Skip til primært indhold

Mor og legetøj med på hospitalet

4 årige Agnes N. Rieper har aldrig været indlagt på et sygehus. Men hun ved godt, hvordan det bør se ud, hvis det skal være et rart sted at være.

Sammen med ca. 150 andre børn har hun med en tegning beskrevet, hvordan det nye Universitetshospital bør være. Hvis man er et barn. I dag, den 7. maj 2009, var hun og hendes familie mødt op på OUH for at få en gave. Hun var nemlig vinder af den tegnekonkurrence, der var stablet på benene i forbindelse med Forskningens Døgn 2009 den 24.-25. april på Flakhaven i Odense.

Agnes til venstre sammen med storesøster Andrea,  som også deltog i konkurrencen. Regionsråds- formand Carl Holst synes, der var mange flotte  tegninger imellem. Foto: Jørgen DiswalAgnes til venstre sammen med storesøster Andrea,  som også deltog i konkurrencen. Regionsråds- formand Carl Holst synes, der var mange flotte  tegninger imellem. Foto: Jørgen Diswal

Agnes til venstre sammen med storesøster Andrea, som også deltog i konkurrencen. Regionsråds- formand Carl Holst synes, der var mange flotte tegninger imellem. Foto: Jørgen Diswal

Hvordan skal der så være på et børnehospital? Vi hørte det ikke med Agnes N. Riepers egne ord. For lidt genert er man vel som 4 årig, med så mange fremmede mennesker omkring sig. Men tegningen talte sit eget sprog. Og tydeligere kunne det vist alligevel ikke siges.

- Agnes og alle de andre børn har vist, hvordan de gerne vil have, at et hospital skal være: Det skal være et rart sted, hvor man selv kan være. Der skal være en blød seng og en bold, så man kan lege. Og så skal der være plads til en mor på et sygehus. Tak for din flotte tegning, Agnes, sagde regionsrådsformand Carl Holst, som var kommet for at overrække gaven til den lille betuttede vinder.

Og med et lille smil - trods alt - tog Agnes i mod fire billetter til Odense Zoo. Billetterne var sat fast under vingerne på en legetøjs pingvin.

 

Agnes får billetter til Odense Zoo og en lille pingvin af regionsrådsformand Carl Holst.  Godt at man har far, Mads Rieper, med.

Agnes får billetter til Odense Zoo og en lille pingvin af regionsrådsformand Carl Holst. Godt at man har far, Mads Rieper, med.

Fakta

Som led i forskningens døgn den 24.-25. april var der på Flakhaven i Odense mulighed for at blive orienteret om Region Syddanmarks største byggeri, som er opførelsen af et nyt universitetshospital i umiddelbar tilknytning til Syddansk Universitet. Mens de voksne kunne spørge ind til byggeriet, havde børnene mulighed for at deltage i en tegnekonkurrence om det kommende sygehus.

Opgaven for børnene var at tegne gode ting for børn på sygehus. Det kom der 154 sjove og inspirerende tegninger ud af.

I løbet af de næste 10 år bygger Region Syddanmark et helt nyt universitetshospital til afløsning for det nuværende OUH. Nyt OUH skal ligge ved Syddansk Universitet og Forskerparken.

 

Det, de fleste af børnene signalerede med deres  tegninger, var ønsket om tryghed, omsorg fra  personalet og plads til familien.

Det, de fleste af børnene signalerede med deres tegninger, var ønsket om tryghed, omsorg fra personalet og plads til familien.

hanne.kopp@regionsyddanmark.dk

APPFWU01V