Et ryk i hånden, hvis du rører en brandvarm kogeplade, eller et voldsomt host, hvis din rugbrødsmad er ved at blokere luftrøret. Det er dine reflekser, der sætter ind. Det sker lynhurtigt og helt ubevidst, og det er faktisk meningen, forklarer Jacob Wendel Tilma, der er privatpraktiserende læge:

- En refleks er en ekstremt hurtig og automatisk respons i kroppen, der er udløst af en stimulus, dvs. en sansning. Det smarte er, at responsen kommer, uden at hjernen skal aktiveres. Det sparer tid, og den hurtige reaktion er med til at forhindre, at kroppen kommer slemt til skade.

Under normale omstændigheder er kroppens bevægelser bevidste og kontrolleret af hjernen. Det er nemlig hjernen, der modtager impulserne via nervesystemet og rygmarven og derefter sender besked ud til musklerne om, at de skal bevæge sig.

Men ifølge Jacob Wendel Tilma forholder det sig altså anderledes med reflekser. De bliver aktiveret, hvis dine sanser registrerer en potentiel fare. Det kan fx være en høj lyd tæt på øret, synet af en genstand, der har kurs mod dig, eller en smertefuld berøring på huden. Sådanne sanseimpulser springer turen til hjernen over. I stedet sender nervesystemet impulserne ind til rygmarven, som så sender dem direkte ud til musklerne. Genvejen betyder, at kroppen kan udløse en refleks inden for meget få millisekunder.

Du bliver født med reflekser

Som læge holder Jakob Wendel Tilma øje med reflekserne. Det sker fx, når et spædbarn kommer til 5-ugers undersøgelse:

- Alle reflekser er medfødte, men nogle reflekser som griberefleksen, sutterefleksen og mororefleksen skal aftage – ellers er der noget galt med nervesystemet. Mororefleksen skal være væk, når barnet er seks måneder, og det holder jeg øje med ved børneundersøgelserne, siger Jacob Wendel Tilma.

Man kan godt sige, at kroppens reflekser er med til at holde os i live. Hos et helt nyfødt spædbarn er sutte- og synkerefleksen afgørende for, at barnet kan indtage mælk og overleve. 

Reflekser fortæller, om nervesystemet virker

Der er en række sygdomme, der rammer nervesystemet, og som derfor også påvirker kroppens reflekser. Det gælder fx diskusprolaps, hjernetumor, blodprop og sygdommen ALS. Derfor bruger Jakob Wendel Tilma også undersøgelser af kroppens reflekser som et vigtigt diagnostisk redskab:

- Hvis en voksen har symptomer, der peger på en skade eller sygdom i nervesystemet, så tjekker jeg forskellige reflekser, fx pupilrefleksen i øjnene, der regulerer lysindtaget. Hvis reflekserne er unormale, mangler eller er overaktive, kan det være en indikator på, at der er noget galt med nervesystemet, og så kan jeg sætte yderligere undersøgelser i gang, siger Jakob Wendel Tilma.

Men alarmklokkerne behøver ikke at bimle og bamle, hvis dit ben ikke automatisk strækker sig ud, når lægen slår på en sene under knæet, understreger han.

- Man skal huske, at reflekserne aftager med alderen. Det skyldes, at nerveledningshastigheden – dvs. den fart, nervesystemet sender impulserne ud til musklerne med – bliver langsommere, når man kommer op i årene.

Reflekser kan undertrykkes, men ikke forstærkes

Selv om reflekser er ukontrollerede bevægelser, er det muligt at undertrykke en refleks med sin bevidsthed:

- Hvis man er meget opmærksom og forventer, at der kommer et slag under knæet, så er det ikke sikkert, at knæets strækkerefleks udløses, siger Jakob Wendel Tilma.

Under coronapandemien oplevede han et andet eksempel:

- De fleste har oplevet, at brækrefleks bliver udløst, hvis der kommer noget langt ned i halsen. Under corona oplevede jeg, at mange koncentrerede sig og fokuserede på at undertrykke denne refleks, når de blev podet i halsen.

Når man kan undertrykke reflekser, skulle man tro, at man også kan træne dem stærkere, men sådan forholder det sig ikke, forklarer Jakob Wendel Tilma:

- Du kan ikke forstærke reflekserne med øvelser eller træne dem med din bevidsthed. En refleks er jo netop autonom. Den er udviklet til at køre uden om bevidstheden. Det er det, der gør den så smart og lynhurtig, og derfor er det da også svært ikke at værdsætte de reflekser, der griber ind, hvis du mister balancen, eller som får dig til at blinke, hvis du er ved at få noget i øjet. De kan jo redde dit liv eller dit syn, afslutter han.