Skip til primært indhold

Ny rapport skal hjælpe torturoverlevere og traumatiserede flygtninge

Torturoverlevere og traumatiserede flygtninge er mere syge end resten af befolkningen, de bruger sundhedssystemet i langt højere grad, og de har større risiko for at udvikle psykiske lidelser.

En ny MTV-rapport har for første gang herhjemme kortlagt de mange særlige problemer, torturoverlevere og traumatiserede flygtninge lever med. Rapporten giver samtidig en lang række anbefalinger til, hvordan patienter med lidelsen post traumatisk stress syndrom skal behandles.

- I Regionsrådet er vi meget bevidste om vores opgave og ansvar, og derfor har vi også tilført indsatsen for torturoverlevere og traumatiserede flygtninge flere midler. Med denne rapport styrker vi uden tvivl det faglige grundlag for den fremtidige indsats, siger Carl Holst (V), formand for Region Syddanmark.

Sundhedsvæsenet kan rapportere om markant mange henvendelser fra indvandrere og flygtninge om netop post traumatisk stress syndrom. Det er derfor en gruppe mennesker, der har behov for en særlig indsats.

Desværre har man ikke hidtil haft megen viden om, hvilken hjælp der er mest effektiv.

Psykiatrien i Region Syddanmark tog i begyndelsen af 2008 initiativ til - på baggrund af faglitteraturen - at finde dokumentation for, hvilken behandling der virker overfor disse patienter.

Litteraturstudiet er udformet i et MTV-perspektiv (medicinsk teknologivurdering), som belyser evidensen ud fra elementerne teknologi, organisation, patient og økonomi.

MTV-rapporten er den første af sin art ikke blot herhjemme, men også internationalt.

Rapporten deler patienter med post traumatisk stress syndrom op i tre kategorier alt efter, hvilke fysiske, psykiske og sociale kompetencer de har.

Netop de kompetencer og sociale relationer, man har - såsom opbakning fra familie, venner og arbejde - er afgørende for patientens mulighed for bedring.

MTV-rapporten konkluderer, at nogle patienter med få fysiske, psykiske og sociale kompetencer og relationer er så hårdt ramt af post traumatisk stress syndrom og de følgevirkninger såsom depression, alkoholmisbrug og fysiske lidelser, der typisk hører med, at helbredelse ikke synes mulig. I disse tilfælde bør der sættes ind med en massiv social indsats.

Allervigtigst peger rapporten på, at jo hurtigere patienter visiteres til den rette behandling, des større sandsynlighed er der for, at patienterne får gavn af behandlingen.

Ventetiden på behandling er i dag mellem et halvt år og to et halvt år.

Endelig er der stor gevinst i at tilbyde rådgivning til de pårørende af patienter med post traumatisk stress syndrom.

MTV-rapporten bliver præsenteret og diskuteret på en konference 8. januar 2009 på Hotel Kolding Fjord, hvor bl.a. minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, og vice-formand for FN’s Komité Mod Tortur, Nora Sveaass deltager.

Fakta

  • Indvandrere og deres efterkommere udgjorde 1. januar 2007 8,7 pct. af den danske befolkning. 
  • En undersøgelse blandt en gruppe af nyankomne asylansøgere til Danmark viste, at 45 pct. havde været udsat for tortur. 63 pct. af den gruppe havde post traumatisk stress syndrom. 
  • Undersøgelser blandt flygtninge viser, at 65-73 pct. af dem viste tegn på post traumatisk stress syndrom. 
  • Ved manglende tidlig og effektiv behandling af post traumatisk stress syndrom er prognosen for helbredelse dårlig og 30-50 pct. vil udvikle kronisk post traumatisk stress syndrom. 
  • Undersøgelser peger på, at patienter med post traumatisk stress syndrom typisk har flere diagnoser. Ca. 85 pct. havde to eller flere diagnoser. De hyppigste sygdomme sammen med post traumatisk stress syndrom er depression, angstlidelser, alkohol- og stofafhængighed og personlighedsforstyrrelser. 
  • Patienter med post traumatisk stress syndrom har typisk dårligt fysisk helbred såsom infektioner, smerter, forhøjet blodtryk, hjerte- og kredsløbssygdomme, diabetes, astma og allergi. Udover dårlig livskvalitet hos patientgruppen er der høje sundhedsomkostninger forbundet med behandlingen. 
  • Der findes i dag 12 regionale behandlingscentre i Danmark samt en lang række private og kommunalt finansierede tilbud af støttende, behandlende og rådgivende karakter.

Yderligere oplysninger fås hos:

Regionsrådsformand Carl Holst, mobil: 40 32 52 10.

Ole Ryttov, sygeplejefaglig direktør i Psykiatrien i Region Syddanmark, mobiltlf. 3059 2793

Marianne Lauritzen, centerleder, Center for Traume- og Torturoverlevere (CETT), Vejle, tlf. 7642 0310

Marie Lund, specialkonsulent og projektleder af MTV-rapporten, Center for Kvalitet, tlf. 63 48 40 12, mobiltlf. 21 37 42 63.

APPFWU01V