Skip til primært indhold

De kribler og krabler … og kan give hjernebetændelse

TBE er blevet kendt som en farlig flåtvirus, der kan give alvorlige sygdomsforløb. Virussen har sat smitterekord og bredt sig til flere risikoområder både herhjemme og i udlandet. Men er der grund til bekymring, og skal alle valfarte ud efter vacciner? Læge Nanna Skaarup Andersen svarer her.

Kvinde går med hvidt klæde i et krat med vilde blomster for at indsamle flåter

Hvordan indsamler man flåter? Først spænder man et hvidt lærred ud, så det er nemmere at spotte de små sorte prikker. Derefter bruger Nanna Skaarup Andersen en plastslange til at suge dem op og komme dem i plastikglas med låg.

De kan ligge på lur i skovbunden eller omkring et shelter. De er små og umiddelbart svære at se, men ét enkelt bid fra en flåt med TBE kan få store konsekvenser.

Nanna Skaarup Andersen har undersøgt det lille kryb i 17 år. Hun er afdelingslæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital og vil gerne starte med at slå en ting fast:

- Risikoen for at blive syg er enormt lille, selv hvis du bliver bidt af en flåt med TBE-virus. Men der er selvfølgelig en risiko, for vi ser syge patienter hvert år, siger hun.

Sidste år blev i alt 12 mennesker smittet i Danmark.

Hun har en klar besked til alle, der frygter smitten og er bosat i Region Syddanmark:

- Det kan give god mening at blive vaccineret, hvis du har sommerhus eller går på jagt og vandreture i risikoområderne som Sverige, Bornholm eller Polen. Men det er langtfra alle, der skal gå ud og bruge mange penge på en vaccine.

Fra ingen symptomer til svære senfølger

Nanna Skaarup Andersen arbejder også på Klinisk Center for Vektorbårne Infektioner på Odense Universitetshospital, hvor de bl.a. udreder og behandler de sværeste tilfælde, efter de er blevet bidt og smittet med TBE, Borrelia og andre flåt-overførte sygdomme.

Når patienter fra Region Syddanmark bliver smittet med virussen, er det ofte noget, de har trukket med hjem fra udlandsrejser. De første symptomer vil typisk vise sig indenfor 14 dage, men kan let snyde, fordi de minder om sommerinfluenza og kan gå i sig selv igen.

Ifølge Nanna Skaarup Andersen er der forskellige mønstre i, hvordan patienterne bliver ramt.

En gruppe vil slet ikke få symptomer, mens andre vil få influenzalignende symptomer som ondt i led og muskler og hovedpine. De vil ofte komme sig hurtigt.

Den sidste gruppe vil blive ramt i nervesystemet og opleve symptomer og senfølger som ved hjernehinde- og hjernebetændelse. Det er dem, der kommer ind på centeret med TBE. Her er en håndfuld patienter tilknyttet ad gangen.

Nanna Skaarup Andersen arbejder både med borrelia og TBE og har bl.a. undersøgt udbredelsen af TBE i Danmark ved at tjekke rådyr for antistoffer mod virussen.

Lammelser og lysskyhed

- De hårdest ramte patienter kan få lammelser, lysskyhed eller koncentrations- og hukommelsesbesvær. Det minder på mange måder om andre virusinfektioner i hjernen. TBE er en infektion i centralnervesystemet, men den rammer i vidt forskellig grad. Nogle bliver så dårlige, at de ender på intensiv, siger hun og tilføjer:

- Enkelte får ikke det liv igen, de havde, før de blev syge. Nogle må omskole sig, og andre må gå ned i tid.

I dag findes der ingen effektiv behandling mod TBE, men på centeret kan patienterne få støtte til en bedre hverdag, f.eks. fra en neuropsykolog og ergoterapeut.

Smitten spreder sig

Ifølge Nanna Skaarup Andersen holder de nøje øje med, om smitten skulle sprede sig til regionen. Og hun kan ikke udelukke, at det kan ske i fremtiden.

- Generelt ser det ud til, at betingelserne bliver bedre og bedre for TBE-virus og flåter. Flåterne har fået en længere sæson, og det giver større risiko for smitte. Vi kan måske også se ind i, at klimaforandringerne gør, at der generelt kommer en større forekomst af alle flåtoverførte infektioner.

Men det skal ikke afholde dig fra at tage på skov- eller løbetur, understreger hun:

- Det er en altid god idé at beskytte sig mod flåter, men vær ikke bange for at gå ud i naturen på grund af dem.

Billede af en flåt og en finger, så man kan se, hvor lille flåten er.

Flåter er så små, at man skal kigge godt efter, for at få øje på dem.

Hvad er TBE-virus?

TBE står for Tick-borne Encephalitis og kaldes også centraleuropæisk hjernebetændelse.

Virussen overføres fra flåter til mennesker via flåtens spytkirtler. Det er primært flåter i nymfestadiet, der smitter.

Sæsonen varer ca. fra maj til oktober, men risikoen for at blive smittet er størst i juli til september.

TBE har været kendt siden 1950’erne på Bornholm, men er blevet mere udbredt de seneste år. I 2023 var der 12 smittetilfælde fra Danmark. Året før var tallet 5 tilfælde.

Herhjemme er de kendte smitteområder Bornholm, Tisvilde Hegn og Nordsjælland. Derudover er der enkelte tilfælde med formodet smitte fra Sydsjælland. Smitten er bl.a. udbredt i Skandinavien, Baltikum og Balkan.

Kilde: Statens Serum Institut og Klinisk Center for Vektorbårne Infektioner

Gode råd om flåtbid

Hav en pincet klar til at fjerne flåten.

Brug flåt- eller myggespray – også på dine sko.

Brug lyst tøj, der gør det nemmere at spotte flåter, og sæt buksekanten ned i strømpen.

Følg midten af stien. Der er typisk færre flåter pga. vegetationen og lavere fugtighed.

Smid dit tøj i tørretumbleren, før du vasker det. Flåter kan overleve en tur i vaskemaskinen ved 40 grader, men ikke en tur i tørretumbleren.

Kig dig selv og dine nærmeste efter for flåtbid. Hos voksne sidder de typisk ved strømpekanten, i knæhaser, eller lysken.

APPFWU02V