Samarbejde om stærkere diger
Der er brug for indvinding af mere klæg til at udbedre og forstærke digerne langs Vadehavet. Til at beskytte byer og mennesker mod vandmasserne fra den næste stormflod, skal der bruges op mod 200.000 m3 klæg. Men naturbeskyttelsesregler forhindrer gravning efter klæg.
Kommunerne og digelagene langs Vadehavskysten er oprigtig bekymrede for, at de løber tør for klæg i de kommende år. Klægen findes alene i marskområder og er en fed, fugtig sandjord blandet med ler, der har lidt samme effekt som et regnslag og bruges til at gøre digerne vandtætte.
Stort set hele marsklandet langs Vadehavet er imidlertid blevet udpeget til EU-naturbeskyttelsesområde, og det betyder, at der som udgangspunkt ikke må graves i naturen.
Tønder, Esbjerg, Varde og Fanø kommuner har i forbindelse med høringsfasen af Region Syddanmarks forslag til Råstofplan 2016 udtrykt et stærkt ønske om, at der udlægges nye klæggrave. Både for at have nok klæg til at reparere eventuelle digebrud på kort sigt, men også til en generel forhøjning af alle diger til at klare fremtidens klimaforandringer – noget Kystdirektoratet i øvrigt anbefaler i sin seneste rapport.
På foranledning af lokale, herunder de to udvalgsmedlemmer Mette Bossen Linnet (V) og Peter Christensen (S), har Udvalget for miljø, råstoffer og jordforurening i Region Syddanmark besigtiget digerne og mulige steder for gravning af klæg og haft en god dialog med lokale politikere og repræsentanter for digelagene om problemstillingen.
- Vi står i en situation, hvor de regler, der skal beskytte naturen, risikerer at koste digebrud og oversvømmelser, som vil ødelægge den selvsamme natur. Det er lidt paradoksalt, siger Jørn Lehmann Petersen (S), formand for Udvalget for miljø, jordforurening og råstoffer i Region Syddanmark og fortsætter:
- Det vigtigste må være at beskytte mennesker, byer og natur mod stormfloder. Vi mener godt, at der kan indvindes klæg på en skånsom måde, der både tager hensyn til den unikke fauna og flora langs Vadehavet og faktisk øger områdets naturværdier. Vi deler kommunernes bekymring og vil arbejde tæt sammen med Vadehavs-kommunerne for at få dispensation til at udlægge flere klæggrave hurtigst muligt.
Klar til at handle hurtigt
Før kommunerne og digelagene kan begynde at indvinde klæg, skal regionen først foretage den indledende planlægning og gennemføre en høringsfase, ligesom når der skal gives tilladelse til nye grusgrave. Og det kræver altså, at Naturstyrelsen vil gå med til at dispensere fra de internationale naturbeskyttelsesregler.Det er næppe realistisk, at det sker, inden forslag til Råstofplan 2016 sendes i høring omkring årsskiftet, men det løser sig ifølge Jørn Lehmann Petersen:
- Råstofplanen rummer en mulighed for at udarbejde plantillæg, hvis der er særlige grunde til det, og det vil der bestemt være i denne sag. Så når vi forhåbentlig får dispensationerne på plads, vil vi fra regionens side kunne handle relativt hurtigt. Vi har allerede i et halvt år arbejdet på at vurdere, hvor i området vi kan finde klæg af den rette kvalitet.
Tidligere blev digerne alene bygget af klæg. I dag er kernen typisk lavet af indvundet havsand, som belægges med et 50-100 cm tykt lag af klæg.
