Skip til primært indhold

Kultur som regionalt bindeled

Kulturminister Carina Christensen (C) var forleden i Odense, hvor hun blev præsenteret for fire kulturprojekter, som alle støttes af Region Syddanmark.

Regionsrådsformand Carl Holst (V) var vært for dagen:

- Udviklingen af et stærkt kulturliv foregår ikke kun i statslige styrelser og institutioner. Derfor var det vigtigt at få vist kulturministeren, hvordan vi på regionalt niveau kan binde lokale initiativer sammen og skabe kultur af høj klasse. Det kan vi gøre med udgangspunkt i regionens kulturelle mangfoldighed, og uden at vi mister energien fra de mange ildsjæle, der brænder for kulturlivet i Region Syddanmark.

Kulturminister Carina Christensen (C) og regionsrådsformand  Carl Holst (V) havde følgeskab af Lasse Krull (C), (yderst til  højre) regionsrådsmedlem og formand for det særlige udvalg  vedrørende planlægning af den regionale udviklingsplan.  Her besøger de RoboCluster, hvor der var mulighed for at røre  ved en livagtig dinosaurus. Fotos: Jørgen Diswal

Kulturminister Carina Christensen (C) og regionsrådsformand Carl Holst (V) havde følgeskab af Lasse Krull (C), (yderst til højre) regionsrådsmedlem og formand for det særlige udvalg vedrørende planlægning af den regionale udviklingsplan. Her besøger de RoboCluster, hvor der var mulighed for at røre ved en livagtig dinosaurus. Fotos: Jørgen Diswal

Rolle som kulturformidler

- Kulturen er jo vigtig i den forstand, at den er med til at formidle vores kulturarv og med til at give folk en større kulturforståelse. Der har vi som region også en rolle og forpligtigelse, siger regionsrådsformand Carl Holst.

Og vidste hun det ikke i forvejen, så er det i hvert fald slået fast med tolvtommer søm: Kulturen lever også i provinsen, når bare nogle har øjne for den:

Skal brede sig nationalt

- Det er fire helt fantastiske unikke projekter, jeg har set i dag, og jeg er glad for at høre, at regionen går ind og støtter den her slags projekter – ellers ville de måske ikke være blevet til noget, sagde kulturministeren.

Regionsrådsformand Carl Holst var vært, da kulturminister  Carina Christensen besøgte Odense 8. februar 2010.  Det var fire  helt fantastiske og unikke projekter, hun fik set - projekter, som  også har nationalt potentiale, mener hun.

Regionsrådsformand Carl Holst var vært, da kulturminister Carina Christensen besøgte Odense 8. februar 2010. Det var fire helt fantastiske og unikke projekter, hun fik set - projekter, som også har nationalt potentiale, mener hun.

- Vigtigt er det også, at vi, de steder hvor vi har mulighed for det, også sørger for at få projekterne bredt ud nationalt. Så andre i landet kan få gavn af de gode ideer.

Vil så gerne have at de bli’r

Besøg nummer tre foregik i Odense Filmværksted, et sted, der finder unge filmtalenter og giver dem muligheden for at udfolde deres talent. Direktør Jane Roneklint fortalte:

- De fleste har en forestilling om, at man skal til København for at lave film. Men vi vil også gerne kunne støtte unge talenter her i regionen, og vi vil så gerne, at de bliver her lidt længere, fortalte Jane Roneklint.

To unge filmtalenter fortalte, hvordan de havde haft glæde  af Filmværkstedet. Simon Lykke (til venstre) har efter et  studieophold i London fundet ud af, at det er i filmbranchen,  hans fremtid ligger, og han er glad for, at han har muligheden  for at lave film i Odense, hvor hans netværk er.  Jesper Quistgaard har heller ikke noget specielt ønske om at  komme til København, når bare muligheden for at lave film er her.

To unge filmtalenter fortalte, hvordan de havde haft glæde af Filmværkstedet. Simon Lykke (til venstre) har efter et studieophold i London fundet ud af, at det er i filmbranchen, hans fremtid ligger, og han er glad for, at han har muligheden for at lave film i Odense, hvor hans netværk er. Jesper Quistgaard har heller ikke noget specielt ønske om at komme til København, når bare muligheden for at lave film er her.

Vil fortælle de specielle historier

Odense Filmværksted har eksisteret i tre år. Værkstedet har altid ca. 40 filmprojekter i gang, og producerer årligt 12-14 film. Filmproduktionerne involverer 300 unge talenter – alle mellem 16 og 25 år. De fleste unge søger om at lave film, fordi de gerne vil ind på Filmskolen. Ca. 1,5 talent går videre i branchen.

Nogle af de film, der er blevet lavet på Odense Filmværksted, har været indstillet til en Robert og en Oscar – ingen har dog vundet endnu.

Film Værkstedet ønsker at tage fat i målgrupper, hvis historie man ellers aldrig fortæller. Gæsterne så bl.a. klip fra en film, der skildrer en ung indvandrer fra Vollsmose, og en film om en piges sidste farvel til sin kræftsyge far.

Film Værkstedet i Folketinget

- Jeg er overrasket over, at der findes et sted her i byen, hvor man laver film. Jeg tror, Peter Aalbæk har været god til at fremhæve København som filmby. Men det er også vigtigt, at vi har vores fokus andre steder, sagde kulturminister Carina Christensen efterfølgende.

Kulturministeren vil nu sørge for, at Odense Filmværksted får besøgt Folketingets Kulturudvalg i den nærmeste fremtid, så de kan gøre opmærksom på, at der også findes andre steder i landet, hvor man arbejder med filmtalenter.

Direktør for Odense Filmværksted,  Jane Roneklint vil skabe et væksthus for unge filmtalenter.

Direktør for Odense Filmværksted, Jane Roneklint vil skabe et væksthus for unge filmtalenter.

Fakta

Kulturministeren så og hørte om fire kulturprojekter:

1. Historisk Atlas Syddanmark

Odense Bys Museer er tovholder på projektet "Historisk Atlas Syddanmark", www.historiskatlas.dk som er et website, der formidler lokal kulturarv i en regional sammenhæng. Projektet dækker hele regionen, hvor der arbejdes på tværs af landsdele og kulturinstitutioner..

2. I seng med Giraffen

"I seng med Giraffen" er et projekt, der giver børn og unge, der er indlagt på hospitalet, en virtuel kulturoplevelse i ZOO. De indlagte børn og unge kan for en dag være dyrepasser gennem et web-kamera, der er direkte koblet op til Odense ZOO. Oplevelsen af at være med dyrepasseren i ZOO live er fantastisk for et barn.

Projektet er opstået i et samarbejde mellem Odense Universitetshospital og Odense ZOO. Projektet kan fremadrettet også være med til at tilbyde andre virtuelle kulturoplevelser i Region Syddanmark, f.eks. Løveparken i Givskud, Legoland og Danfoss Universe, som også kan ses fra "sengekanten".

3. Odense Filmværksted

Odense Filmværksted er et sted, der finder unge filmtalenter og giver dem muligheden for at udfolde deres talent. Gæsterne blev præsenteret for flere forskellige filmprojekter. De så klip fra en film, der skildrer en ung indvandrer fra Vollsmose, og en film om en piges sidste farvel til sin kræftsyge far.

4. Robocluster med projektet Robotic Art Experience m.m.

Formålet med projektet er at udvikle en tværæstetisk, robotteknologisk legeplads, der skal placeres i tre byer i Region Syddanmark; Odense, Vejle og Esbjerg. Robotteknologien er med til at aktivere og involvere både børn og voksne i en legende proces. Der udarbejdes en teknologisk platform, der kan forbinde byerne på tværs af regionen. Og projektet kan videreføres til at omfatte flere byer i Region Syddanmark.

hanne.kopp@regionsyddanmark.dk

Foto fra dagen

Foto fra dagen

APPFWU02V