problem. Beder man dem udvælge de mest alvorlige problemer, verden står over for, peger 60 pct. på klimaforandringer. Klimaforandringer overgås kun af væbnede konflikter og krig, som 67 pct. udpeger som et af de mest alvorlige globale problemer.

Bo Libergren (V), der er regionsrådsformand i Region Syddanmark, siger:

- Vi står med en dugfrisk undersøgelse, der viser, at klimaforandringerne i den grad bekymrer danskerne, og at det er et samtaleemne, vi ofte har behov for at tage op, når vi er blandt vores nærmeste familie og venner. Netop derfor har vi også brug for en begivenhed som Klimafolkemødet, hvor unge som gamle, børnefamilier og klimaengagerede kan mødes med kolleger, virksomheder, NGO’er, meningsdannere og politikere og fortsætte samtalen og på den måde skubbe til den grønne dagsorden.

Vi taler med familie og venner om klimaforandringer

At klimaforandringerne i den grad fylder i danskernes bevidsthed afspejles fx i, at godt fire ud af ti danskere tilkendegiver, at de har oplevet konsekvenser af klimaforandringer, og fire ud af fem mener, at klimaforandringerne vil få negative konsekvenser for de kommende generationer. 

Undersøgelsen viser også, at danskerne er gode til at dele deres tanker om klimaforandringer med andre. Hver fjerde tilkendegiver, at de dagligt eller ugentligt taler med familien om klimaforandringer.

Politikerne skal gøre mere for at håndtere klimaforandringerne

Danskerne ønsker politisk handlekraft. Tre ud af fire mener i undersøgelsen, at politikerne skal tage ansvar og gøre mere for at håndtere klimaforandringerne.

Det budskab er Michael Nielsen (K), der er formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark, glad for:

- Vi har som politikere et ansvar for at give borgerne nogle gode rammer for at være mere klimavenlige. Fra politisk side kan vi understøtte den grønne omstilling af samfundet fx gennem mere forskning, investering i grønne energikilder eller ved at give brancher, virksomheder og borgere økonomiske incitamenter til klimavenlige handlinger, som også er noget af det, borgerne peger på i undersøgelsen, siger han.

I undersøgelsen er 67 pct. af de adspurgte i høj eller meget høj grad enige i, at der skal flere investeringer i grønne energikilder som fx sol- og vindenergi. 59 pct. er i høj eller meget høj grad enige i, at der skal mere støtte til klimaforskning, mens 61 pct. ønsker, at klimavenlige handlinger bliver økonomisk mere fordelagtige.

Mange ændrer deres forbrugsvaner, men ferien vil vi ikke røre ved

Danskerne mener også, at den enkelte kan hjælpe klimaet. 78 pct. er helt eller delvist enig i, at man selv har et ansvar for at reducere sit bidrag til klimaforandringer.

Forbrug står for en betydelig del af det samlede klimaaftryk, og det er også her, at den enkelte kan bidrage. Derfor belyser undersøgelsen danskernes forbrugsvaner i forhold til valg af feriemål, tøjforbrug og fødevareforbrug, der er tre af de områder, hvor der er mest at hente i forhold til reduktion af vores individuelle klimaaftryk.

Undersøgelsen giver dog et lidt blandet billede af, om danskerne ændrer deres forbrugsvaner. Vi er ikke så villige til at røre ved vores ferier: 80 pct. svarer, at lav klimabelastning ikke har haft betydning for valg af feriemål inden for det seneste år. Til gengæld er der mange danskere, der har købt mindre nyt tøj og reduceret deres forbrug af oksekød, som er en af de fødevarer, som har det største klimaaftryk.

Næsten halvdelen af danskerne svarer, at de har købt færre stykker nyt tøj sammenlignet med for et år siden. Af dem angiver 37 pct., at det er af hensyn til klimaet, 22 pct. er begyndt at købe genbrugstøj, og 21 pct. har gjort det, fordi tøjforbruget var for dyrt.

39 pct. har svaret, at de i dag spiser mindre oksekød end for et halvt år siden. Af dem har mere end halvdelen gjort det af hensyn til klimaet, mens 43 pct. angiver, at oksekødets høje pris er årsagen, og 31 pct. har fået smag for retter uden oksekød.

Undersøgelsen er repræsentativ

Undersøgelsen er baseret på en webbaseret spørgeskemaundersøgelse og gennemført i juni 2024 i samarbejde med Voxmeter. 2.000 repræsentativt udvalgte danskere fra hele landet i alderen 18 år og derover har svaret.

Se udvalgte resultater fra Region Syddanmarks klimaundersøgelse: Klimaforandringer - Danskernes holdning og adfærd 2024. (Åbner i et nyt vindue)