Skip til primært indhold

Indvielse af akutbiler i Rødding og Grindsted

Øget tryghed. Øget kvalitet. Det er nogle af Region Syddanmarks begrundelser for at sætte flere akutbiler og lægebiler på vejene.

I september måned sidste år begyndte den såkaldte præhospitale oprustning ved indvielsen af syv ambulanceberedskaber, lægebiler og akutbiler forskellige steder i regionen.

Og i dag, torsdag 14. januar, fejrede Region Syddanmark så indvielsen af to døgndækkende akutbiler i Rødding og Grindsted.

Indvielse af døgndækkende akutbil i Grindsted, torsdag 14.  januar. Bag rattet regionsrådsformand Carl Holst (V), ved sin  side regionsdirektør i Falck, Erik Møberg samt paramediciner  Mikkel Rudolf. Fotos: Jørgen Diswal.

Tryghed og kvalitet i behandlingen

- I Region Syddanmark vil vi fremover samle ekspertiserne og kompetencerne på sygehusene. Det skaber afstand og kan medføre utryghed blandt borgeren. Men borgeren skal opleve tryghed og kvalitet i behandlingen – også der, hvor de står og går og falder om, sagde regionsrådsformand, Carl Holst (V) og pointerede dermed vigtigheden af de døgndækkende akutbiler.

Udbygningen af den præhospitale indsats i Region Syddanmark har været i drift i fire måneder nu. I mellemtiden har Falck gjort sig nogle erfaringer og regionsdirektør i Falck, Erik Møberg kaldte den nye udbygning en succes:

Flytter sygehuset ud

- Folk skal føle sig trygge, uanset om de bor i en større by, i en mindre by eller ude i et landområde. Vi flytter så at sige sygehuset ud til folk. I de seneste fire måneder har vi været hurtigere fremme end nogensinde tidligere. Vi har øget kvaliteten. Vi har reddet liv ved det her og vi vil komme til at redde liv. Tak for samarbejdet og tak for den tillid, I har udvist os i Region Syddanmark, sagde Erik Møberg.

Akutbilen i Rødding bliver nu døgndækkende og er klar til at  rykke ud fra byens lægehus.

Akutbilen i Rødding bliver nu døgndækkende og er klar til at rykke ud fra byens lægehus.

Døgndækkende akutbiler

I Rødding fandt indvielsen sted i byens lægehus. Her har man tidligere haft en ordning med, at akutbilen har rykket ud med en læge fra lægehuset og en Falck-redder - dog kun i lægehusets åbningstid. Nu bliver akutbilen døgndækkende og i stedet for en læge bemandes bilen med en paramediciner, en specialuddannet redder.

I Grindsted blev den nye døgndækkende akutbil fejret på Falckstationen. Det er også herfra, at den fremover rykker ud.

Læs om den døgndækkende lægebil i Kolding, som blev indviet samme dag.

Snoren klippes i Rødding. Fra venstre praktiserende læge Lars  Gehlert Johansen, regionsrådsformand Carl Holst (V) og  regionsdirektør i Falck Erik Møberg.

Snoren klippes i Rødding. Fra venstre praktiserende læge Lars Gehlert Johansen, regionsrådsformand Carl Holst (V) og regionsdirektør i Falck Erik Møberg.

Sammenhæng for borgeren

- Det begynder at hænge sammen for borgeren, var udmeldingen fra Egon Fræhr (V), borgmester i Vejen Kommune. Han var mødt frem til indvielsen i Rødding. Hurtigst mulig hjælp og en målrettet indsats for de til skade kommende, inden de kommer ind på sygehuset. Og så en kommunal genoptræningsplan for borgeren, når han eller hun kommer hjem. Det er nogle af de ting, der kan skabe sammenhæng for borgeren, ifølge borgmesteren.

Blomst som tak til de læger, der tidligere har  betjent akutbilen. Nu bliver bilen bemandet med  en specialuddannet redder, og den gøres  døgndækket. Praktiserende læge Lars Gehlert  Johansen fra lægehuset i Rødding tager i mod. I baggrunden ses borgmester i Vejen Kommune,  Egon Fræhr (V).

Fakta

Flere lægebiler, akutbiler og ambulancer, den såkaldte præhospitale indsats, skal sikre bedre behandling på skadesstedet overalt i Region Syddanmark. De første minutter efter en ulykke kan nemlig være afgørende for, hvordan man klarer sig.

Oprustningen sker blandt andet som følge af, at specialerne og kompetencerne samles på sygehusene i Region Syddanmark. Det betyder, at afstandene mellem akutsygehusene bliver længere. Derfor er det vigtigt, at den livgivende hjælp starter så hurtigt som muligt, allerede på skadesstedet.

APPFWU01V