Når en person har været udsat for en alvorlig ulykke, kan den rette hjælp i de første timer og dage være afgørende for, hvordan vedkommende håndterer de psykiske konsekvenser på længere sigt. På Fælles Akutmodtagelse (FAM) på Odense Universitetshospital spiller Steffen Haahr, som er sygeplejerske, sammen med sine kolleger en central rolle i at hjælpe patienter, der er kommet alvorligt til skade.

Først overlevelse, så støtte

Når patienter ankommer til akutmodtagelsen efter trafikulykker, vold eller andre traumatiske hændelser, er det første mål for personalet at sikre patientens fysiske tilstand. Det handler om at redde liv og stabilisere kroppen. Men midt i den kaotiske situation, hvor patienten måske er i chok og ikke har kontrol over sin egen tilstand, er kommunikationen også en livsvigtig opgave. Steffen forklarer, at kommunikationen i de første øjeblikke handler om at skabe klarhed i kaos:

- Når folk er i panik, har de svært ved at orientere sig. Derfor er det vigtigt, at vi guider dem med rolig og tydelig kommunikation. Vi forklarer løbende, hvad der sker, så de får en fornemmelse af kontrol. For eksempel: Nu klipper vi dit tøj for at undersøge dine skader.

Den kontinuerlige og konkrete information kan hjælpe med at berolige patienterne og nedbringe angsten i en kaotisk og stressende situation.

Medarbejdere kan også håndtere psykiske traumer

I de første minutter på akutmodtagelsen er personalet primært fokuseret på at sikre, at patientens fysiske tilstand er stabil. Det betyder, at man hurtigt vurderer patientens vitale funktioner og beskytter områder som for eksempel rygsøjlen, hvis der er mistanke om alvorlige skader. Selvom det fysiske fokus er afgørende, understreger Steffen Haahr, at den psykologiske støtte også er en vigtig del af arbejdet:

- Mens vi arbejder på at stabilisere patienten fysisk, er vi opmærksomme på at skabe tryghed. Den psykiske støtte er vigtig, for den hjælper patienten med at føle sig mere sikker og forstå, hvad der sker.

Når patienten er stabil, skifter opmærksomheden gradvist til den psykiske tilstand. Her handler det om at finde ud af, hvordan patienten har det følelsesmæssigt og ganske langsomt hjælpe med at begynde at bearbejde hændelsen. Steffen Haahr forklarer:

- Vi spørger patienten, om de kan huske, hvad der skete. Det har både en neurologisk funktion, da vi skal sikre, at hukommelsen er intakt, og en psykologisk funktion, da det hjælper patienten med at begynde at bearbejde hændelsen.

Pårørendes er med til at give tryghed

En vigtig del af den akutte krisekommunikation er at inddrage de pårørende. Steffen forklarer, at forskning viser, at pårørendes tilstedeværelse kan have en beroligende effekt både på den traumatiserede patient og på de pårørende, som ofte selv er i en stressende og kaotisk situation.

- Når en patient er i kritisk tilstand, kan det være en stor hjælp for både patienten og de pårørende, at familien får mulighed for at være til stede. Det giver både patienten og de pårørende en tryghed i den dramatiske situation, forklarer Steffen Haahr.

Pårørende spiller også en vigtig rolle senere i patientens proces. På FAM arbejder personalet på at sikre at både patienter og pårørende får den nødvendige støtte og information til senere at bearbejde den følelsesmæssige belastning af hændelsen.

Tag jer tid til at bearbejde ulykken

Når den fysiske behandling er afsluttet, og patienten er stabil, begynder arbejdet med den psykiske efterbehandling. Steffen Haahr understreger dog, at det er vigtigt at give patienterne tid til at bearbejde hændelsen i deres eget tempo, før de søger professionel hjælp.

- Det er vigtigt at give folk tid til at bearbejde traumet på deres egen måde, før de søger hjælp. Ofte er det først efter uger, man søger professionel hjælp. I den tid kan venner og familie spille en stor rolle som støtte.

I ugerne efter ulykken får patienter mulighed for at få støtte fra psykiatrisk afdeling, via egen læge og gennem samtaler med relevant personale, som for eksempel sygeplejersker og sygehuspræst.

Erfaring og empati i håndteringen af traumer

Et af de mest centrale elementer i arbejdet på akutmodtagelsen er den erfaring og empati, personalet besidder. Steffen Haahr fortæller, at sygeplejersker og læger på FAM er vant til at håndtere både fysiske og psykiske kriser. De er ikke kun trænet i de tekniske færdigheder, men også i at kommunikere med mennesker i sorg og krise.

Han forklarer:

- Vi er vant til at arbejde med mennesker i krise, og vi ved, hvordan vi bedst kan støtte dem i den akutte fase.

Krisehjælp på FAM handler ikke kun om at stabilisere kroppen, men også om at skabe en rolig og støttende kommunikation, der kan hjælpe patienterne med at få kontrol over situationen, både fysisk og psykisk. Den professionelle støtte fortsætter i den efterfølgende fase, hvor tid og nærværende støtte fra både personale og pårørende er afgørende for, at patienten kan bearbejde traumet og undgå langvarige psykiske konsekvenser.