Simon var med på fars stuegang via iPad

Klokken er 9.30 en mandag morgen på afdeling B3 på Odense Universitetshospital (OUH). På sengeafdelingen ligger patienter, der er indlagt til behandling for hjertesvigt og sygdomme i hjerteklapperne.

En af dem er 68-årige Preben Lyngsø. Han har været indlagt på afdelingen ca. tre uger, og før det var han indlagt på Vejle Sygehus i tre uger. Han er indlagt, fordi han fik betændelse i blodet, der satte sig på hjerteklapperne. Derfor blev han overflyttet til OUH, hvor de er specialister, for at blive opereret.

En plakat på væggen

På væggen i stue 1, der har været Prebens hjem de seneste uger, hænger en lille plakat, der tilbyder stuegang via video for pårørende. Den plakat så Preben og hans familie, da han blev indlagt, og fordi de bor langt væk, gav det god mening for dem at være med på video-stuegang.

- Familien spørger jo om en million ting, når vi taler sammen, som jeg ofte ikke kan svare på, så det er rigtig fint, de kan være med via video. Det tager dem halvanden time hver vej, når de skal herned, så det er sammenlagt tre timers kørsel for 10-15 minutters stuegang. De vil hellere være med på video til stuegang og så planlægge en tur herned til et reelt besøg hos mig efter arbejde, hvor de har bedre tid, fortæller Preben.

Med på iPad

Klokken er blevet 9.45, og det er tid til dagens stuegang. Sygeplejerske Regitze Markussen gør den iPad, afdelingen benytter til videostuegang, klar. Hun sætter den på et rullebord ved Prebens seng. Derefter sikrer hun sig, at Prebens søn Simon, der skal være med i dag, modtager en sms med et videolink. Prebens kone og svigerdatter har også været med på video tidligere i hans indlæggelse.

Lige efter træder læge Marlene Tofterup ind på stuen. Hun smiler og kigger på iPad’en:

- Har vi Simon med?

Simon toner frem på skærmen. Han arbejder som selvstændig og er på arbejde i hverdagene, men kan fint være med 10 minutter på video.

Stuegang på den traditionelle måde

Marlene starter stuegangen ud med at tale med Preben. Denne del foregår som stuegang altid har foregået – mellem læge og patient.

De taler bl.a. om, at Preben har haft næseblod dagen før, afslutning på antibiotikabehandling og om udtrapning af smertestillende. Marlene forklarer, at morfin godt kan være afhængighedsskabende, så det er bedre at trappe ud nu, hvor operationen er godt overstået. Simon lytter med og kan se samtalen mellem Marlene og Preben.

Klar til at komme hjem

Til sidst i stuegangen kommer Marlene med en god nyhed:

- Vi sigter efter at kunne sende dig hjem i morgen.

- Det er da fantastisk, siger Preben og smiler til Simon på skærmen.

- Det lyder virkelig godt, siger Simon med et stort smil.

Pårørende spørger om andre ting

Marlene spørger så Simon, om han har nogen spørgsmål. Hun er vant til, at pårørende nogle gange har andre slags spørgsmål end patienterne.

Simon spørger:

- Hvornår i morgen kan vi hente ham hjem? Og har han behov for noget yderligere behandling derhjemme?

Marlene svarer, at de ikke behøver at være nervøse for, at det bliver lige fra morgenstunden. Afdelingen skal nok få planlagt udskrivelse sammen med familien. Og så gennemgår hun den medicin, Preben skal tage efter udskrivelsen. 

Fantastisk mulighed

Simon lytter opmærksomt med på skærmen, mens Marlene forklarer dem om medicin og udskrivelse. Han har været rigtig glad for muligheden for at være med på videostuegang under sin fars indlæggelse:

-  Jeg synes, det har været fabelagtigt at kunne være med på video. Specielt da han var mest dårlig, fordi han havde svært ved at få alting, lægerne sagde, med, og det kunne gøre ham unødigt usikker. Så jeg synes, alle bør takke ja, hvis det er muligt at være med som pårørende på video.

Simon mener, at videostuegang bør være et fast tilbud til alle, hvis pårørende er interesserede.

- Personalet bør tilbyde det hver gang – også selvom de har travlt og tænker, at telefon på medhør er fint nok, for det er meget nemt og gør en stor forskel for os som pårørende. For selvom vi har været på besøg fra Aarhus hver weekend, så kan vi ikke være med i Odense i 10 minutter hver formiddag, for så ville vi ikke kunne få tingene til at fungere derhjemme, fortæller Simon.

Og på spørgsmålet om, hvorvidt det er svært at få det til at fungere teknisk, svarer han uden tvivl i stemmen:

- Der er ikke noget, der er nemmere. Det kræver kun, at man kan modtage en sms og trykke på et link, så er du i mål.

Skal støvsugeren svinges?
Klokken er blevet 10.00, og Marlene gør klar til at afslutte stuegangen, men Preben når lige at spørge:

- Hvor tit skal jeg til kontrol, når jeg kommer hjem?

Marlene siger:

- Det tager vi nærmere i morgen til udskrivningssamtalen, og så kan din kone komme og hente dig.

Preben nikker og siger med et glimt i øjet:

- Men jeg må ikke støvsuge, vel?

Alle griner, og Simon vinker farvel, inden han logger af.