Etniske minoriteter har massive sundhedsproblemer
En helt ny landsdækkende undersøgelse sætter nu tal på sundhed, sygelighed og livsstil blandt indvandrere fra Ex.-Jugoslavien, Tyrkiet, Somalia, Iran, Irak, Pakistan, Libanon/Palæstina og efterkommere af indvandrere fra Tyrkiet og Pakistan.
Undersøgelsen peger blandt andet på, at de samme langvarige sygdomme, som er hyppige blandt danskerne, også optræder blandt etniske minoriteter, blot i langt større omfang. F.eks. har nogle indvandrergrupper mere end tre gange så ofte en ryglidelse som etniske danskere.
23-40% af indvandrerne fra Ex.-Jugoslavien, Libanon/Palæstina og Irak har en forbigående psykisk lidelse, f.eks. angst eller depression, sammenlignet med ca. 10 % blandt etnisk danskere. Hos alle indvandrergrupper, bortset fra indvandrere fra Iran, forekommer diabetes 6 til 8,5 gange så hyppigt som blandt etniske danskere, hvor 2% har diabetes.
Særlig markant er det, at 25-48% af indvandrerne har tre eller flere samtidige sygdomme. Der er dog stor variation mellem indvandrergrupperne.
Undersøgelsen omfatter også efterkommere af pakistanske og tyrkiske indvandrere i alderen 18-39, og her er det positivt at se, at sygdomsbilledet ligner det, der gælder for etniske danskere i samme aldersgruppe.
Temadag i september
I Region Syddanmark er der opmærksomhed på de etniske minoriteter og deres sundhed.
- Der er brug for erfaringsudveksling og en målrettet indsats. Derfor arrangerer vi i september en temadag, der skal give ny viden om etniske minoriteters sundhed og formidle viden om, hvordan man strategisk og praktisk kan arbejde med at tilrettelægge tilbud for etniske minoriteter, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).
Regionen påtænker at invitere både statslige, regionale og kommunale oplægsholdere.
Målgruppen for konferencen er blandt andre kommunale sundhedschefer og planlæggere.
Jan Boye, borgmester i Odense Kommune (K), fortæller, at man i Odense har stor fokus på indvandreres sundhed:
- Vi har med etableringen af Sundhedscenter Vollsmose allerede skabt en grobund for at gøre en ekstra indsats for at skabe sundhedsfremme for etniske minoriteter i Odense. Samtidig har Odense Kommunes sundhedspolitik som særskilt mål, at der skal være ekstra fokus på netop denne målgruppes særlige behov for hjælp.
Sundhedsadfærd og livsstil
Undersøgelsen af de etniske minoriteter viser desuden, at mange indvandrere har en mere risikobetonet livsstil end etniske danskere med hensyn til rygning og mængden af fysisk aktivitet, ligesom andelen af svært overvægtige er væsentlig højere i nogle af indvandrergrupperne end blandt etniske danskerne.
F.eks. ryger 33-40% fra Ex-Jugoslavien, Libanon/Palæstina og Tyrkiet dagligt, sammenlignet med 25% blandt danskerne. Kvinder ryger dog markant mindre end mændene, og etnisk danske kvinder. Mindre end 10% af kvinderne fra Irak, Pakistan og Somalia er dagligrygere. Et stort flertal af rygerne siger, at de ønsker at holde op med at ryge.
Bredt samarbejde om undersøgelsen
Undersøgelsen omfatter indvandrere i alderen 18-66 år og efterkommere i alderen 18-39 år fra de ikke-vestlige lande, som er repræsenteret i undersøgelsen. Disse grupper udgør ca. 3,6% af indbyggerne i Danmark, svarende til ca. 120.000 personer. Der er cirka 20.000 indvandrere og efterkommere i Region Syddanmark i alderen 18-66 år.
Bag undersøgelsen står et partnerskab bestående af Århus, København og Odense kommuner, Regionerne Midtjylland, Syddanmark og Hovedstaden samt Sundhedsstyrelsen. Desuden deltager Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.
Yderligere oplysninger fås hos
Carl Holst, regionsrådsformand i Region Syddanmark, mobil 40 32 52 10.
Jan Boye, borgmester i Odense Kommune, mobil 20 40 29 12.
Daniel Stefansson, konsulent, Afdelingen for Kommunesamarbejde, Region Syddanmark, mobil 29 20 14 78.
