- I virkeligheden kom det ikke som et chok, da lægerne tilbød at undersøge vores familie for arvelig kræft. For inderst inde har jeg nok altid tænkt, at kræftsygdom løb i familien, når nu der er så mange tilfælde af kræft i vores familie, fortæller Bent Juhler Hansen.

63-årige Bent blev i 2022 diagnosticeret og opereret for tarmkræft og er langt fra den eneste i hans familie, der har været ramt af kræft. Både Bents mor og søstre har også været syge med kræft. Derfor blev Bent på den anden side af sin kræftbehandling kontaktet af Klinisk Genetik på Vejle Sygehus og tilbudt en genundersøgelse. En undersøgelse, som kan vise, om Bent bærer en genændring, der forbindes en med øget risiko for at udvikle en kræftsygdom.

Undersøgelsen begyndte med en omfattende gennemgang af familiehistorikken, forklarer Bent:

- I første omgang ville lægerne gerne høre om dem i min familie, som ikke er her længere. Derefter ledte de efter informationer om deres sygdom i gamle data. De undersøgte alverdens ting langt ude i min familie. Til sidst kom de tilbage og bad om en masse prøver fra mig.

Resultatet viste, at Bents afdøde mor og søster havde en genændring, som forbindes med en øget risiko for at udvikle tarmkræft. Den samme genændring har Bent.

Svært at vente på svar

På baggrund af Bents genændring, som forbindes med arvelig kræft, blev resten af familien tilbudt at blive undersøgt for den samme genændring. Selvom det var med risiko for at få en svær besked, var Bents 38-årige søn Thomas Jul Hansen aldrig i tvivl om, at han skulle undersøges for genændringen.

- Jeg tænkte egentlig ikke så meget på at få det undersøgt i forhold til mig selv. Men det er en genetisk ting, og jeg har to børn. Så jeg følte, at det var vigtigt, at jeg blev undersøgt for deres skyld. Det værste var, hvis jeg skulle give noget videre til dem. Så jeg skulle helt sikkert undersøges, og det skulle helst gå hurtigt, fortæller Thomas.

Selvom det var let for Thomas at takke ja til undersøgelsen, var det alligevel svært at vente på resultatet. Han fortæller:

- Man er da lidt på kanten, mens man venter på svaret. Jeg tror egentlig først, det gik op for mig der i ventetiden, at jeg faktisk kunne have et eller andet. Så længe man ikke ved det, har man jo egentlig magten i egen hånd. Men når man først venter på svar, har man ikke meget magt selv. På den måde var det ubehageligt, fordi man jo ikke ved, hvad der kommer ud af det.

Undersøgelsen viste heldigvis, at Thomas ikke bærer genændringen, som forbindes med en øget risiko for at udvikle kræft. Til stor glæde for både Thomas og ikke mindst hans far Bent.

- Jeg har haft sygdom tæt inde på livet og har mistet både min kone og min datter på grund af en hjertefejl. Derfor har jeg aldrig været i tvivl om, at kunne vi hjælpe de næste, så skulle vi gøre det. Men det var alligevel svært, da Thomas skulle undersøges, for jeg var utrolig ræd for, at han også skulle have genændringen. Men så kom han heldigvis en søndag morgen helt glædesstrålende og fortalte, at det havde han ikke, fortæller Bent.

At kende til genændringen giver håb

Kortlægningen af arvelig kræft i Bent og Thomas’ familie viste, at Bent og hans nevø er de eneste nulevende, som har genændringen. Nevøen blev syg med kræft i samme periode som Bent, men han er ligesom Bent rask i dag. Selvom Bent altid vil have genændringen, er det ikke svært for ham at leve med, fortæller han:

- Det er ikke noget, der påvirker mig i hverdagen. Overhovedet ikke. Nu går jeg til undersøgelser og screeninger, og så stoler jeg på, at når de kigger på mig så tit, som de gør, så skal de nok finde eventuelle problemer, inden det bliver alvorligt.

For Thomas blev hans eget resultat en lettelse. Men opdagelsen af en genændring i familien gav også en forståelse af, hvorfor familien har været så hårdt ramt af kræftsygdom:

- Jeg synes faktisk, det er rart at vide det. For man føler sig godt nok uheldig som familie, hvis man kan sige det på den måde. At noget kan ramme en familie så meget. Så det er egentlig rart nok at vide, at der simpelthen er en genetisk grund til det.

Han slutter:

- Det giver også lidt håb for fremtiden. At vi nok slipper lidt bedre af sted med det nu, end vi har gjort tidligere. Fordi dem, der har det, de ved nu, at de bærer genet. Og bliver holdt øje med. Så på den måde er der noget tryghed i at vide det.