Skip til primært indhold

Vækstforum træt af at vente på EU

Helt tilbage i september 2009 sendte Region Syddanmark sammen med Sønderborg Kommune en ansøgning til Den Europæiske Globaliseringsfond om hjælp på i alt 76 mio. kr. til de fyrede medarbejdere fra Danfoss, Sauer-Danfoss og Linak.

Netop globaliseringsfonden i EU har til formål at yde støtte til områder, der pludselig rammes af massearbejdsløshed som følge af globaliseringen. Det er med andre ord en slags udrykningspulje. Men hidtil har der ikke været meget udrykning over sagsbehandlingen. Ansøgningen er her 9 måneder senere stadig ikke blevet færdigbehandlet i EU-Kommissionen, og det får nu regionsrådsformand og formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst, til på vegne af Sønderborg Kommune, Vækstforum og Region Syddanmark at sende et brev til kommissær László Andor.

I brevet (vedhæftet denne pressemeddelelse) kritiserer Carl Holst den langsommelige sagsbehandling:

- Både Region Syddanmark og vores lokale og regionale samarbejdspartnere finder dette tidsforbrug uacceptabelt, siger regionsrådsformanden.

Kun kortvarig hjælp

Regulativet for Den Europæiske Globaliseringsfond foreskriver, at den særlige indsats for et massefyringsramt område højst må vare i to år fra ansøgningens indgivelse. Ergo vil der højst være et år tilbage af tidshorisonten, når og hvis Kommissionen stiller sig positiv til ansøgningen.

- De fyrede medarbejdere har en kompetenceprofil, der vil gøre det vanskeligt for dem i fremtiden at finde fast arbejde. En virkningsfuld indsats for det nødvendige kompetenceløft tager imidlertid tid, og i denne sag må vi konstatere, at halvdelen af den til rådighed værende tid er blevet brugt på at afvente en beslutning, skriver Carl Holst videre i sit brev til kommissær László Andor.

BAGGRUND:

I 2008 og 2009 mistede flere end 1.600 medarbejdere på Als deres job som følge af finanskrisen. Krisen tvang de tre store virksomheder til drastiske og pludselige nedskæringer, som altså resulterede i fyresedler til de mange ansatte.

Regionsrådsformand Carl Holst og ministerpræsident Peter Harry Carstensen i Kiel, den 8. juni 2010. Regionsrådsformand Carl Holst (V) fra Region  Syddanmark og den tyske ministerpræsident  Peter Harry Carstensen (CDU) fra delstats- regeringen i Slesvig Holsten til fælles drøftelser  i Kiel. Fotos: Jørgen Diswal.

Regionsrådsformand Carl Holst og ministerpræsident Peter Harry Carstensen i Kiel, den 8. juni 2010. Regionsrådsformand Carl Holst (V) fra Region Syddanmark og den tyske ministerpræsident Peter Harry Carstensen (CDU) fra delstats- regeringen i Slesvig Holsten til fælles drøftelser i Kiel. Fotos: Jørgen Diswal.

Angående det grænseoverskridende universitets-samarbejde, var der enighed om at invitere alle relevante repræsentanter fra Syddansk Universitet og andre videregående uddannelser og tilsvarende fra tysk side i august-september til en ”round table” for at drøfte et endnu tættere udannelses-samarbejde.

To centrale emner blev diskuteret

Regionsrådsformand Carl Holst (V) fra Region Syddanmark og den tyske ministerpræsident Peter Harry Carstensen (CDU) fra delstatsregeringen i Slesvig Holsten har netop afsluttet fælles drøftelser i Kiel. På mødet var der to centrale emner. Dels de bebudede besparelser på det danske mindretals skoler i Slesvig og dels mulighederne for at danne et fælles grænseoverskridende internationalt universitet.

Der var langt fra enighed om alt - men dog enighed om at man ville  et tættere samarbejde.  Regionsrådsformand Carl Holst fra Region Syddanmark og minister- præsident Peter Harry Carstensen fra delstatsregeringen i Slesvig  Holsten. I baggrunden ses udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen,  Region Syddanmark.

Der var langt fra enighed om alt - men dog enighed om at man ville et tættere samarbejde. Regionsrådsformand Carl Holst fra Region Syddanmark og minister- præsident Peter Harry Carstensen fra delstatsregeringen i Slesvig Holsten. I baggrunden ses udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen, Region Syddanmark.

Besparelserne på det danske mindretals skoler

- Ind i mellem er besparelser nødvendige. Det ved vi alt om i Danmark. Men i forhold til de bebudede besparelser på det danske mindretals skoler i Slesvig, så har jeg i dag gjort det klart, at de rammer mindretallet hårdere end flertallet. Det er en forskelsbehandling, der ødelægger mange års god mindretalspolitik. Ministerpræsidenten lovede ikke noget. Men han lyttede og mon ikke han tager vores ord med i de videre overvejelser. Men sammenfattende kan man sige til dette punkt: Vi blev enige om ikke at være enige, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).

Der er nu udvekslet synspunkter og ministerpræsident Peter Harry Christensen vil sammen med alle de andre synspunkter, som han har modtaget, overveje situationen.

Ønske om et grænseoverskridende universitets-samarbejde

Det andet punkt som blev drøftet var dannelsen af et fælles grænseoverskridende internationalt universitet. Den globale konkurrence kræver viden. Udfordringen er den samme på begge sider af grænsen.

- Vi er i dag blevet enige om at arbejde hen mod et endnu stærkere grænseoverskridende universitets-samarbejde. Vi må drage nytte af krise-situationen og knytte tættere bånd på dette område. Det glæder mig meget, at vi kan stå sammen om at imødegå de udfordringer, vi har for at kunne skabe vækst i grænseregionen, siger Carl Holst.

Det videre samarbejde

Carl Holst fortsætter: - Det blev tydeligt, at et nyt fælles universitet bliver ikke til virkelighed hen over natten. Det kræver et stort forarbejde og at mange interessenter arbejder sammen. Heldigvis er jeg nu enig med Carstensen om, at vi denne sensommer bringer alle relevante parter sammen. Vi vil også undersøge muligheder for at få finansieret en række forundersøgelser via f.eks. INTERREG-midler, siger Carl Holst.

APPFWU01V