Skip til primært indhold

Ledelsesberetning 2021

Ledelsesberetning fra Region Syddanmark i forbindelse med årsrapport 2021

2021: Endnu et ekstraordinært år i coronaens tegn

Den fortsatte pandemi har i sagens natur påvirket driftsvilkårene i 2021 gennemgribende på utroligt mange
felter og planer. Ud over direkte relaterede merudgifter drejer det sig bl.a. om mindre aktivitet som følge af
udskudte undersøgelser og behandlinger m.v. Men også indirekte har COVID-19 fx betydet, at planlagte
aktiviteter og nye initiativer er blevet forsinket eller har måttet udskydes til 2022. Oven i kommer så virkninger
af sygeplejerskestrejken.

Også det ”ordinære” 2021-resultat er derfor ekstraordinært. Umiddelbare – og vanlige – sammenligninger i
forhold til budget og/eller tidligere års regnskabsresultater er derfor vanskelige.

Positivt driftsresultat

De samlede driftsomkostninger er på 27.259,1 mio. kr. Finansieringen udgør i alt 28.141,4 mio. kr.
Regionernes budgetter og regnskaber opstilles efter omkostningsbaserede principper. Med i en vurdering af
driftsresultaterne hører derfor, at der heri indgår beregnede omkostninger – fx afskrivninger og hensættelser
– som ikke repræsenterer et træk på likviditeten her og nu. Omvendt skal finansieringen vedr. Sundhed og
Regional Udvikling alene dække udgifterne – og altså ikke beregnede omkostninger – til både drift og anlæg, svarende til likviditetstrækket i året.

For Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling gælder desuden, at resultaterne skal vurderes i
sammenhæng med tidligere års resultater, da de to områder over tid skal være i økonomisk balance.

I resultaterne for de tre områder indgår deres respektive andele af Fælles formål og administration samt
Renter. Omkostningerne til Fælles formål og administration er godt 8 mio. kr. lavere end budgetteret.
Renteudgifterne udviser et merforbrug på 79 mio. kr., først og fremmest på grund af kurstab.

Som udgangspunkt vil mer-/mindreforbrug blive genbevilget i 2022.

Budget- og aftaleoverholdelse

De årlige økonomiaftaler med regeringen angiver de ydre rammer og vilkår for regionernes virksomhed.
Aftalerne fastlægger bl.a. udgiftslofter for Sundhed hhv. Regional Udvikling. Regionerne har i budgetterne i
alle år siden 2007 overholdt aftalerne.

Alle tre hovedområder har fra starten været omfattet af krav om balance, så finansieringen over tid skal være lig med eller større end omkostningerne.

Regionens økonomiske planlægning samt løbende opfølgning og styring har fokus på såvel budget- som
aftaleoverholdelse.

Budgetloven

Med budgetloven videreføres de to udgiftslofter for Sundhed og Regional Udvikling. Samtlige driftsudgifter
på de to områder, ekskl. renter, er omfattet af lofterne, som gælder for de fem regioner under ét.

Samtidig er – formelt – introduceret fireårige udgiftslofter. Dog indebærer det ikke længere planlægningshorisont for regionerne i praksis, da råderum i de samlede offentlige udgifter i overslagsårene er del af den statslige ramme. Tværtimod opgøres overholdelse af udgiftslofterne i et étårigt perspektiv, understøttet af sanktioner. Mindreforbrug i forhold til driftsloftet ét år gør det altså ikke muligt at afholde merudgifter i efterfølgende år med henvisning til tidsforskydninger eller opsparing. Desuden anskues udgiftslofterne for drift og anlæg hver for sig. Det er altså heller ikke muligt at overføre et evt. råderum på driften til anlæg.

Udjævning af udsving i udgifterne mellem år

Med budgetloven udgør udsving i overførsler til hhv. fra det enkelte år derfor en styringsmæssig udfordring.
Muligheden for at håndtere udsving/periodisering af udgifter over år, fx som følge af forsinkelse i planlagte
aktiviteter, og altså overføre mindre-/merforbrug er imidlertid helt central for at fastholde hensigtsmæssig
økonomisk adfærd på alle niveauer i regionen.

Regionen fastholder derfor overførselsadgangen; på Sundhed dog således, at genbevillinger vedr. driften ud over 1 pct. af nettobudgettet skal begrundes konkret og tidspunkt for anvendelse heraf aftales.

Grundet størrelsen af den samlede økonomi på sundhedsområdet svarer tilfældige udsving eller periodeforskydninger på +/- 1 pct. til +/- 250 mio. kr., som altså skal håndteres inden for udgiftsloftet i det enkelte år.

Enkelte, store udgiftsposter budgetteres ud fra et stabilitets-/forsigtighedsprincip. Det gælder fx behandling
på fremmede sygehuse, hvor den faktiske udgiftsudvikling er vanskelig at forudsige og styre.

Formålet er at have et ”værn” mod uforudsete, negative udgiftsudsving i året såvel til konkrete formål som
bredere i forhold til det samlede sundhedsområde, herunder sygehusmedicin og medicintilskud. Som led i
den løbende opfølgning og styring skal ”værnet” minimere risikoen for, at regionsrådet i budgetåret skulle
blive nødsaget til at iværksætte ”stop-go”-initiativer for at overholde udgiftsloftet.

Også andre tiltag sigter på at udjævne udsving i udgifterne såvel i året som mellem år i forhold til vanskeligt
styrbare udgiftsområder.

Fx er etableret en intern forsikringsordning vedr. patientskadeerstatninger for at give større budgetsikkerhed, da indbetalingen hertil i året dermed ligger fast. Budgetsikkerheden er også øget via en indbetalt ”forskudspræmie”. En uforudset stigning i et enkelt år kan dermed håndteres uden ekstraordinær præmieindbetaling. På tilsvarende vis er pensionsforpligtelsen ad flere omgange genforsikret for grupper af tjenestemænd for at dæmpe stigningen i udgifterne hertil fremadrettet.

Ligeledes er indfriet leasingforpligtelser vedr. medicoteknisk apparatur m.v.

Som modtræk mod de forsinkelser, som overførsler repræsenterer i forhold til udgiftsloftet i det enkelte år,
arbejdes aktivt med at fremrykke planlagte og budgetterede initiativer. Det gælder fx indkøb af medicin og
lægelige artikler, anskaffelser samt renoveringer og vedligehold, energioptimering og klimatilpasning m.v.

Tilsvarende søges midlertidige råderum i det enkelte år i videst muligt omfang anvendt til at konsolidere
regionens samlede økonomi – drift og anlæg – i såvel det kommende som efterfølgende år.

Siden 2018 har denne konsolideringstilgang til regionens flerårige, økonomiske planlægning og styring
desuden haft et mere strategisk sigte. Indflytning på og ibrugtagning af Nyt OUH er således forbundet med
betydelige engangsudgifter på over 500 mio. kr. til fx selve flytningen, dobbeltdrift på to matrikler i en periode m.v., hvilket skal håndteres inden for regionens udgiftsloft de(t) pågældende år. For at kunne håndtere dette er det derfor nødvendigt at ændre periodiseringen af forbruget på centrale rammer m.v. Den kommende flytning medfører derfor behov for at fremrykke andre udgifter til perioden 2019-2024 for på den måde at ”spare op”, så der er økonomisk råderum til flytterelaterede udgifter m.v. i årene efter.

Fortsat aftaleoverholdelse

Resultatet for Sundhed ligger 232 mio. kr. under regionens andel af det aftalte udgiftsloft for 2021, svarende
til 0,9 pct., når der korrigeres for afholdte COVID-19 relaterede merudgifter på 613 mio. kr.

Resultatet for Regional Udvikling svarer til regionens andel af det aftalte udgiftsloft.

Højt investeringsniveau

Anlægsudgifterne er på i alt 1.858,8 mio. kr. brutto, hvoraf de to kvalitetsfondsbyggerier alene tegner sig for
1.205 mio. Herudover er medicoteknisk apparatur m.v. for ca. 350 mio. kr. anskaffet via leasing.

Store igangværende byggeprojekter

Regionen har fået støtte fra den statslige kvalitetsfond til tre byggerier (beløb i 2009-niveau):

  • Udbygning/modernisering af Kolding Sygehus: Afsluttet i 2017 inden for den meddelte ramme på 912 mio. kr.
  • Udbygning af Aabenraa Sygehus: Ventes afsluttet med en meget begrænset overskridelse på 0,9 pct. i forhold til den meddelte ramme på 1.264 mio. kr.
  • Nyt OUH: Ventes afsluttet i 2024 inden for den meddelte ramme på 6.444 mio. kr.

Støtten fra kvalitetsfonden udgør ca. 60 pct., mens regionen selv finansierer resten, heraf 12,5 pct. via lån.

Det fjerde akutsygehus – i Esbjerg – fik ikke støtte og finansieres derfor af regionens egne anlægsmidler.
Det gjaldt også ombygning af den del af Kolding Sygehus, som ikke var del af kvalitetsfondsbyggeriet.

Uagtet kvalitetsfondsbyggeriernes størrelse omfatter de kun en del af regionens samlede bygningsmasse og kan ikke stå alene. Som supplement til de fire store akutsygehuse omdannes sygehusene i Vejle, Svendborg og Sønderborg derfor parallelt hermed til specialsygehuse.

Heller ikke projekter på psykiatriområdet opnåede støtte fra kvalitetsfonden. Regionsrådet besluttede derfor i 2010 at fremrykke investeringer for dels at forbedre forholdene for patienter og medarbejdere, dels at høste driftsmæssige gevinster tidligere end forudsat.

Udbygning af retspsykiatrien i Middelfart og nye afdelinger i Aabenraa, Esbjerg og Odense finansieres derfor af egne midler. Den nye psykiatriske afdeling i Vejle er gennemført som OPP for at fremskynde etableringen. Også voksenpsykiatrien i Nyt OUH og ny køkkenfunktion i Odense gennemføres som OPP.

Investeringerne på det sociale område følger den boligplan, som regionsrådet har vedtaget, så alle voksne
brugere over en årrække tilbydes en to-rums bolig med eget bad og toilet.

Løbende behov for (gen)investeringer i apparatur og it

Værdien af regionens samlede kapitalapparat udgør 14,7 mia. kr. Ud over en meget stor bygningsmasse er
sygehusvæsenet også karakteriseret ved at være meget kapitalintensivt, hvad angår apparatur og it m.v.

Der er derfor behov for løbende at udskifte medicoteknisk apparatur m.v. Dels fordi det ofte har en relativ
kort, teknologisk levetid, dels af hensyn til patientsikkerheden og kvaliteten i behandlingen. Hertil kommer
behovet for at nyanskaffe apparatur, bl.a. fordi nye behandlingstilbud ofte forudsætter investeringer.

Investeringerne bidrager samtidig til mere effektive arbejdsgange m.v. og understøtter på den måde
sygehusenes omkostningseffektivitet. Det gælder også forbedringer af arbejdsmiljø, energistandarder m.v.

Aktuelt er en ny, elektronisk patientjournal EPJ SYD ved at blive rullet ud. Hertil kommer andre investeringer
i it, digitalisering samt cybersikkerhed, bl.a. som led i den strategi og de pejlemærker, der er aftalt med
regeringen i de årlige økonomiaftaler.

Pengestrøm og likviditet

Opgørelsen af pengestrømme viser, hvordan drift, investeringer samt finansiering m.v. i året påvirker
regionens likviditet.

I det omkostningsbaserede driftsresultat indgår som nævnt beregnede omkostninger, der ikke her og nu
udgør et træk på likviditeten. Det gælder fx afskrivninger, optjente feriepenge og hensættelser til pension til
tjenestemandsansatte. Korrigeret herfor påvirker driften likviditeten i positiv retning med 1.161,0 mio. kr.

Omvendt indebærer investeringer i bygninger, apparatur og it m.v. et træk på likviditeten på -966,0 mio. kr.

Øvrige likviditetsforskydninger udgør 144,9 mio. kr. Ud over afdrag på hhv. optagelse af lån indgår heri bl.a.
også hensættelse til kvalitetsfondsbyggerierne og forbrug heraf, forskydninger i kortfristede mellemværender samt øvrige finansielle poster.

Likviditet

Likviditeten er på 1,603,7 mio. kr. ultimo året. I gennemsnit for hele 2021 – dvs. opgjort efter den såkaldte
kassekreditregel – har likviditeten været på 1.726,9 mio. kr., hvilket er et fald i forhold til de foregående år.

Restkompensation vedr. COVID-19 relaterede merudgifter opgøres og udbetales i 2022.

Balancesum på 19,2 mia. kr.

Ved udgangen af 2021 er regionens samlede balance på ca. 19,2 mia. kr.

Regionens bygninger med apparatur, inventar m.v. repræsenterer en samlet værdi på knap 14,7 mia. kr.
Værdien heraf er vokset i 2021 som udtryk for, at de samlede investeringer overstiger afskrivningerne.

Varebeholdninger har uændret en værdi på godt 0,5 mia. kr.

Kortfristede tilgodehavender udgør knap 1,7 mia. kr. og er stort set uændret. Den kortfristede gæld er faldet
til godt -4,8 mia. kr., hvoraf feriepenge tegner sig for godt 1,0 mia. kr.

Langfristede tilgodehavender udgør ca. 0,6 mia. kr. og omfatter bl.a. deponerede midler til finansiering af
kvalitetsfondsbyggerier.

Regionens langfristede gæld er først og fremmest gæld, overtaget fra de tidligere amter. Denne del af
gælden er siden 2009 nedbragt med godt 1,6 mia. kr. og udgør nu ca. 2,2 mia. kr.

I forbindelse med indbetaling i 2021 af optjente feriemidler til Lønmodtagernes Feriemidler er optaget lån på
godt 1,3 mia. kr. Endvidere er siden 2014 optaget lån på knap 0,9 mia. kr. til delvis egenfinansiering af
regionens kvalitetsfondsbyggerier.

Der er i 2021 optaget lån på 101,0 mio. kr. til delvis refinansiering af afdrag.

Gælden vedr. leasede aktiver skal ses i sammenhæng med, at den nye psykiatriske afdeling i Vejle, opført
som OPP-projekt, i 2017 er indregnet som aktiv og passiv på balancen efter samme principper som leasede
aktiver.

Hensættelser udgør ca. 6,0 mia. kr. Langt hovedparten heraf vedrører pensionsforpligtelsen over for ansatte
tjenestemand. Hensættelserne hertil er faldet med godt 1,0 mia. kr. på baggrund af en ny, aktuarmæssig
beregning ultimo 2021. Øvrige hensættelser vedrører arbejdsskader og patienterstatninger samt meddelte
tilsagn til tredjepart vedr. projekter under Regional Udvikling.

Regionens egenkapital er vokset til knap 2,8 mia. kr. ved årets udgang, inkl. resultater vedr. tidligere år.

Mål og resultater

Nationale mål for sundhedsvæsenet
Regeringen, Danske Regioner og KL indgik i 2016 en politisk aftale om otte nationale mål for sundhedsvæsenet.

De otte nationale mål omfatter såvel kvalitetsmål som mål for sundhedsvæsenets udvikling og er:

  • Bedre sammenhængende patientforløb
  • Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
  • Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
  • Behandling af høj kvalitet
  • Hurtig udredning og behandling
  • Øget patienttilfredshed
  • Flere sunde leveår
  • Mere effektivt sundhedsvæsen.

I 2020 lå resultaterne for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark på 15 ud af 33 målepunkter over
landsgennemsnittet og på niveau hermed på yderligere 8.

Resultater for 2021 er endnu ikke offentliggjort.

Danmarks bedste hospitaler og behandlingssteder

Den uafhængige nyhedsavis om sundhedssektoren, Dagens Medicin, kårer hvert år Danmarks bedste
hospitaler, baseret på kliniske data om behandlingskvaliteten samt patienttilfredshed. Psykiatriområdet
indgår ikke i kåringen.

Med det gælder at tilbyde den bedste behandling inden for 61 forskellige behandlingsområder tegner
sygehusene i Region Syddanmark sig 22 førstepladser. Sidste år var det 27 førstepladser ud af 65 mulige.
Alle fire somatiske sygehuse er repræsenteret blandt førstepladserne.

Resultatet af kåringen af hospitaler er:

  • Bedste mindre hospital: 2. plads til SHS Sønderborg og bedste behandling på 4 områder
  • Bedste mellemstore hospital: Delt 1. plads til SLB Vejle og bedste behandling på 5 områder
  • Bedste store hospital: 2. plads til Odense Universitetshospital og bedste behandling på 9 områder

Landsdækkende undersøgelse af patienttilfredshed – LUP

Knap 130.000 patienter og fødende kvinder – heraf mere end 40.000 fra Syddanmark – har givet feedback
på de oplevelser, de har haft i forbindelse med et besøg på hospitalet i efteråret 2021.

LUP 2021 består af tre delundersøgelser, der tilsammen rummer fem patienttyper:

  • LUP Somatik 2021: 87 pct. af patienterne i Syddanmark er i høj eller meget høj grad tilfredse samlet
    set. På landsplan er tallet 86 pct.
  • LUP Akutmodtagelse 2021: 72 pct. af patienterne i Syddanmark er i høj eller meget høj grad tilfredse samlet set. På landsplan er tallet 67 pct.
  • LUP Fødende 2021: 87 pct. af fødende kvinder i Syddanmark er i høj eller meget høj grad tilfredse
    med fødselsforløbet samlet set. På landsplan er tallet 84 pct.

Tilsvarende omfatter LUP Psykiatri 2021 fem undersøgelser, hvor mere end 8.300 patienter har givet
feedback, og fire undersøgelser med deltagelse af mere end 2.300:

  • LUP Psykiatri 2021: 82 pct. af patienterne i Syddanmark er i høj eller meget eller meget høj grad
    tilfredse samlet set. På landsplan er tallet 81 pct.
  • LUP Psykiatri 2021: 74 pct. af de pårørende er i høj eller meget høj grad tilfredse samlet set. På
    landsplan er tallet 71 pct.

Tilfredsstillende resultat

Også i 2021 har der været budget- og aftaleoverholdelse for Sundhed og Regional Udvikling, når der tages
højde for COVID-19 relaterede merudgifter.

Alle fem sygehuse har også i 2021 positive driftsresultater trods ekstraordinære styringsvilkår grundet
COVID-19 og sygeplejerskestrejke. Resultaterne afspejler bl.a.

  • lav aktivitet som følge af udskudte undersøgelser og behandlinger
  • forsinkelse eller udskydelse af planlagte og prioriterede initiativer m.v.
  • tilpasning til fremtidige, nye driftsniveauer, når forudsatte effektiviseringsgevinster ved at tage nye
    sygehusbyggerier i brug skal indfris
  • stigende (energi)priser i sidste del af året.

Hertil kommer mindreforbrug på dels sygesikring, dels centrale udgiftsområder. Der har således været en
bemærkelsesværdig afdæmpet udgiftsudvikling vedr. sygehusmedicin og medicintilskud, der tilsammen
udgør godt 3,4 mia. kr.

Som effekt af konsolideringen af regionens samlede økonomi i 2020 er frigjort midler, der er prioriteret til
ekstraordinære klima- og renoveringsprojekter på sygehusene i 2021 for 88 mio. kr.

Også i 2021 har det været muligt at konsolidere regionens økonomi på niveau med tidligere år. Som led i
den langsigtede økonomiske politik er således fremrykket indkøb, anskaffelser m.v., der bidrager til at lette
presse på de samlede økonomiske rammer – drift og anlæg – i de kommende år, ikke mindst for at
tilvejebringe det ønskede og nødvendige råderum til at håndtere engangsudgifter frem mod indflytningen på
Nyt OUH inden for udgiftsloftet i pågældende år.

Fremrykkede initiativer omhandler bl.a. (gen)investeringer i medicoteknisk apparatur og understøtter dermed regionens mål om et fortsat højt investeringsniveau. Dels for at fastholde værdien og funktionaliteten af et meget stort kapitalapparat, dels for at bidrage til høj genanvendelighed af apparatur, løst inventar m.v. ved indflytning på Nyt OUH.

Løbende investeringer i bygninger, apparatur og it er en central forudsætning for, at borgerne i Syddanmark
fortsat kan tilbydes en god og sikker behandling på regionens sygehuse. Investeringerne bidrager samtidig
til, at sygehusene kan fastholde omkostningseffektiviteten.

På den baggrund – og i lyset af de ekstraordinære påvirkninger fra COVID-19 og sygeplejerskekonflikten –
vurderes det samlede resultat for 2021 for Region Syddanmark overordnet set at være tilfredsstillende.

Regionen har ved indgangen til 2022 fortsat en stabil driftsøkonomi i balance. Resultatet udgør dermed et
solidt udgangspunkt for at håndtere de udfordringer, som regionen står over for.

2022 bliver også et ekstraordinært år

Håndtering af COVID-19

Finansministeren har i brev til Danske Regioner i november 2021 tilkendegivet, at da det må forventes, ”at
pukkelafviklingen kan strække sig ind i 2022, ligesom der vil være behov for fortsatte ekstraordinære COVID- 19 relaterede indsatser i 2022, vil regeringen også for 2022 sikre de nødvendige ressourcer, så den ekstraordinære indsats ikke fortrænger øvrige udgifter på sundhedsområdet i 2022”.

Regeringen og Danske Regioner har i forlængelse heraf i februar 2022 indgået aftale om afvikling af efterslæb og normalisering af ventetider. Heraf fremgår, at ”regeringen vil sikre de nødvendige ressourcer til
afvikling af den udskudte aktivitet. Det vil bl.a. omfatte indsatser som merarbejdsbetaling for ekstraaktivitet
på sygehusene og afvikling af aktiviteter på private sygehuse”.

Regeringen og Danske Regioner gør i forbindelse med økonomiforhandlingerne status vedr. 2022, herunder
i forhold til grundlaget for at vende tilbage til den normale rammestyring. Ligeledes skal drøfte kompensation
i 2022 i forhold til kollektive trafik som følge af faldende passagerindtægter.

Afvikling af pukler i forhold til ventetider og patientrettigheder

Den helt centrale opgave i 2022 bliver at sikre, at sygehusene så hurtigt som muligt vender tilbage til normal
drift. Heri indgår, at garantiklinikkerne genetableres for at sikre hurtig udredning og behandling af syddanske
patienter, ligesom der er åbnet for aktivitetsafregning i forhold til konkrete projekter om pukkelafvikling.

Sideløbende styrkes samarbejdet med private leverandør og praksisområdet.

I hvilken takt, drifts- og aktivitetsniveauet gradvist normaliseres, herunder på praksisområdet, indebærer en
betydelig usikkerhed i forhold til skøn og prognoser for 2022

Udfordringer herudover

Uafhængigt heraf står regionen ved indgangen til 2022 over for en række udfordringer. Udfordringer af
primært økonomisk karakter omfatter bl.a.:

  • Nærhedsfinansiering
    fra 2019 afløste nærhedsfinansiering den hidtidige statslige aktivitetspulje. Den enkelte region skal
    leve op til mindst tre af aftalte fire mål for at beholde den fulde finansiering herfra. Opfyldes færre end tre, skal regionen for hvert manglende mål aflevere 1/3 af finansieringen. For Region Syddanmark svarer det til ca. 110 mio. kr. I økonomiaftalen for 2022 indgår, at der i lyset af COVID-19 ikke foretages efterregulering i 2022 vedr. den udbetalte nærhedsfinansiering for 2021.
    Der er iværksat initiativer, som skal bidrage til, at der arbejdes i den rigtige retning for at opfylde de
    opstillede mål. National opgørelse herfor ventes ultimo april. Resultaterne indgår i lighed med tidligere som del af 1. økonomi- og aktivitetsrapportering, der forelægges regionsrådet i juni 2022.
  • Teknologibidrag
    I økonomiaftalen for 2022 indgår et teknologibidrag på 400 mio. kr. på landsplan for at finansiere
    bedre behandling og kapacitet. Regionerne har fulde frihedsgrader til at tilvejebringe bidraget ved at
    realisere løbende gevinster ved at modernisere og udvikle opgaveløsningen, bl.a. via ny teknologi,
    nye behandlingsmetoder og forbedrede arbejdsgange.
    Som følge af COVID-19 har der været ekstraordinært fokus på forsyningssikkerheden. I betydeligt
    omfang har det derfor været nødvendigt at nedprioritere arbejdet med at indhøste besparelser på
    indkøb, så realiserede besparelser i såvel 2020 som 2021 ventes at blive mindre end tidligere år.
  • Overførselsomfang
    De samlede overførsler udgør ca. 2 pct. af sundhedsområdets samlede driftsbudget.
    Budgetlovens snævre, ét-årige perspektiv betyder imidlertid, at større udsving i overførsler til hhv. fra et givet år udgør en særlig, styringsmæssig udfordring. En del af effekten af konsolideringen må i
    praksis derfor reserveres til at ”inddæmme” risikoen for et lavere overførselsomfang til efterfølgende
    år, hvilket kan forsinke mulighederne for ekstraordinære prioriteringer, indtil der foreligger sikrere
    prognoser for årets forventede resultat.
  • Løbende (gen)investeringer i apparatur m.v.
    Regionens samlede, medicotekniske ”apparaturpark” har en anskaffelsesværdi på over 4 mia. kr.
    Givet en teknisk/teknologisk levetid på ti år betyder det årlige (gen)investeringer i størrelsesordenen
    400 mio. kr. alene for at fastholde værdien og funktionaliteten heraf og undgå efterslæb, akutte/driftskritiske nedbrud m.v. Hertil kommer egentlige nyinvesteringer, bl.a. affødt af nye behandlingstilbud. Holdt op mod det aktuelle anlægsloft vil apparaturanskaffelser altså i betydeligt omfang skulle finansieres via driften som leasing, bl.a. i sammenhæng med den løbende konsolidering.
  • Indflytning på Nyt OUH
    Frem mod ibrugtagning af nye sygehusbyggerier skal forudsatte effektiviseringsgevinster gradvist
    realiseres. I forhold til Nyt OUH skal samtidig afholdes engangsudgifter på over 500 mio. kr. til
    planlægning og gennemførelse af selve flytningen, dobbeltdrift i en periode på to matrikler m.v.
    I budgetlovens snævre, étårige perspektiv skal dette ske inden for det aftalte udgiftsloft for de enkelte år. Regionens langsigtede, økonomiske planlægning de seneste år har derfor bl.a. haft som mål via bl.a. løbende konsolidering at ”spare op” ved at frigøre råderum hertil inden for drift og anlæg.
  • Langsigtet løsning vedr. håndtering af gæld, vedr. indefrosne feriemidler
    I forlængelse af overgangen til ny ferielov er optjente feriemidler i 2021 indbetalt til Lønmodtagernes
    Feriemidler, delvist finansieret via optagelse af lån, jf. økonomiaftalen for 2022.
    Som konsekvens heraf stiger regionernes årlige afdrag, hvilket i udgangssituationen indebærer et
    træk på likviditeten, hvilket over tid uvægerligt vil bringe denne i konflikt med budgetlovens krav om
    min. 1.000 kr. pr. indbyger i gennemsnit over de seneste tolv måneder.
    Håndtering heraf forudsættes at indgå i de kommende økonomiforhandlingerne med regeringen.

Personale

Det samlede personaleforbrug udgør 26.854 årsværk, hvilket er 981 årsværk mere end i 2020. Stigningen
skyldes i høj grad ansatte i test- og vaccinationscentrene, som tegner sig for ca. 60 pct. af stigningen.

Medarbejdertilfredshed

I efteråret 2021 er gennemført medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU). Ud af 25.852 ansatte valgte
20.679 at deltage i målingen, hvilket giver en svarprocent på 80.
Trivslen blandt de ansatte er samlet set faldet en smule i forhold til seneste måling for tre å siden. Der er
således opnået en trivsels-score på 74, hvilket er 1 point lavere end 2018. På øvrige udvalgte temaer er
scoren på Social kapital den samme som i 2018 (73), mens Dine arbejdsopgaver er faldet med 1 point (76)
og Din udvikling er steget med 1 point (77).

Sygefravær

Der arbejdes fortsat med initiativer centralt og decentralt, der kan nedbringe sygefraværet. Fx med ledernes
håndtering af sygefravær, herunder dilemmaer i forbindelse med både kort og langt sygefravær, og på at
skabe en afdelingskultur med fokus på forbedringer af en forebyggende og helhedsorienteret indsats.

Målet er et sygefravær på max. 4,1 pct. for regionen under ét. Ultimo 2021 er sygefraværet på 5,0 pct.

Arbejdsmiljø

Arbejdspladserne i Region Syddanmark oplever en stigning i vold og trusler om vold fra patienter, borgere og pårørende, hvilket belaster personalets daglige arbejde og arbejdsmiljø.

Der er udmøntet midler til forskellige lokale initiativer, der skal forebygge farlig adfærd, fjerne risikofaktorer
og understøtte sikre vaner med opmærksomhed på både nye og mere erfarne medarbejdere. Nogle af
initiativerne har måttet udskydes som følge af COVID-19.

Samtidigt møder regionens medarbejdere mennesker i nogle af livets allersværeste situationer. Det stiller
høje krav til indlevelsesevne og overblik hos medarbejderne og kan på længere sigt fx betyde en
vedvarende psykisk belastning og påvirkning af medarbejdernes trivsel og samarbejde. Der er ligeledes
udmøntet midler til denne indsats til forebyggelse og håndtering af høje, følelsesmæssige krav i arbejdet.

Styrkelse af grunduddannelsesområdet

Uddannelsen af elever og studerende er en stor og prioriteret opgave i Region Syddanmark.

Regionsrådet prioriterede i 2020 5 mio. kr. årligt til at understøtte et attraktivt uddannelsesmiljø for plejeuddannelserne.

I 2021 har sygehusene fortsat arbejdet med at iværksat tiltag og initiativer, der styrker
regionens mange praktikvejledere og kliniske vejledere.

I september 2021 er afholdt en regional temadag under overskriften ”Det gode uddannelsesliv i praktikken –
Studerende og elever i dag – kollegaer i morgen” for at sætte spot på, hvordan løsningen af praktikpladsopgaven kan styrkes, så regionen nu og i fremtiden fortsat opretholder en høj kvalitet i praktikuddannelsen for et stigende antal studerende og elever i praktik. På temadagen fik 300 ledere, praktikvejledere og kliniske vejledere fra alle regionens enheder via oplæg og workshops ny viden og inspiration til skabelsen af et godt og attraktivt uddannelsesmiljø. På baggrund af de positive evalueringer planlægges en ny regional temadag om praktikpladsopgaven i 2023.

Introduktion af nyuddannede kliniske medarbejdere

I budget 2019 og 2020 blev prioriteret midler til at understøtte introduktionen af nyuddannede kliniske medarbejdere.

I 2021 er ordningen udvidet, så alle nyuddannede sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter
samt jordemødre på regionens arbejdspladser ikke indgår i vagtnormeringen i de første to måneder af deres
ansættelse. Derudover får KBU-læger i deres introduktionsperiode mindst to ugers supervision, og der er
afsat midler til introduktion af bioanalytikere.

Introduktionen skal sikre, at medarbejderne bliver godt introduceret til opgaverne og arbejdspladsen, så de
hurtigt og sikkert kommer til at fungere i jobbet og trives på arbejdspladsen. Fremadrettet skal sygehusene
have et særligt fokus på at sikre, at der også er en god introduktion til de faggrupper af nyuddannede
nyansatte, der ikke er omfattet af indsatsen.

Kompetenceudvikling

COVID-19 har siden 2020 lagt en dæmper på kompetenceudviklingsaktiviteterne og meget er blevet udsat.
Til gengæld er der sket en vækst i digitale læringsformer som e-læring og webinarer. Denne udvikling er
også accelereret på grund af EPJ SYD, hvor implementeringen bl.a. er understøttet af et 4 timers e-læringsmodul. E-læringsmodulet vil blive tilbudt til over 20.000 medarbejdere.

Der har været fortsat stort fokus på udvikling af digitale kompetencer, og på tværs af sygehusene er
etableret et netværk til erfaringsudveksling. På ledersiden har over 300 ledere deltaget i ”Ledelse i et digitalt
sundhedsvæsen”, primært via virtuelle samlinger i deres ledergrupper. Her har de arbejdet med digital
transformation, brugerrejser, transformerende teknologier og netværksledelse. Tilbuddet fortsætter i 2023.
De mange virtuelle kompetenceudviklingsaktiviteter har været med til at skabe en markant højere aktivitet på regionens kursusportal. I 2021 er gennemført mere end 330.000 afspilninger af e-læring mod 49.500 i 2019 og 116.000 i 2020. Den eksponentielle vækst forventes at fortsætte.

OK-2021 med efterfølgende sygeplejerskestrejke

20. februar 2021 blev indgået Aftale mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Forhandlingsfællesskabet om overenskomst- og aftalefornyelsen pr. 1. april 2021. Dansk Sygeplejeråds medlemmer stemte ad to omgange nej til først OK-21 aftalen og siden det efterfølgende mæglingsforslag. Som konsekvens strejkede sygeplejerskerne fra 19. juni til 28. august 2022, hvor konflikten ophørte, da et flertal af Folketingets partier ophævede mæglingsforslaget af 18. maj 2022 til lov.

Stigende rekrutteringsudfordringer

På flere områder i regionen opleves stadigt større udfordringer med at rekruttere faguddannet personale.
Der er igangsat en bred indsats med en række tiltag, som fokuserer på fastholdelse og rekruttering med
henblik på at afhjælpe eller mindske problemet.

Vinterpakken

Regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne indgik i december
2021 en aftale for at styrke sygehusvæsenets robusthed henover vinteren 2021/2022. Der er afsat 1 mia. kr.
til særlige midlertidige indsatser, der bidrager til at styrke og understøtte aktiviteten, fastholde sundhedspersonalet
og få sygehusvæsenet gennem en ekstraordinær svær vintersæson til gavn for patienterne og
personalet. Region Syddanmarks andel beløb sig til ca. 214 mio. kr., heraf 42,8 mio. kr. i 2021.

I Region Syddanmark er beløbet anvendt til hhv. fastholdelsestillæg til medarbejdere på områder med et
særligt behov for robustgørelse og til honorering af øget aktivitet via et vinterpakketillæg på 100 kr. oveni
over-, ekstra-, FEA-, og merarbejdssatser. Vinterpakketillægget gives til månedslønnede medarbejdere
ansat i kliniske afdelinger, kliniske serviceafdelinger m.v. samt månedslønnede ambulancereddere og
sygetransportreddere.

Fuldtid

Fuldtidsstrategien er et fast punkt på direktionens dialogmøder med sygehusene, og der afrapporteres
kvartalsvist til Koncernledelsesforum.

I november 2021 er 67,8 pct. af regionens medarbejdere ansat på fuldtid, hvilket er 2 pct.point højere end i
juni 2019. Stigningen er tydeligst for SOSU-personalet – fra 36,7 til 52,0 pct. – og det pædagogiske
personale – fra 46,3 til 55,6 pct. Blandt sygeplejersker er andelen steget fra 48,7 til 52,6 pct. Godt 92 pct, af
alle stillingsopslag omfatter fuld tid.

Klimaindsats

Regionsrådet vedtog i 2020 en klimastrategi, som sigter mod tre overordnede mål:

  • Nedbringe udledningen af CO2 og andre klimagasser i Region Syddanmark
  • Omstilling til mere cirkulær økonomi med mere effektiv brug af ressourcer, herunder råstoffer
  • Mindske negative konsekvenser ved forhøjede vandstande og ekstremvejr.

Regionen arbejder for at sætte en politisk dagsorden og for at fremme en fælles regional indsats på klimaog
ressourceområdet. I 2021 er arbejdet videre med, at regionens som virksomhed også selv reducerer eget
klimaaftryk og ressourceanvendelse.

Egne tiltag

Regionen har fortløbende fokus på energi- og miljøvenlige investeringer, fx inden for energioptimering og
klimaforbedrende renoveringsarbejder, etablering af solcelleanlæg, styrkelse af kompetencer vedr. klima og
miljø m.v. Det samlede energiforbrug steg 3,5 pct. fra 2018 til 2020. CO2-reduktionen var i samme periode
26 pct., mens egenproduktionen fra solceller i 2020 udgjorde 5,8 pct. af regionens elforbrug.

Der udarbejdes halvårlige energi- og miljøredegørelser for at følge op på mål og indsatser. Energi- og miljøredegørelse 2021 forelægges regionsrådet i foråret 2022.

I 2021 er bl.a. prioriteret følgende indsatser:

  • Udvidelse af eksisterende solcelleanlæg
    Der er investeret 34 mio. kr. i etablering af yderligere ca. 12.000 m2 solcelleanlæg på sygehustage i
    Aabenraa, Esbjerg og Kolding. De nye anlæg, der er taget i brug i starten af 2021.
  • Ladestandere og elbiler
    Godt 300 ladepunkter er installeret på sygehusene til såvel eldrevne tjenestebiler som offentligheden (patienter og pårørende, medarbejdere m.fl.). Fossilbiler erstattes løbende af elbiler, når der er behov for udskiftning.
  • Energioptimering
    Der er gennemført fokuseret energiscreening på de fem sygehuse for at afdække energioptimeringsprojekter,
    der kan bidrage til at reducere regionens energiforbrug. Projekterne er præsenteret på tværs
    for at bidrage til en systematisk vidensdeling.
  • Affaldssortering på sygehusenhederne
    For at øge genanvendelsesgraden er afsat ca. 6,4 mio. kr. til at opnå en bedre affaldssortering på
    sygehusene. I 2020 blev gennemført en pilotundersøgelse på Sygehus Sønderjylland, hvor COWI
    anbefalede udvikling af en affaldsvogn, så der kunne ske kildesortering, hvor affaldet blev genereret. I 2021 er gennemført over 50 fokusgruppeinterviews for at inddrage de medarbejdergrupper, der
    efterfølgende skal arbejde med affaldsvognen. Efterfølgende er afholdt møde med særlige
    interessenter såsom hygiejnesygeplejersker og arbejdsmiljørepræsentanter.
  • Viden, kompetencer og analyser
    Der er afsat 1 mio. kr. til at styrke viden og kompetencer samt udføre analyser på indkøbsområdet.
    Dette har bl.a. finansieret analyser af miljøbelastning fra indkøb, udvikling af emballagekrav, et projekt om madspild samt kursus for køkkenpersonale i plantebaserede måltider.
  • Indkøb
    Efter to år, hvor indkøbsområdet har været stærkt præget af COVID-19, er der igen sat gang i en
    række udbud. Der arbejdes løbende med at stille miljøkrav i forbindelse med disse udbud. Der er
    fortsat stort fokus på forsyningssikkerhed, da det opleves, at mange værdikæder stadig er sårbare, og derfor vil markedssituationen ikke altid tillade, at miljøkrav inkluderes.

Klimahandleplaner for de enkelte enheder

Som et væsentligt bidrag til at regionen når klimastrategiens mål, har de fem sygehusenheder, det sociale
område samt regionshuset udarbejdet klimahandlingsplaner. Planerne beskriver en række aktiviteter, der
allerede er i gang eller påtænkes igangsat. Derudover beskriver de, hvordan arbejdet med klima og miljø
fremadrettet forankres på enhederne. I 2021 er arbejdet videre med at konkretisere klimahandlingsplanerne
yderligere med aktiviteter og beregninger.

 

Region Syddanmark, den 6. april 2022

Forretningsudvalget / Direktionen

Kontakt vedrørende ledelsesberetning

Kasper Breum Petersen

Økonomidirektør

Økonomistaben


61 61 49 36
APPFWU01V