Fibernet på Fyn skal speedes op
Region Syddanmark mødes mandag med de ti fynske kommuner og fem fynske energiselskaber for at få gjort noget ved de dårlige internetforbindelser på Fyn, hvor blot hver tredje har adgang til hurtigt fibernet.
Store dele af Fyn er et sort hul, når det gælder internetforbindelser. Kun 33,5 pct. af fynboerne har i dag adgang til fibernet. Til sammenligning har næsten 75 pct. af syd- og sønderjyderne mulighed for lynhurtigt internet.
Derfor har Region Syddanmark inviteret samtlige fynske kommuner og de fem største energiselskaber til møde i regionshuset i Vejle mandag 27. januar 2014. Her håber regionsrådsformanden, at parterne kan nå til en fælles forståelse af udfordringen på Fyn og tage de første indledende skridt til at få gjort noget ved problemet.
- Fyn er havnet i en gordisk knude, som vi vil forsøge at løse op. På den ene side lover staten mindst 100 Mbit/s-forbindelser til alle i 2020. På den anden side har staten bestemt, at udrulningen af fibernet skal ske på markedsvilkår, og det er uladsiggørligt. For hvilket selskab vil investere milliarder af kroner i at lægge fibernet ud til private i tyndtbefolkede egne af Fyn uden mulighed for at tjene investeringen hjem, spørger regionsrådsformand Carl Holst (V).
Essentiel som vand og el
En af mulighederne, som de ti kommuner, regionen og energiselskaberne skal drøfte, er, om man bør gøre fibernet til en del af energiselskabernes forsyningspligt, så man kan brede investeringsomkostningerne ud over alle forbrugere – og over mange år som man har gjort det med investeringerne i grøn el.
- Fyn er en af de landsdele, der er blevet allerhårdest ramt af finanskrisen med tab af i tusindvis af arbejdspladser. Derfor er det altafgørende, at Fyn får bedre fibernetforbindelser, så landsdelen får mulighed for at skabe nye arbejdspladser og bevare eksisterende, og her spiller internetforbindelser en helt afgørende rolle. Man kan stort set ikke drive en virksomhed i dag uden adgang til hurtige netforbindelser, siger Carl Holst og tilføjer:
- Internet er en hel essentiel del af vores infrastruktur på linje med rent drikkevand, el og varme. Hvis vi bare lader stå til, vil det sætte yderligere skub i udviklingen, hvor landdistrikterne efterlades i en slags digitalt ingenmandsland og stadig flere søger mod byerne.
Ingen vil bo i ingenmandsland
Undersøgelser fra Aalborg Universitet, energiselskabet SE og Digitaliseringsstyrelsen viser, at hver fjerde på forhånd afviser at ville bo i et område med langsom internetforbindelse. Men også at hele 81 pct. af syddanskerne siger ja til at anvende sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger i fremtiden – noget som kræver stabile, hurtige forbindelser – og er en forudsætning for at kunne holde sundhedsudgifterne på et rimeligt niveau i takt med, at befolkningen bliver stadig ældre.
