Skip til primært indhold

Region Syddanmark går efter permanent løsning over for forureningen ved Grindsted Å

Usikkerheder om pilotrenseanlæggets effekt får Miljøudvalget i Region Syddanmark til at anbefale at standse arbejdet. I stedet ønsker udvalget at sætte alle kræfter ind på en permanent løsning over for forureningen af Grindsted Å.

Det giver ingen mening at fortsætte arbejdet med at etablere en midlertidig løsning over for den forurening, der strømmer i grundvandet fra det tidligere Grindstedværkets fabriksgrund og ud i Grindsted Å.

Årsagen til, at Region Syddanmarks miljøudvalg anbefaler et skift i strategien over for forureningerne i Grindsted, skyldes, at effekten ved pilotanlægget er tvivlsom, ligesom rensemetoderne er usikre. Samtidig kan et pilotrenseanlæg først stå klar om flere år.

Over det seneste halvandet års tid har rådgivningsfirmaet COWI stået for at teste fire potentielle rensemetoder i laboratorier og fundet, at ingen af metoderne er klar til brug, før der er gennemført yderligere test. Derfor kan et anlæg først være klar i 2023. Samtidig peger de udførte test på, at metoderne kan have den kedelige bivirkning, at der dannes uønskede problemstoffer, som i værste fald er lige så skadelige for miljøet som det forurenede vand, der i dag strømmer ud i åen.

I bedste fald vil et pilotrenseanlæg kunne rense mellem én og fem procent af det forurenede grundvand fra fabriksgrunden, før det løber ud i åen.

Derfor anbefaler Miljøudvalget i Region Syddanmark at standse arbejdet med pilotrenseanlægget og i stedet bruge alle ressourcer på en permanent løsning.

- Vi vidste fra starten, at det var en vanskelig og kompliceret opgave at udvikle et pilotanlæg fra bunden. Vi kan sagtens bruge de næste to-tre år på at videreudvikle et anlæg, men driftsperioden for et pilotanlæg vil i så fald blive kort. Derfor giver det ingen mening, mener Jørn Lehmann Petersen (S), formand for Miljøudvalget i RegionSyddanmark.

Er blevet klogere på permanent løsning

Sideløbende med pilotrenseanlægget er regionen i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i gang med at undersøge den naturlige nedbrydning af forureningen i jorden og grundvandet. Resultaterne peger på, at den naturlige nedbrydning kan indgå som en del af en permanent løsning over for hele forureningsfanen fra fabriksgrunden – en proces som også indgår i oprensningen i Kærgård Klitplantage.

- Vi havde selvfølgelig håbet, at det midlertidige pilotanlæg kunne fjerne en del af forureningen, frem til det permanente anlæg kan etableres. Men resultaterne af laboratorieforsøgene er, som de er. Vi er blevet klogere på stoffernes opførsel i et rensningsanlæg, og vi ved nu, at der ikke findes afprøvede løsninger, som fuldt ud kan håndtere den forureningssammensætning, der findes i Grindsted. Og så kan vi lige så godt springe det midlertidige anlæg over og gå efter den permanente løsning.

Bakterier kan spise forureningen

DTU’s undersøgelser har vist, at der findes naturlige bakterier i jorden, som kan nedbryde klorerede opløsningsmidler – herunder vinylklorid. Men også at bakterierne ikke når at spise det hele op, inden forureningen når frem til Grindsted Å.

Derfor skal det blandt andet undersøges, hvordan bakterierne kan få bedre tid til at nedbryde problemstofferne fra det tidligere Grindstedværket nede i jorden. Eller om man ligesom i Kærgård Klitplantage med fordel kan tilsætte flere bakterier til det forurenede grundvand.

- De seneste års arbejde er langtfra spildt. Vi er hen ad vejen blevet klogere på, at det permanente anlæg formentlig vil være en såkaldt ”in situ”-løsning, hvor det hele foregår under jorden i modsætning til at skulle pumpe vand op og behandle i et anlæg, forklarer Jørn Lehmann Petersen. 

Permanent anlæg tidligst i 2025

Over de kommende måneder og år vil Region Syddanmark i samarbejde med blandt andre DTU arbejde videre med det permanente anlæg. 

Her og nu bliver første skridt at få afgrænset forureningsfanen. Tidligere undersøgelser har vist, at fanen er i omegnen af én kilometer bred, og det er helt afgørende at få fastslået, hvor forureningen helt præcist strømmer ud i Grindsted Å, så man kan sætte ind der, hvor forureningen er.

Endelig ønsker regionen et samarbejde med Miljøstyrelsen om at fastlægge, hvad målsætningen for oprensning skal være for de stoffer, der ikke er fastlagt miljøkvalitetskrav for. Det drejer sig især om farmaceutiske stoffer.

- Alle processerne tager tid. Derfor er det urealistisk med en permanent løsning før tidligst i 2025. Man kan sammenligne det lidt med udviklingen af ny medicin. Her skal man både kunne dokumentere virkningen og ikke mindst have styr på bivirkningerne, før et præparat kan godkendes. Det samme gælder her. Vi skal kunne dokumentere, at det rensede vand ikke indeholder stoffer, der er lige så farlige – eller endnu farligere – end det urensede vand. Og det tager desværre den tid, det tager, siger Jørn Lehmann Petersen, der samtidig håber, at der vil blive afsat statslige midler til generationsforureningerne i forbindelse med de igangværende finanslovsforhandlinger.

Regionsrådet tager stilling til Miljøudvalgets anbefaling 14. december 2020.

Hent teknisk baggrundsnotat om pilotrenseanlægget
 

Kontaktoplysninger på hele regionsrådet

Yderligere oplysninger

Jørn Lehmann Petersen


40 40 58 33

Jørn K. Pedersen

Civilingeniør


29201930
APPFWU02V