Ny præhospital direktør: "Vi ruster det præhospitale område til fremtiden"
Rolf Dalsgaard Johansen er ny præhospital direktør for Præhospital Syd, og han skal stå i spidsen for styrkelsen af hele det præhospitale område, som nu får sin egen direktion. Her svarer den nye direktør for ”de blå blink” på fem spørgsmål om det akutte område.
Region Syddanmark etablerer en helt ny organisation for det præhospitale område, som har fået navnet ”Præhospital Syd”. Hvorfor er der brug for det?
Etableringen af Præhospital Syd sker ikke ud fra en analyse af, at det, vi har gjort, ikke er godt nok. Det handler om, at vi har en samfundssituation, som kalder på, at hele beredskabsopgaven tænkes meget mere sammenhængende og integreret i det, vi ellers laver.
Hvorfor sker det nu?
Vi skal i gang med en ny sundhedsreform, som i høj grad handler om, at vi skal gentænke samarbejder, overgange på tværs mellem vores sektorer og helt andre opgaveløsninger i vores sundhedsvæsen.
Her står det præhospitale lige midt i en bevægelse hen imod, at sygehusene skal flyttes længere ud til borgerne, og derfor er det et oplagt tidspunkt at gøre det præhospitale område mere robust.
Hvilke områder bliver styrket og forbedret?
Der er sket store ændringer og udvikling på det præhospitale område i løbet af de sidste 20-30 år. Fra primært at få patienterne lagt på en båre og transporteret til sygehuset kan ambulancepersonalet i dag både starte behandling af patienterne på stedet og under transporten til sygehuset.
Den seneste udvikling er de såkaldt fremskudte visitationsenheder, PHV’er – akutbiler bemandet med en paramediciner – som er med til at forhindre unødige indlæggelser i samarbejde med sygehusenes akutafdelinger.
Hvad er det, der bliver bedre for borgerne?
Ambulancereddere og paramedicinere kan mere og mere. Vi har fået akutlægebiler, akutbiler bemandet med paramedicinere, vi har fået skabt vores PHV’ere og et fintmasket net af frivillige – bare for at nævne nogle eksempler på nogle af de mange nye løsninger, som alle sammen er med til at skabe alternativer til en sygehusindlæggelse.
Kan du komme med et eksempel på, hvornår det faktisk er bedre at blive hjemme?
Det kan f.eks. være en borger, som bliver svimmel, har tegn på en urinvejsinfektion eller får en allergisk reaktion. Altså noget der haster, men som ikke er akut livstruende. Paramedicineren kan meget hurtigt undersøge, om der f.eks. er tale om en urinvejsinfektion og også starte behandlingen op derhjemme. Det samme ved en allergisk reaktion.
Paramedicineren kan altid kalde op til en akutlæge på sygehuset – enten via video eller telefon - som hjælper med at vurdere, hvilken eventuel behandling, der skal sættes i gang.
Det helt centrale er, at vi sikrer den rette behandling på rette tid og sted til størst gavn for patienten.