Skip til primært indhold

Region forstærker indsatsen for at undgå unødvendige indlæggelser

Regionen har det seneste år afprøvet en række indsatser på sygehusene, som skal være med til at begrænse indlæggelser, der kunne være undgået. En evaluering viser, at indsatserne giver god mening langt de fleste steder, og de skal nu udbredes til alle relevante sygehusafdelinger.

De syddanske sygehuse tager hvert år imod cirka 100.000 patienter, som bliver akut indlagt. For nogle af patienterne sker det igen og igen, og i flere af tilfældene kunne det være undgået.

Det gælder for eksempel fru Hansen, der lider af demens, og som gang på gang bliver indlagt akut, fordi hun glemmer at spise og drikke og er dehydreret. Eller hr Jensen, som lider af KOL, og som indlægges akut med lungebetændelse gentagne gange, fordi han har svært ved at håndtere sin inhalationsmedicin.  

For blandt andet at forebygge, at patienter som fru Hansen og hr Jensen bliver indlagt igen, har regionen gennemført et pilotprojekt på sygehusenes fælles akutmodtagelser og på en række medicinske afdelinger. I pilotprojektet har sygehusene afprøvet er et pakkeforløb med flere forskellige indsatser. En af indsatserne er en systematisk daglig screening af de akut indlagte patienter, som har haft mindst tre akutte indlæggelser i løbet af det seneste halve år. 

Nu viser en evaluering, at sygehusene generelt oplever indsatserne som relevante og meningsfulde. Regionsrådet har derfor på deres møde 20. december godkendt en plan for udbredelse af pakkeforløbet til alle relevante sygehusafdelinger i regionen.

Unødvendige indlæggelser skal forebygges

Bag pakkeforløbet ligger et regionalt ønske om at gøre en ekstra indsats for de patienter, som bliver akut indlagt igen og igen.

Cirka 5.000 syddanske patienter oplever hvert år at blive indlagt akut mindst tre gange i løbet af et halvt år. I mange tilfælde er indlæggelsen uundgåelig, men i nogle tilfælde er indlæggelsen unødvendig og kan forebygges med den rette indsats.

For regionsrådsformand Stephanie Lose (V) er det derfor vigtigt, at medarbejderne får de rette redskaber til både at kunne spotte de patienter, hvor en indlæggelse kan forebygges, og hjælpe dem:

- Det er vores ønske, at medarbejderne bliver endnu skarpere til at se patienternes behov og reagere på dem, så patienterne så vidt muligt undgår at blive indlagt akut igen, for det er aldrig rart for dem at være i den situation. Evalueringen af vores pilotprojekt viser heldigvis, at de indsatser, vi har prøvet af, fungerer godt i praksis de fleste steder. Men den viser også, at vi er utroligt afhængige af et godt samarbejde med både kommuner og praktiserende læger, hvis det skal lykkes os at nedbringe antallet af unødvendige indlæggelser.

Pakkeforløb skal udbredes i løbet af 2022

Arbejdet med pakkeforløb for patienter med gentagne indlæggelser tager afsæt i budgetaftalen for 2019. Pakkeforløbet blev godkendt af det syddanske regionsråd 27. januar 2020 og afprøvet i en pilotperiode på alle syddanske sygehuse fra september 2020 til maj 2021.

Evalueringen af pakkeforløbet er gennemført af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) og viser, at forløbet generelt er blevet godt modtaget på sygehusene, og at sygehusene oplever, at det er relevant at arbejde videre med indsatserne. Dog har det vist sig, at pakkeforløbet i sin nuværende form ikke har været så anvendelig i voksenpsykiatrien. Forløbet skal derfor tilrettes forholdene i psykiatrien, inden det implementeres i psykiatrisygehuset.  

Udbredelsen af pakkeforløbet kommer til at foregå i løbet af 2022.

Fakta om pakkeforløbets 3 overordnede indsatser

Pakkeforløbet skal identificere de patienter, som indlægges akut gentagne gange, og samlet set løfte kvaliteten i deres forløb. Men pakkeforløbet skal også understøtte, at det kun er de nødvendige indlæggelser, der finder sted.

Pakkeforløbet består af 3 overordnede indsatser:

  1. Sygehuset er i dialog med lægen ved indlæggelse
    Den praktiserende læge eller vagtlæge er i dialog med sygeplejersker på den fælles akutmodtagelse om de patienter, der bliver henvist til akut behandling på sygehusene. Formålet med samtalen er at finde ud af, om patienten har behov for en akut indlæggelse her og nu, eller om patienten med støtte fra kommunens hjemmesygeplejersker, den praktiserende læge eller sygehuset kan blive i hjemmets trygge rammer og blive tilset på et ambulatorium på sygehuset hurtigst muligt.
  2. Et team med forskellige fagprofessionelle vurderer patienten
    En systematisk screening af patienternes data giver dagligt en liste over de patienter, der har været akut indlagt for 3. gang inden for et halvt år. En speciallæge gennemgår patienternes journaler og vurderer, om det er relevant at samle et hold af relevante fagprofessionelle til at gennemgå patientens sygdom og forløb og tage stilling til, hvad de kan gøre for patienten på sygehuset, og hvordan sygehusets personale bedst hjælper patienten videre.
  3. Sygehuspersonale inddrager patient og pårørende mere i beslutninger om udskrivelser
    Når patientens udskrivelse skal planlægges, sørger sygehuset for, at patienten og de pårørende hver gang er med til at træffe beslutninger om udskrivelsen og det videre forløb. Der sættes også ekstra fokus på kommunikationen på tværs af sygehus, kommune og praktiserende læge, så alle relevante informationer er givet videre.

Foruden de 3 indsatser er der udpeget tværsektorielle koordinatorer og udskrivningskoordinatorer på hvert sygehus. De tværsektorielle koordinatorer har overblikket og indsigten i kommunernes og de praktiserende lægers tilbud, mens udskrivningskoordinatorerne har et særligt ansvar for at koordinere patientens forløb i forbindelse med udskrivelsen.

APPFWU01V