Skip til primært indhold

Sidste læs men ikke sidste kapitel

I dag, tirsdag den 18. august 2009, blev det sidste læs med forurenet jord kørt væk fra Kærgård Plantage. Og dermed er første del af oprensningen af en af Danmarks største forureninger afsluttet.

De sidste sække gøres klar

Den gule lastbil gør klar til at køre. Der mangler kun at blive læsset to store hvide sække. Sækkene er fyldt med forurenet jord og er forsvarligt lukket.

30-35 mennesker er blevet kørt herud af naturbussen – en vogn trukket af en traktor. Det er politikere og medarbejdere fra Region Syddanmark, Varde Kommune, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, rådgivere, entreprenører samt pressefolk, der er mødt frem for at følge den sidste lastbil på vej. Om lidt kører den til Hamborg i Tyskland, hvor jorden bliver renset.

Regionsrådsformand Carl Holst glædede sig over  dagens begivenhed og benyttede lejligheden til  at takke de mange involverede parter og de  ansattes formidable indsats – dag og nat,  hverdag og weekend. Foto: Jørgen Diswal.

Regionsrådsformand Carl Holst glædede sig over dagens begivenhed og benyttede lejligheden til at takke de mange involverede parter og de ansattes formidable indsats – dag og nat, hverdag og weekend. Foto: Jørgen Diswal.

Hul på en af de største miljøsager

- Vi har god grund til at fejre i dag. Vi har fået taget hul på en af Danmarks største miljøsager og den sidste jord af de ca. 4000 tons stærkt forurenet jord er nu fjernet fra de største gruber, sagde regionsrådsformand Carl Holst (V), inden han sendte den sidste lastbil af sted.

 Carl lukker for lastbilen Så lukkes der for lastbilen - og et kapitel er slut.

Carl lukker for lastbilen Så lukkes der for lastbilen - og et kapitel er slut.

Fortidens synder er gravet op

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) var også mødt frem til den vestjyske kyst, og tog efterfølgende ordet:

- Jeg er stolt over som Miljøminister at være vidne til, hvordan Region Syddanmarks ansatte og de øvrige involverede partere har påtaget sig en meget svær opgave. Tidligere troede man, at man løste problemerne ved at grave dem ned. Det har vi fundet ud af i dag, at det kan man ikke. Løsningen har ikke været let, men i dag kan vi lukke et kapitel i oprensningen af fortidens synder. Mange tak for samarbejdet, sagde Troels Lund Poulsen.

 

Miljøminister Troels Lund Poulsen og regions- rådsformand Carl Holst.

Miljøminister Troels Lund Poulsen og regions- rådsformand Carl Holst.

Liv igen

På de to oprensede og planerede gruber er planterne så småt ved at spire igen. Der er håb forude. Der er dog lange udsigter, når det kommer til at få ophævet badeforbuddet ude ved kysten, ca. 200-300 meter herfra:

- Stranden ud for Kærgård er det eneste sted i Varde Kommune, hvor vi ikke har et blåt flag. Og vi får det heller ikke i morgen, bebudede formand for Plan- og Miljøudvalget i Varde Kommune, Preben Friis-Hauge (V).

Preben Friis Hauge og Carl Holst Formand for Plan- og Miljøudvalget i Varde  Kommune, Preben Friis-Hauge og regionsråds- formand Carl Holst.

Preben Friis Hauge og Carl Holst Formand for Plan- og Miljøudvalget i Varde Kommune, Preben Friis-Hauge og regionsråds- formand Carl Holst.

Det er heller ikke den mest friske form for havluft, der slår én i møde, når man færdes på Kærgård-området. En ram luft af forurening – eller kattepis, som nogen kalder det - hænger på visse dage ligesom i luften.

Flere kapitler tilbage

Et kapitel er hermed afsluttet. Men som flere gjorde opmærksom på, så er bogen fyldt med flere kapitler og der er stadig arbejde at gøre. Bl.a. skal man nu til at finde en metode, som kan oprense grundvandet under de opgravede gruber og tilbage står stadig fire gruber, som ikke er renset op.

Sidste lastbil kører væk

Sidste lastbil kører væk

APPFWU02V