Kroppens tinsoldater arbejder hårdt under gipsen

Det kan virke som magi, når et ben efter seks uger befries af gipsen efter et uheld på skiferien. Uden synlige tegn på reparationen er benet igen klar til at blive taget i brug, og det uheldige knæk er kun et svagt minde. Ifølge ortopædkirurg og professor Bjarke Viberg på Odense Universitetshospital er det dog helt andre kræfter, der er på spil, når brækkede knogler heles:

- Knogler er ligesom andre dele af kroppen i konstant fornyelse for at sikre, at der ikke er noget i kroppen, der dør. Det er derfor f.eks. vores hår og negle gror, blodpladerne udskiftes, og knoglerne hele tiden danner nye celler og dele. Og den funktion udnytter kroppen, når du brækker en knogle. Så starter der en proces, hvor der bliver tilkaldt og oprettet nogle celler, som kan hjælpe med at forny og bygge det, der er nødvendigt.

Børns knogler er som friske kviste og heler hurtigere

Ifølge Bjarke Viberg tager det typisk mellem seks til ni måneder for en voksen knogle at hele fuldstændig, medmindre det er et kompliceret brud som f.eks. et åbent benbrud. I sådanne tilfælde tager helingsprocessen endnu længere tid. Omvendt tager det kortere tid for et barns knogler at hele, da børn befinder sig i en konstant helingsfase, imens de vokser. Derfor kan det for et børnehavebarn tage mellem nogle uger og nogle måneder for en knogle at hele, og hos spædbørn kan det gå endnu hurtigere.

Der skal dog væsentligt mere til, før et barn brækker en knogle, fortæller Bjarke Viberg:

- I og med at knoglerne vokser, jo større du bliver, så er knoglerne hos børn ikke lige så hårde som hos voksne. De er lidt mere bløde, og derfor plejer vi at sammenligne børneknogler med en frisk grenkvist. Den bøjer som regel og får måske en lille bule, når du forsøger at knække den. Derimod er en færdigudviklet knogle mere hård, som en tør gren, som lettere kan knække.

Helingen er kun lige begyndt, når gipsen kommer af

Selvom det typisk tager en knogle over et halvt år at hele, er det dog ikke ensbetydende med, at du skal have gips på i så langt tid. Faktisk er gipsen kun en tidlig del af helingsfasen, forklarer Bjarke Viberg:

- Ved et simpelt brud handler det langt hen ad vejen om smertebehandling, når vi lægger gips på. For når først der er styr på smerterne, og knoglerne er klistret nok sammen til, at bruddet ikke skrider uden gipsen, er det faktisk vigtigt, at man kommer op og i gang.

Der kan være begrænsninger for, hvad man kan, når man lige har fået gipsen af. Men som den brækkede knogle tillader mere og mere, går helingen faktisk hurtigere, jo mere man bevæger sig. For knoglerne styrkes af at blive belastet:

- Knoglerne danner hele tiden nye celler, alt efter den respons man giver som menneske. Det vil sige, at hvis du løber meget, så får du tykkere knogler, fordi de påvirkes til at danne mere knogle. Så hvis du nu ligger i en seng i flere uger, så vil der være mindre knogleopbygning, fordi du ikke bruger kroppen. Det er det samme, der sker med astronauter i rummet, som får mindre muskler, fordi der ikke er nogen tyngdekraft til at presse kroppen. Der vil stadig være en opbygningsfase, men helt generelt vil en krop, som er i god form og i god bevægelse, hele hurtigere.

- Det er også derfor, sådan en som Jonas Vingegaard, bare måneder efter han brækkede kravebenet og ribben, igen var en af de bedste cykelryttere. Fordi han blandt andet var i så god form og bare fortsatte med at cykle. Man kan selvfølgelig ikke ændre på, om man var i god form inden uheldet. Men det at komme hurtigt i gang bagefter, det er rigtig vigtigt, fortæller Bjarke Viberg.

Metal hjælper knoglen i den rigtige retning

I nogle tilfælde er det dog ikke nok at lægge den brækkede knogle i gips og derefter hurtigt komme i gang med at bruge den.

- Jo mere kompleks bruddet er, jo sværere får det ved at hele sammen. Hvis en knogle er gået i få stykker, er den som regel stabil nok til at kunne hele korrekt. Men hvis den nu er gået i 17 stykker, så bliver det svært. Så er det, at vi sætter noget metal ind for at holde knoglen sammen i en god stilling. Og så gør kroppen selv resten af arbejdet. Så det eneste vi gør, når vi opererer, er at sætte knoglen i stilling, siger Bjarke Viberg.

En operation kan også være nødvendig, når en ældre patient for eksempel brækker hoften. Her er metallets funktion ikke nødvendigvis at sikre knoglens stilling, men derimod at støtte knoglen, så patienten undgår at ligge i sengen for længe:

- Hvis vi nu ikke opererer dem, så vil de skulle ligge i sengen i lang tid. Det gjorde de i gamle dage, hvor de lå i sengen i tre måneder. Men det betyder jo så, at de får svært ved at gå bagefter. Så der sætter vi nogle gange metal i, så de kan komme op at gå med det samme.