Busregler kører Langeland over
En række udkantskommuner står med en kæmpe regning, hvis de skal have busdriften til at fungere. Det er busloven, der rammer kommuner som Langeland særligt hårdt. Nu beder Region Syddanmark og Langeland Kommune Folketinget om at hjælpe.
Langeland har brug for ekstra økonomisk hjælp, hvis der forsat skal være en acceptabel busdrift, og derfor har kommunen nu sammen med Region Syddanmark henvendt sig til Folketinget, for at få flere midler til den lokale kollektive trafik.
- Den nuværende trafiklov tager ikke højde for, at Langeland og en række andre udkantskommuner i kraft af deres geografiske placering står med særlige problemer, og derfor er der behov for ekstra penge. Der er brug for hjælp udefra, og Folketinget bør give en både nødvendig og kærkommen håndsrækning til en del af udkantsdanmark, fastslår Lasse Krull (C), udvalgsformand i Regional Udvikling i Region Syddanmark.
Han bakkes op af Langelands borgmester, Bjarne Nielsen (V):
- Hvis hele diskussionen om udkantsdanmark skal tages alvorlig, vil økonomisk støtte til den kollektive trafik være et godt sted at starte. Ellers affolkes området, siger han.
Siden 2007 har FynBus haft ansvaret for den offentlige buskørsel på Fyn og øerne. Passagerindtægterne kan ikke dække udgiften, og derfor træder regionen og kommunerne til med et tilskud. Det er de forpligtet til ifølge lovgivningen. Regionens forpligtelse er at finansiere de ruter, der forbinder de væsentligste rejsemål. På Langeland er det Rudkøbing og færgen i Spodsbjerg, hvilket kun er en meget lille del af det samlede langelandske område.
- Vi kan konstatere, at lovgivningen på dette område stiller kommunen i en dårligere situation end mange andre kommuner, hvor de regionale ruter har flere passagerer, siger Bjarne Nielsen.
Selv om der egentlig er tale om en uhensigtsmæssighed i lovgivningen, har Region Syddanmark alligevel afsat en ekstra pulje til at rette op på nogle af de værste skævheder. Regionens pulje bruges til at finansiere afgange morgen og eftermiddag, som forbinder henholdsvis Nord- og Sydlangeland med Svendborg. Det giver de studerende fra ungdomsuddannelserne i Svendborg mulighed for at komme til og fra deres skole.
Langeland Kommune så gerne en betjening af Nord- og Sydlangeland med langt hyppigere afgange end regionens ekstrapulje kan sikre. De kan teknisk ske ved, at Langeland Kommune køber ekstra afgange på de buslinjer, som regionen allerede betaler.
En god kollektiv trafikbetjening er en vigtig faktor for at modvirke fraflytning – eller i bedste fald muliggøre tilflytning. De unge skal til Svendborg for at få en ungdomsuddannelse, og en stor del af arbejdsstyrken skal til Svendborg eller Odense for at finde arbejde. Det er vigtigt, at transportmulighederne til arbejdspladser, fritidsfaciliteter og offentlig service er god, og i Langelands tilfælde er kontakten til Svendborg altafgørende.
