Skip til primært indhold

Status på COVID-19-vaccination i Region Syddanmark

Region Syddanmark vil løbende orientere om status på COVID-19-vaccinernes udrulning i regionen. Dette er status for uge 20.

Region Syddanmark modtager 65.160 doser vaccine mod COVID-19 i uge 20.

  • 56.160 doser vaccine fra Pfizer/BioNTech.
  • 9.000 doser vaccine fra Moderna.

Vaccinerne bruges både til første og anden vaccination af:

  • Sundhedsmedarbejdere, der er vaccineret første gang med AstraZeneca. De inviteres til anden vaccination med Moderna. Det sker ca. 12 uger efter deres første vaccination.
  • Målgruppe 8, 9, 10a og 10b, der er borgere mellem 55 og 84 år. Og så begynder vaccinationen af målgruppe 10c, der er borgere mellem 50 og 54 år. De ældste årgange inviteres først.
  • Målgruppe 5 og 6, som er borgere med særlig øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 og uundværlige pårørende til borgere med særlig øget risiko.

Derudover kan der også være enkelte nye borgere i de målgrupper, som er afsluttet, for eksempel nye beboere på plejehjem, som vaccineres.

Hvor langt er Region Syddanmark med vaccinerne?

I uge 19 modtog regionen 69.130 vaccinedoser fra Pfizer/BioNTech og Moderna.

De blev primært brugt til målgrupperne 7-10b, som er borgere mellem 55 og 84 år, til målgruppe 5 og 6, der er borgere og pårørende til borgere med særlig øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19, samt til enkelte nye borgere i de målgrupper, som er afsluttet.

Status pr. 18. maj 2021 for 1,2 mio. syddanskere

  • Region Syddanmark modtager 56.160 doser vaccine fra Pfizer/BioNTech og 9.000 doser vaccine fra Moderna mod COVID-19 i uge 20.
  • 363.028 syddanskere har fået første vaccination. Det svarer til 29,6 pct. af regionens befolkning.
  • 215.483 syddanskere har fået anden vaccination og er færdigvaccinerede.
  • Region Syddanmark har modtaget i alt 622.820 doser COVID-19-vaccine.

Kilde: Statens Serum Institut

APPFWU02V