Kunstig intelligens på syddanske sygehuse løftes for millioner

Kunstig intelligens kan måske være med til at sikre hurtig diagnosticering af akutte patienter og patienter med prostatakræft. To syddanske projekter får 13,7 millioner til at afprøve kunstig intelligens som et værktøj til hurtigt og effektivt at finde frem til den rigtige behandling.

Det er Danske Regioner, der sammen med KL og Regeringen har afsat 200 millioner kroner, der skal uddeles til en række projekter i kommuner og regionerne. Pengene udspringer af økonomiaftalerne for 2020.

Projekterne bliver kaldt signaturprojekter, og det er idéer og løsninger, der skal give konkrete og praksisnære erfaringer med kunstig intelligens i kommuner og regioner.

Det drejer sig med andre ord om at se, om projekterne har en effekt, og om de kan udbredes til hele landet.

2 ud af 8 regionale projekter er syddanske

I første runde uddeles der 67 millioner kroner, og her er 8 regionale projekter blevet udvalgt til at modtage penge. Region Syddanmark tegner sig for 2 af projekterne.

Sygehus Lillebælt får 8,7 millioner kroner til hurtigere og bedre diagnostik af akutte patienter, mens Odense Universitetshospital får 5 millioner kroner til bedre diagnosticering af prostatakræft.

Det gør formand for digitaliseringsudvalget i Region Syddanmark, Mette Bossen Linnet (V) stolt:

- Jeg synes, vi har grund til at ranke ryggen, når vores dygtige medarbejdere får to projekter udpeget som signaturprojekter. Det viser endnu engang, at vi i Region Syddanmark er med helt fremme, når det kommer til udvikling og innovation. Det er jeg faktisk rigtig stolt over, og jeg glæder mig til at følge projekterne.

Netop innovation er en strategisk satsning i regionen. Region Syddanmark har udviklet en regional innovationsstrategi og afsat penge, der skal understøtte udviklingen på sygehusene blandt andet indenfor kunstig intelligens og automatiserede processer.

Akutte patienter skal have en sikrere og hurtigere diagnose på Sygehus Lillebælt

Omdrejningspunktet for Sygehus Lillebælts projekt er den akutte patient. Det skal nemlig gå stærkt, når man skal finde ud af, hvad patienterne fejler, og hvordan de skal behandles, og det kræver adskillige analyser. Formålet er at nedbringe dødeligheden blandt de akutte patienter, og hvis det skal lykkes, er hastighed et vigtigt parameter.

Hvor man i dag laver cirka 30 analyser på én patient på baggrund af lægens skøn, så vil sygehuset nu skrue helt op og med det samme lave 5 gange så mange analyser, så det samlede antal i stedet lander på 150. Projektet skal følge 9.000 akutte patienter over 7 måneder. 

De mange analyser vil blive sammenholdt med, hvordan patienterne senere klarer sig og med den endelige diagnose. Alle disse data fødes ind i et program, der hurtigt kan sammenholde patienternes symptomer med analyseresultaterne og finde den rigtige behandling indenfor meget kort tid.

Forhåbningen er, at det nye program kan sænke dødeligheden for akutte patienter med 10-20 procent.

Prostatakræft er i fokus på Odense Universitetshospital

På Odense Universitetshospital vil man blive bedre til at diagnosticere mænd med prostatakræft. Hvert år rammes cirka 4.500 danske mænd af sygdommen, og det er dermed den hyppigste kræftform i Danmark.

Der er i dag forskellige behandlingsmuligheder for prostatakræft. En af mulighederne er en operation. Operationerne har dog den ulempe, at den kan medføre bivirkninger såsom impotens og inkontinens.

Det er dog svært at udpege hvilke patienter, der vil have bedst gavn af en operation for at blive kræftfri.

Eksperterne på Odense Universitetshospital vil derfor udvikle et nyt computerprogram til at finde den rigtige behandling til patienterne. Computerprogrammet skal fodres med data om patienters sygdomshistorie, så det kan analysere sig frem til, hvilke patienter der skal opereres.

Forventningen er, at man vil kunne mindske antallet af operationer væsentligt og tilbyde en behandlingsform med færre bivirkninger til flere i fremtiden.