Empati og en sjette sans er vigtige evner som tolk
Som tolk i sundhedsvæsenet er neutralitet og tavshedspligt helt centrale parametre. Men empati, viden om lokale forhold og ikke mindst en sjette sans er lige så vigtige værdier, når Olga skal beskrive, hvordan hun mestrer sit job som tolk.
Olga er én ud af 55 fastansatte og 25 fast tilknyttede tilkaldetolke i Region Syddanmarks eget tolkecenter, som har eksisteret i snart seks år.
Regionsrådet besluttede, at regionen skulle have sit eget tolkecenter, fordi kvaliteten af de tolkeydelser, som private udbydere leverede, ofte var af for dårlig kvalitet, og det skete også tit, at tolkene ikke dukkede op, når de skulle.
Da tolkecentret slog dørene op i oktober 2018, var der 10 tolke, fire sekretærer og en leder, og der var 300-400 tolkninger om ugen for alle regionens sygehuse samt psykiatrien. Nu er der 1000-1200 tolkninger om ugen, og tolkecentret tolker nu også for alle praktiserende læger og speciallæger i hele regionen.
Opdager symptomer og fanger misforståelser
Ligesom Olga har langt den største del af tolkene i tolkecentret en længere uddannelse bag sig. En del har en sundhedsfaglig uddannelse med i bagagen, og mange har læst på universitet.
Olga har en SOSU-assistentuddannelse, som tit kommer patienten til gode, fordi hun opfatter ting, der kan være galt.
- Jeg tolkede for en patient, der var hos sin egen læge. Jeg lagde mærke til, at patienten udtalte ordene lidt mærkeligt. Jeg gjorde lægen opmærksom på den mærkelige tale. Det rullede så situationen i en hel anden retning, fordi patienten tidligere havde haft en blodprop i hjernen, så han blev kørt til neurologisk afdeling, fortæller Olga.
Det kan også være mere enkle, lavpraktiske situationer. Olga tolkede for en patient, og lægen sagde, at der skulle tages en blodprøve hos egen læge. Olga opfattede, at patienten troede, at han skulle på sygehuset for at få taget blodprøven.
- Men jeg ved, at der ikke er et sygehus i den by, så jeg fik præciseret over for patienten, at han skulle tage til egen læge for at få taget blodprøven.
Kan være hårdt psykisk
Olga har været ansat som tolk i tre år og er meget glad for sit arbejde, selvom det også nogle gange kan være rigtig hårdt psykisk.
- Vi sidder jo ofte overfor PTSD-ramte, traumatiserede patienter med meget tunge oplevelser i bagagen, og man kan ikke undgå at blive påvirket, men vi hjælper hinanden kollegerne imellem og får også god hjælp af vores chefer, siger Olga.
Hun og hendes mandlige russiske kollega har også lavet en ordning, hvor de kan bytte tolkninger.
- Han har det meget svært med at skulle tolke, når det drejer sig om syge eller døende børn, og jeg har det svært med PTSD-ramte, og så bytter vi nogle gange, forklarer Olga.
Når krebsen pifter på et bjerg
Når Tolkecenter Syddanmark skal ansætte nye tolke, bliver de testet med en fiktiv undersøgelse. En leger læge og en leger patient. Det sker ofte, at det ikke er godt nok på hverken det ene eller det andet sprog.
- Vi har meget høje sproglige krav, og vi gør meget ud af at teste. Man kan sagtens være rigtig god til arabisk, fordi det er ens forældres modersmål, men man er vokset op i Danmark. Men hvis man ikke kan oversætte milt, udflåd eller underlivsbetændelse, så dur det ikke, forklarer Mikkel Rudolf, som er leder af tolkecentret.
Noget af det sværeste ved at tolke fra ét sprog til et andet er ordsprog, vendinger og nuancer, som kan have helt specifikke referencer til noget kulturelt, som kan være svært at finde en pendant til på et andet sprog.
- Man skal være virkelig god til modersmål, ”language of the heart”, som man siger på engelsk, så man fanger billedsprog og kan omforme det til noget, der giver mening på dansk. Vi har f.eks. et udtryk på russisk ”når krebsen pifter på et bjerg”, som jeg vil oversætte til ”når der to torsdage på en uge”, forklarer Olga.
Tolkecenter Syddanmark
Tolkecentret, som fysisk har til huse på Kolding Sygehus, kan tilbyde tolkning på ca. 20 sprog.
Tolkning foregår som udgangspunkt via video, men der er også situationer, hvor tolkningen sker via telefon.
De største tolkesprog er arabisk, bosnisk, farsi og somalisk. Dog er russisk siden krigen i Ukraine nu det sprog, der tolkes næstmest på. Langt de fleste ukrainere taler nemlig russisk.
Tolkecentret blev indviet 1. oktober 2018, efter at regionsrådet i 2017 besluttede at hjemtage tolkeopgaven i stedet for at betale eksterne samarbejdspartnere for det.
Siden juni 2022 har tolkecentret også taget sig af tolkninger for de praktiserende læger og speciallæger i hele regionen.
I starten var der 300-400 tolkninger om ugen. Nu er der 1000-1200 tolkninger om ugen.
Alle tolke kommer inden ansættelse som tolk igennem en sprogtest både på dansk og på tolkesproget.
Der er små sprog, hvor tolkecentret køber eksterne tolke – f.eks. burmesisk eller ungarsk.