Ledelsesberetning 2023

2023 har været et usædvanligt år, ikke mindst som følge af stigende udgifter til medicintilskud

Efter tre år i pandemiens skygge har driftsvilkårene i 2023 i bred forstand været på vej mod at blive mere normale, om end aktiviteten endnu ikke er helt tilbage på niveau med tiden før COVID-19.

Også prisudviklingen har været mere afdæmpet i 2023, sammenlignet med de seneste to år.

Til gengæld vil året blive husket for historisk stigende udgifter på praksisområdet. Især udgifterne til medicin-tilskud er steget langt ud over det skøn fra sommeren 2022, der lå til grund for økonomiaftalen for 2023. På landsplan er udgifterne hertil således knapt 1,4 mia. kr. højere end i 2022, hvilket udfordrer regionernes drift.

Positivt driftsresultat

De samlede driftsomkostninger er på 29.065,2 mio. kr. Finansieringen udgør i alt 29.474,5 mio. kr.

Regionernes budgetter og regnskaber opstilles efter omkostningsbaserede principper. Med i en vurdering af driftsresultaterne hører derfor, at der heri indgår beregnede omkostninger – fx afskrivninger og hensættelser – som ikke repræsenterer et træk på likviditeten her og nu. Omvendt skal finansieringen vedr. Sundhed og Regional Udvikling alene dække udgifterne – og altså ikke beregnede omkostninger – til både drift og anlæg, svarende til likviditetstrækket i året.

For Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling gælder desuden, at resultaterne skal vurderes i sammenhæng med tidligere års resultater, da de to områder over tid skal være i økonomisk balance.

I de tre områders resultater indgår deres respektive andele af Fælles formål og administration samt Renter.

Omkostningerne til Fælles formål og administration er godt 42 mio. kr. lavere end budgetteret. Også rente-udgifterne er lavere end budgetteret, ikke mindst som følge af kursgevinster på obligationer i lyset af det faldende renteniveau.

Som udgangspunkt genbevilges mer-/mindreforbrug på drift og anlæg i 2024.

Budget- og aftaleoverholdelse

De årlige økonomiaftaler med regeringen angiver de ydre rammer og vilkår for regionernes virksomhed.

Aftalerne fastlægger bl.a. udgiftslofter for Sundhed hhv. Regional Udvikling. Regionerne har i budgetterne i alle år siden 2007 overholdt aftalerne.

Alle tre hovedområder har fra starten været omfattet af krav om balance, så finansieringen over tid skal være lig med eller større end omkostningerne.

Regionens økonomiske planlægning samt løbende opfølgning og styring har fokus på såvel budget- som aftaleoverholdelse.

Budgetloven

Med budgetloven videreføres de to udgiftslofter for Sundhed og Regional Udvikling. Samtlige driftsudgifter på de to områder, ekskl. renter, er omfattet af lofterne, som gælder for de fem regioner under ét.

Samtidig er – formelt – introduceret fireårige udgiftslofter. I praksis indebærer det imidlertid ikke længere planlægningshorisont for regionerne, da råderum i de samlede offentlige udgifter i overslagsårene er del af den statslige ramme. Tværtimod opgøres overholdelse af udgiftslofterne i et étårigt perspektiv, understøttet af sanktioner. Mindreforbrug i forhold til driftsloftet ét år gør det altså ikke muligt at afholde merudgifter i efterfølgende år med henvisning til tidsforskydninger eller opsparing. Desuden anskues udgiftslofterne for drift og anlæg hver for sig. Det er altså heller ikke muligt at overføre et evt. råderum på driften til anlæg.

Udjævning af udsving i udgifterne mellem år

Med budgetloven udgør udsving i overførsler til året hhv. fra året derfor en styringsmæssig udfordring. Muligheden for at håndtere udsving/periodisering af udgifter over år, fx som følge af forsinkelse i planlagte aktiviteter, og altså overføre mindre-/merforbrug er imidlertid helt central for at fastholde hensigtsmæssig økonomisk adfærd på alle niveauer i regionen.

Regionen fastholder derfor overførselsadgangen; på Sundhed dog således, at genbevillinger vedr. driften ud over 1 pct. af nettobudgettet skal begrundes konkret og tidspunkt for anvendelse heraf aftales.

Grundet størrelsen af den samlede økonomi på sundhedsområdet svarer tilfældige udsving eller periode-forskydninger på +/- 1 pct. til +/- 250 mio. kr., som altså skal håndteres inden for udgiftsloftet i det enkelte år.

Enkelte, store udgiftsposter budgetteres ud fra et stabilitets- og forsigtighedsprincip. Det gælder fx behandling på fremmede sygehuse, hvor den faktiske udgiftsudvikling er vanskelig at forudsige og styre.

Formålet er at have ”værn” mod uforudsete, negative udgiftsudsving i året. Ikke blot i forhold til konkrete formål, men også bredere i forhold til det samlede sundhedsområde, herunder sygehusmedicin og medicin-tilskud. Som led i den løbende opfølgning og styring skal ”værnet” minimere risikoen for, at regionsrådet i budgetåret skulle blive nødsaget til at iværksætte ”stop-go”-initiativer for at overholde udgiftsloftet.

Også andre tiltag sigter på at udjævne udsving i udgifterne såvel i året som mellem år i forhold til vanskeligt styrbare udgiftsområder.

Fx er etableret en intern forsikringsordning vedr. patientskadeerstatninger for at give større budgetsikkerhed, da indbetalingen hertil i året dermed ligger fast. Budgetsikkerheden er også øget via en indbetalt ”forskuds-præmie”. En uforudset stigning i et enkelt år kan dermed håndteres uden ekstraordinær præmieindbetaling. På tilsvarende vis er pensionsforpligtelsen ad flere omgange genforsikret for grupper af tjenestemænd for at dæmpe stigningen i udgifterne hertil fremadrettet.

Ligeledes er indfriet leasingforpligtelser vedr. medicoteknisk apparatur m.v.

Som modtræk mod de forsinkelser, som overførsler repræsenterer i forhold til udgiftsloftet i det enkelte år, arbejdes aktivt med at fremrykke planlagte og budgetterede initiativer. Det gælder fx indkøb af medicin og lægelige artikler, anskaffelser samt renoveringer og vedligehold, energioptimering og klimatilpasning m.v.

Tilsvarende søges midlertidige råderum i det enkelte år i videst muligt omfang anvendt til at konsolidere regionens samlede økonomi – drift og anlæg – i såvel det kommende som efterfølgende år.

Siden 2018 har denne konsolideringstilgang til regionens flerårige, økonomiske planlægning og styring desuden haft et mere strategisk sigte. Indflytning på og ibrugtagning af Nyt OUH er således forbundet med betydelige engangsudgifter på over 500 mio. kr. til fx selve flytningen, dobbeltdrift på to matrikler i en periode m.v., hvilket skal håndteres inden for regionens udgiftsloft de(t) pågældende år. For at kunne håndtere dette er det derfor nødvendigt at ændre periodiseringen af forbruget på centrale rammer m.v. Den kommende flytning medfører derfor behov for at fremrykke andre udgifter til perioden 2019-2025 for på den måde at ”spare op”, så der er økonomisk råderum til flytterelaterede udgifter m.v. i årene efter.

Fortsat aftaleoverholdelse

Resultatet for Sundhed ligger 0,4 mio. kr. under regionens andel af det aftalte udgiftsloft for 2023.

Resultatet for Regional Udvikling svarer til regionens andel af det aftalte udgiftsloft.

Lavere investeringsniveau end forudsat

Anlægsudgifterne er på i alt 1.392,2 mio. kr. brutto, hvoraf kvalitetsfondsbyggeriet Nyt OUH tegner sig for 797 mio. Herudover er medicoteknisk apparatur m.v. for i størrelsesordenen 225 mio. kr. anskaffet via leasing.

Store igangværende byggeprojekter

Regionen har fået støtte fra den statslige kvalitetsfond til tre byggerier:

• Udbygning/modernisering af Kolding Sygehus: Afsluttet i 2017 inden for den meddelte ramme.
• Udbygning af Aabenraa Sygehus: Afsluttet i 2021 med en overskridelse på 12 mio. kr. i forhold til den meddelte ramme, svarende til 0,8 pct.
• Nyt OUH: Tidspunktet for forventet ibrugtagning er udskudt, og aktuelt foreligger der ikke en ny tidsplan for projektet.
  I marts 2023 har Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelt, at projektets tilsagnsramme er uændret, men accepteret et nyt styrende budget, der er 454 mio. kr. – svarende til 6 pct. – højere i lyset af ekstraordinære udfordringer som følge af den aktuelle situation, herunder prisstigninger og leverance-udfordringer som følge af COVID-19 og krigen i Ukraine.

Støtten fra kvalitetsfonden udgør ca. 60 pct., mens regionen selv finansierer resten, heraf 12,5 pct. via lån.

Det fjerde akutsygehus – i Esbjerg – fik ikke støtte og finansieres derfor af regionens egne anlægsmidler. Det gjaldt også ombygning af den del af Kolding Sygehus, som ikke var del af kvalitetsfondsbyggeriet.

Uagtet kvalitetsfondsbyggeriernes størrelse omfatter de kun en del af regionens samlede bygningsmasse og kan ikke stå alene. Som supplement til de fire store akutsygehuse omdannes sygehusene i Vejle, Svendborg og Sønderborg derfor parallelt hermed til specialsygehuse.

Heller ikke projekter på psykiatriområdet opnåede støtte fra kvalitetsfonden. Regionsrådet besluttede derfor i 2010 at fremrykke investeringer for dels at forbedre forholdene for patienter og medarbejdere, dels at høste driftsmæssige gevinster tidligere end forudsat.

Udbygning af retspsykiatrien samt nye afdelinger i Aabenraa, Esbjerg og Odense er derfor finansieret af egne midler. Den nye psykiatriske afdeling i Vejle er gennemført som OPP for at fremskynde etableringen. Også voksenpsykiatrien i Nyt OUH og dele af ny køkkenfunktion i Odense gennemføres som OPP.

Investeringerne på det sociale område følger den boligplan, som regionsrådet har vedtaget, så alle voksne brugere over en årrække tilbydes en to-rums bolig med eget bad og toilet.

Løbende behov for (gen)investeringer i apparatur og it

Værdien af regionens samlede kapitalapparat udgør 14,5 mia. kr. Ud over en meget stor bygningsmasse er sygehusvæsenet også karakteriseret ved at være meget kapitalintensivt, hvad angår apparatur og it m.v.

Der er derfor behov for løbende at udskifte medicoteknisk apparatur m.v. Dels fordi det ofte har en relativ kort, teknologisk levetid, dels af hensyn til patientsikkerheden og kvaliteten i behandlingen. Hertil kommer behovet for at nyanskaffe apparatur, bl.a. fordi nye behandlingstilbud ofte forudsætter investeringer.

Investeringerne bidrager samtidig til mere effektive arbejdsgange m.v. og understøtter på den måde sygehusenes omkostningseffektivitet. Det gælder også forbedringer af arbejdsmiljø, energistandarder m.v.

Den elektroniske patientjournal EPJ SYD er implementeret på alle enheder. Det samme gælder for RIS/PACS på det billeddiagnostiske område. Hertil kommer andre investeringer i it, digitalisering samt cybersikkerhed, bl.a. som led i den strategi og de pejlemærker, der er aftalt med regeringen i de årlige økonomiaftaler.

Pengestrøm og likviditet

Opgørelsen af pengestrømme viser, hvordan drift, investeringer samt finansiering m.v. i året påvirker regionens likviditet.

I det omkostningsbaserede driftsresultat indgår som nævnt beregnede omkostninger, der ikke her og nu udgør et træk på likviditeten. Det gælder fx afskrivninger, optjente feriepenge og hensættelser til pension til tjenestemandsansatte. Fratrukket disse påvirker driften likviditeten i positiv retning med 850,2 mio. kr.

Omvendt indebærer investeringer i bygninger, apparatur og it m.v. et træk på likviditeten på 437,6 mio. kr.

Øvrige likviditetsforskydninger udgør -162,9 mio. kr. Ud over afdrag på hhv. optagelse af lån indgår heri også hensættelse til kvalitetsfondsbyggeriet og forbrug heraf, forskydninger i kortfristede mellemværender samt øvrige finansielle poster.

Likviditet

Likviditeten er på 2.287,9 mio. kr. ved udgangen af 2023. I gennemsnit for hele 2023 – dvs. opgjort efter den såkaldte kassekreditregel – har likviditeten været på 1.971,8 mio. kr., hvilket er en smule lavere end året før.

Balancesum på 20,6 mia. kr.

Ved udgangen af 2023 er regionens samlede balance på ca. 20,6 mia. kr.

Regionens bygninger med apparatur, inventar m.v. repræsenterer en samlet værdi på godt 14,5 mia. kr. Værdien heraf er faldet en smule i 2023 som følge af, at de samlede investeringer har været lavere end forudsat og ikke helt på niveau med afskrivningerne.

Varebeholdninger har uændret en værdi på over 0,5 mia. kr.

Kortfristede tilgodehavender er faldet en smule og udgør godt 1,8 mia. kr. Den kortfristede gæld er uændret godt -5,4 mia. kr., hvoraf feriepenge tegner sig for godt 1,2 mia. kr.

Langfristede tilgodehavender udgør ca. 1,1 mia. kr. og omfatter bl.a. deponerede midler til finansiering af kvalitetsfondsbyggerier.

Regionens langfristede gæld er først og fremmest gæld, overtaget fra de tidligere amter. Denne del af gælden er nedbragt markant siden 2009.

Til gengæld er der i forbindelse med indbetaling i 2021 af optjente feriemidler til Lønmodtagernes Feriemidler optaget lån på godt 1,3 mia. kr. Siden 2014 er optaget lån på ca. 1,2 mia. kr. til delvis egenfinansiering af regionens kvalitetsfondsbyggerier.

Der er i 2023 optaget lån på 146 mio. kr. til delvis refinansiering af afdrag.

Hensættelser udgør godt 3,5 mia. kr., hvoraf langt hovedparten vedrører pensionsforpligtelsen over for ansatte tjenestemand. Øvrige hensættelser vedrører arbejdsskader og patienterstatninger samt meddelte tilsagn til tredjepart vedr. projekter under Regional Udvikling.

Regionens egenkapital er vokset til godt 5,4 mia. kr. ved årets udgang, inkl. overførte resultater vedr. tidligere år.

Mål og resultater

Nationale mål for sundhedsvæsenet

Regeringen, Danske Regioner og KL indgik i 2016 en politisk aftale om otte nationale mål for sundhedsvæsenet.

De otte nationale mål omfatter såvel kvalitetsmål som mål for sundhedsvæsenets udvikling og er:

• Bedre sammenhængende patientforløb
• Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
• Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
• Behandling af høj kvalitet
• Hurtig udredning og behandling
• Øget patienttilfredshed
• Flere sunde leveår
• Mere effektivt sundhedsvæsen.

Statusrapporten i 2023 er en forkortet version med fokus på data og resultater. Resultaterne for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark ligger heri over landsgennemsnittet på 20 ud af 45 målepunkter og på niveau hermed på yderligere 7. I 2024 udgives en fuld statusrapport, hvor der sættes fokus på forebyggelse.

Danmarks bedste hospitaler og behandlingssteder

Den uafhængige nyhedsavis om sundhedssektoren Dagens Medicin kårer hvert år Danmarks bedste hospitaler, baseret på kliniske data om behandlingskvaliteten samt patienttilfredshed. Psykiatriområdet indgår ikke i kåringen.

Inden for 48 behandlingsområder tegner sygehusene i Region Syddanmark sig for 23 førstepladser. Sidste år var det 25 førstepladser ud af 53 mulige. Alle fire sygehuse er repræsenteret blandt førstepladserne.

Resultatet af kåringen af hospitaler er:

• Bedste mindre hospital: Svendborg Sygehus
• Bedste mellemstore hospital: Vejle Sygehus efterfulgt af Esbjerg Sygehus og Sønderborg Sygehus.

Landsdækkende undersøgelse af patienttilfredshed – LUP

Mere end 421.000 patienter og fødende kvinder – heraf knapt 98.000 fra Syddanmark – har givet feedback på de oplevelser, de har haft i forbindelse med et besøg på hospitalet i 2023.

LUP 2023 består af tre delundersøgelser, der tilsammen rummer fem patienttyper:

• LUP Somatik 2023: 88 pct. af patienterne i Syddanmark er i høj eller meget høj grad tilfredse samlet set, hvilket svarer til resultatet på landsplan.
• LUP Akutmodtagelse 2023: 78 pct. af patienterne i Syddanmark er i høj eller meget høj grad tilfredse samlet set mod 76 pct. på landsplan.
• LUP Fødende 2023: 86 pct. af fødende kvinder i Syddanmark er i høj eller meget høj grad tilfredse med fødselsforløbet samlet set mod 85 pct. på landsplan.

LUP 2023-resultaterne ligger for Region Syddanmark marginalt over LUP 2022.

LUP Psykiatri 2023 består ligeledes af tre delundersøgelser blandt patienter og pårørende:

• LUP Psykiatri 2023 Patienter, voksne: 74 pct. af patienterne i Syddanmark er i høj eller meget høj grad tilfredse samlet set mod 73 pct. på landsplan.
• LUP Psykiatri 2023 Patienter, B&U og retspsykiatri: 77 pct. af patienterne i Syddanmark er i høj eller meget høj grad tilfredse samlet set mod 75 pct. på landsplan.
• LUP Psykiatri 2023 Pårørende, B&U: 81 pct. af de pårørende i Syddanmark er i høj eller meget høj grad tilfredse samlet set, hvilket svarer til resultatet på landsplan.

Resultaterne for 2023 for patienter i børne-/ungdomspsykiatrien samt retspsykiatrien og for pårørende ligger over LUP Psykiatri 2022.

Tilfredsstillende resultat

Også i 2023 har der været budget- og aftaleoverholdelse for Sundhed og Regional Udvikling.

Alle fem sygehuse fremviser også i 2023 positive driftsresultater. Resultaterne afspejler bl.a., at der har været iværksat nødvendige handlingsplaner for at sikre balance, herunder fx

• forsinkelse eller udskydelse af planlagte og prioriterede initiativer m.v.,
• kvalificerede ansættelsesstop,
• skærpelser af adgang til brug af eksterne vikarer og
• indgåelse af aftaler om over- og merarbejde.

Desuden afspejler resultaterne tilpasninger til fremtidige, nye driftsniveauer, når forudsatte effektiviserings-gevinster ved at tage nye sygehusbyggerier i brug skal indfris.

Aktiviteten er kun steget begrænset i forhold til 2022, ligesom væksten i bl.a. udgifter til særlig dyr medicin været afdæmpet.

Hertil kommer, at inflationen i 2. halvår har været lavere end de pris- og lønskøn, der lå til grund for midtvejs-reguleringen og opskrivningen af udgiftsloftet for 2023.

Den samlede effekt heraf bidrager til at modsvare en historisk høj vækst i udgifterne på praksisområdet. Det gælder ikke mindst medicintilskud, der er endt 225 mio. over det skøn, der lå til grund for økonomiaftalen for 2023.

Som effekt af konsolideringen af regionens samlede økonomi i 2022 er frigjort midler, der har gjort det muligt i 2023 bl.a. at reservere midler til regionens medfinansiering af akutplanen til pukkel- og ventelisteafvikling samt budgetværn mod stigende energipriser.

Også i 2023 har det været muligt at konsolidere regionens økonomi, men på et lavere niveau end i tidligere år. Som led i den langsigtede økonomiske politik er således fremrykket indkøb og anskaffelser samt genforsikret pensionsforpligtelser, hvilket bidrager til at lette presse på de samlede økonomiske rammer – drift og anlæg – i de kommende år, ikke mindst for at tilvejebringe det ønskede og nødvendige råderum til at håndtere engangsudgifter frem mod indflytningen på Nyt OUH inden for udgiftsloftet i pågældende år.

Fremrykkede initiativer omhandler bl.a. (gen)investeringer i medicoteknisk apparatur og understøtter dermed regionens mål om et fortsat højt investeringsniveau. Dels for at fastholde værdien og funktionaliteten af et meget stort kapitalapparat, dels for at bidrage til høj genanvendelighed af apparatur, løst inventar m.v. ved indflytning på Nyt OUH.

Løbende investeringer i bygninger, apparatur og it er en central forudsætning for, at borgerne i Syddanmark fortsat kan tilbydes en god og sikker behandling på regionens sygehuse. Investeringerne bidrager samtidig til, at sygehusene kan fastholde omkostningseffektiviteten.

På den baggrund – og i lyset af de vanskelige drifts- og styringsvilkår – vurderes det samlede resultat for 2023 for Region Syddanmark overordnet set at være tilfredsstillende.

Ved indgangen til 2024 har regionen fortsat en stabil driftsøkonomi i balance. Resultatet udgør dermed et solidt udgangspunkt for at håndtere de udfordringer, som regionen står over for.

2024: Mod fortsat normalisering af driften, herunder aktiviteten

Udmøntning af akutplan

Regeringen og Danske Regioner har i februar 2023 indgået aftale om akutplanen, der skal nedbringe ventetider samt øge aktiviteten og produktiviteten. I planen indgår tre målsætninger for normalisering af situationen, herunder at ventelisterne er nedbragt inden udgangen af 2024. Med akutplanen er afsat i alt 2 mia. kr. på landsplan.

Regionsrådet behandler i april 2024 forslag til om at prioritere en del af effekten af konsolideringen i 2023 til at afvikle pukler og ventelister på egne sygehuse.

I hvilken takt drifts- og aktivitetsniveauet gradvist normaliseres, herunder på praksisområdet, udgør en betydelig usikkerhed i forhold til skøn og prognoser for 2024.

Udviklingen i udgifter til medicintilskud

Foreløbige – og meget usikre – prognoser for 2024 peger i retning af fortsat markant stigende udgifter til medicintilskud, hvilket repræsenterer en helt central udfordringer for regionernes økonomi i 2024 såvel som forhandlingerne med regeringen om en økonomiaftale for 2025.

Udfordringer herudover

Uafhængigt heraf står regionen ved indgangen til 2024 over for en række udfordringer. Udfordringer af primært økonomisk karakter omfatter bl.a.:

• Nærhedsfinansiering
  Fra 2019 afløste nærhedsfinansiering den hidtidige statslige aktivitetspulje. Den enkelte region skal leve op til mindst tre af aftalte fire mål for at beholde den fulde finansiering herfra. Opfyldes færre end tre, skal regionen for hvert manglende mål aflevere 1/3 af finansieringen. For Region Syddanmark svarer det til ca. 115 mio. kr.
  I økonomiaftalen for 2024 indgår, at der ikke foretages efterregulering af den udbetalte nærheds-finansiering for 2023 som følge af den styrkede aktivitet for at nedbringe ventelister, som følger af aftalen om akutplan for sundhedsvæsenet.
• Teknologibidrag
  I økonomiaftalen for 2024 indgår et teknologibidrag på 175 mio. kr. på landsplan for at finansiere bedre behandling og kapacitet. Regionerne har fulde frihedsgrader til at tilvejebringe bidraget ved at realisere løbende gevinster ved at modernisere og udvikle opgaveløsningen, bl.a. via ny teknologi, nye behandlingsmetoder og forbedrede arbejdsgange.
• Overførselsomfang
  De samlede overførsler udgør ca. 2 pct. af sundhedsområdets samlede driftsbudget.
  Budgetlovens snævre, ét-årige perspektiv betyder imidlertid, at større udsving i overførsler til det enkelte år hhv. fra året udgør en særlig, styringsmæssig udfordring. I praksis må en del af effekten af den løbende konsolidering i første omgang derfor reserveres til at ”inddæmme” risikoen for et lavere overførselsomfang til efterfølgende år, hvilket kan forsinke mulighederne for ekstraordinære prioriteringer, indtil der foreligger sikrere prognoser for årets forventede resultat.
• Løbende (gen)investeringer i apparatur m.v.
  Regionens samlede, medicotekniske ”apparaturpark” har en anskaffelsesværdi på over 4 mia. kr. Givet en teknisk/teknologisk levetid på ti år betyder det årlige (gen)investeringer i størrelsesordenen 400 mio. kr. alene for at fastholde værdien og funktionaliteten heraf og undgå efterslæb, akutte/drifts-kritiske nedbrud m.v. Hertil kommer egentlige nyinvesteringer, bl.a. affødt af nye behandlingstilbud.
  Holdt op mod det aktuelle anlægsloft vil apparaturanskaffelser altså i betydeligt omfang skulle finansieres via driften som leasing, bl.a. i sammenhæng med den løbende konsolidering.
• Indflytning på Nyt OUH
  Frem mod ibrugtagning af nye sygehusbyggerier skal forudsatte effektiviseringsgevinster gradvist realiseres. I forhold til Nyt OUH skal samtidig afholdes engangsudgifter på over 500 mio. kr. til planlægning og gennemførelse af selve flytningen, dobbeltdrift i en periode på to matrikler m.v.
  I budgetlovens snævre, étårige perspektiv skal dette ske inden for det aftalte udgiftsloft for de enkelte år. Regionens langsigtede, økonomiske planlægning de seneste år har derfor bl.a. haft som mål via bl.a. løbende konsolidering at ”spare op” ved at frigøre råderum hertil inden for drift og anlæg.
• Langsigtet løsning på håndtering af afdrag på langfristet gæld
  Lån vedr. indbetaling af feriemidler hhv. egenfinansiering af kvalitetsfondsbyggerier betyder, at regionernes årlige afdrag vokser. I udgangssituationen betyder det et træk på likviditeten, der over tid uvægerligt vil bringe denne i konflikt med budgetlovens krav om minimum 1.000 kr. pr. indbygger i gennemsnit over de seneste tolv måneder.

Personale

Region Syddanmarks dygtige medarbejdere arbejder hver dag og nat for at gøre en forskel for borgerne i regionen.

Sundhedsvæsenet udfordres af den demografiske udvikling med et stigende antal ældre og et arbejdsmarked med små årgange samtidig med øget efterspørgsel på behandling. Det skaber et behov for at løse opgaverne på nye måder sideløbende med, at regionen udvikler arbejdsmiljø og trivsel.

Pejlemærker

Alle regionens arbejdspladser arbejder med fastholdelse og rekruttering med udgangspunkt i syv personale-politiske pejlemærker. Pejlemærkerne sætter en fælles retning for de konkrete initiativer på HR-området:

1. Det gode og velfungerende arbejdsliv
2. Bedre fordeling af vagtbyrden
3. God vagtplanlægning
4. Gode overgange mellem uddannelse og arbejdsliv
5. Tværfaglig opgaveløsning
6. Rammer for god ledelse
7. Dialog og samarbejde.

Personaleforbrug

Det samlede personaleforbrug i 2023 udgør 26.516 årsværk, hvilket er et fald i forhold til 2022.

Niveauet afspejler en fortsat stabilisering efter kraftig vækst i årene 2020-2021, især som følge af tilgangen af ansatte i test- og vaccinationsfunktioner. En del af faldet – godt 100 årsværk – skyldes, at SOSU-elever i 2023 er overgået til at blive administreret (og dermed også registreret) i kommunerne.

Januarpakken

Med Januarpakken fra 2022 afsatte regionsrådet varige midler til at styrke fastholdelse på de mest vagttunge og sårbare områder. Sygehusene er tilført 50,2 mio. i 2022 og 70 mio. kr. fra 2023 og frem. I oktober måned 2023 er udbetalt 3.792 vagttillæg, hvilket er 202 vagttillæg mere end november 2022, svarende til en stigning på 5,6 pct. Derudover er udbetalt 876 tillæg til specialuddannede sygeplejersker inden for anæstesi, intensiv og psykiatri.

Sygefravær

Sygefraværet har i 2023 været på 5,8 pct., hvilket stort set er på niveau med 2022 på 5,9 pct.
Der arbejdes med initiativer centralt og decentralt, der kan styrke fremmødet og nedbringe sygefraværet. Målet er et sygefravær på maksimalt 4,1 pct. for regionen under ét.

Arbejdsmiljø

I 2023 er gennemført en medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU), som mere end 22.000 har besvaret, hvilket er en svarprocent på hele 86 pct. Undersøgelsen viser bl.a., at medarbejderne oplevet en høj trivsel, som samlet set er gået to pct.point op siden 2021 og lander på 76 pct. Medarbejderne oplever generelt gode samarbejdsrelationer og udviklingsmuligheder på deres arbejdsplads.
Samtidigt møder regionens medarbejdere mennesker i nogle af livets allersværeste situationer. Det stiller høje krav til indlevelsesevne og overblik hos medarbejderne og kan på længere sigt fx betyde en vedvarende psykisk belastning og påvirkning af medarbejdernes trivsel og samarbejde.
Regionsrådet har prioriteret midler til at igangsætte initiativer, som skal bidrage til forebyggelse og håndtering af høje, følelsesmæssige krav i arbejdet. I 2023 er afholdt en temadag, hvor bl.a. sygehusene og Ambulance Syd videndelte om indsatser på området.

God vagtplanlægning og flere om at dele vagterne

Regionsrådet har i aftalen om budget 2023 prioriteret midler til et projekt med det formål at understøtte arbejdet med god vagtplanlægning.

I 2023 har Hovedudvalget formuleret syv principper for god vagtplanlægning. Herudover er afholdt regionale workshops om ledelse af god vagtplanlægning og udarbejdet en redskabskasse til brug for dialogen og samarbejdet mellem ledere og medarbejdere om videreudvikling af vagtplanlægningen.

På sygehusene arbejdes med forskellige indsatser med henblik på vagtudtynding, bl.a. ved at kliniske stillinger med primær tilknytning til ambulante funktioner tænkes sammen med arbejde i sengeafsnit, og ved at ansatte i sundhedsfaglige udviklings- og forskningsfunktioner m.v. skal have kliniktid. Vagudtynding var også hovedemne på regionsrådets temadrøftelse med Hovedudvalget i foråret 2023.

Introduktion af nyuddannede kliniske medarbejdere

Regionsrådet har siden 2019 øremærket midler til bl.a. at sikre gode introduktionsforløb til klinikken for nyuddannede inden for forskellige faggrupper.

Regionsrådet har i 2023 haft nedsat et særligt udvalg til at rådgive regionsrådet om styrkelse af sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsliv. Udvalgets anbefalinger er afleveret til regionsrådet i september 2023. Anbefalingerne, som der nu arbejdes videre med, bygger på tre ambitioner:

1. Uddannelse til fremtidens sundhedsvæsen, som omhandler rekruttering af fremtidens unge og tilpasning af uddannelser til sundhedsvæsenets behov.
2. Tidlig tilknytning: Studerende og elever er morgendagens medarbejdere og skal i deres uddannelse og praktik tidligt opleve at blive en del af praksisfællesskabet.
3. Den gode start på arbejdslivet: Regionen prioriterer fortsat introduktionen på arbejdspladsen og udvikler den gode onboarding af nye medarbejdere.

Robustgørelse og mangel på speciallæger

I 2022 blev igangsat et arbejde med fokus på at robustgøre ni specialespecifikke arbejdsgrupper for ortopædkirurgi, kirurgi, karkirurgi, pædiatri, lungesygdomme, endokrinologi, kardiologi, klinisk biokemi og radiologi. På tværs af de somatiske sygehuse har de 9 arbejdsgrupper arbejdet på at identificere, drøfte og om muligt finde løsninger på aktuelle og kommende udfordringer med at fastholde og rekruttere speciallæger i Region Syddanmark. Grupperne har arbejdet med mange ideer og løsninger, hvoraf nogle allerede er afprøvet og implementeret – og andre er løftet videre til drøftelse i andre udvalg.

Flere specialuddannede sygeplejersker

Regionsrådet afsatte aftalen om budget 2022 varige midler til at uddanne flere intensiv- og anæstesi-sygeplejersker.

Før opjusteringen ansatte Region Syddanmark årligt 22 kursister til specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje. I 2023 er lykkedes at ansætte 30 sygeplejersker i uddannelsesstillingerne. Målet er at komme op på 36 kursister. På specialuddannelsen i intensiv sygepleje er startet 32 nye kursister. På sigt er målsætningen 50 nye kursister om året.

Der er et vedholdende fokus på rekruttering og fastholdelse i forhold til begge specialuddannelser. Sygehusene arbejder med en lang række initiativer, som både handler om tiden før specialuddannelse, vilkår for kursisterne under specialuddannelse og fastholdelse/aflastning af de specialuddannede sygeplejersker.

Rammer for god ledelse

På sygehusene bliver der arbejdet med at styrke lokale rammer for god ledelse. Der udbydes i større omfang lokale onboarding-forløb for ledere og der er i det hele taget stigende fokus på udvikling af ledere og ledergrupper.

Ledelse i den tværsektorielle organisation og samarbejde

I Region Syddanmark er deltagelsen i Det Nationale Ledelsesprogram med til at understøtte fokus på det tværgående ledelsessamarbejde om borgeren og patienten. Programmets ambition er bl.a. at deltagerne opnår en større forståelse for og evne til at påtage sig ledelsen af forbedringsarbejde på tværs af sektorer og i egen organisation. Udbredelsen af viden og erfaringer sker både via deltagerne selv i deres egne organisationer samt gennem regionale workshops og digitalt læringsmateriale.

Personaleforbrug

Det samlede personaleforbrug er 26.516 årsværk, hvilket er godt 300 færre end i 2022.