Ledelsesberetning 2022

2022: Endnu et ekstraordinært år

Udløberne af pandemien har i sagens natur påvirket driftsvilkårene i 2022 gennemgribende på utroligt
mange felter og planer. Ud over direkte relaterede merudgifter drejer det sig bl.a. om mindre aktivitet som
følge af udskudte undersøgelser og behandlinger på grund af kapacitetsudfordringer, højt sygefravær m.v.,
hvortil kommer fortsatte udfordringer med at rekruttere og fastholde relevant personale.
Til dette kan så lægges markant stigende priser, ikke mindst vedr. energi

Også det ”ordinære” 2022-resultat er derfor ekstraordinært. Umiddelbare – og vanlige – sammenligninger i
forhold til budget og/eller tidligere års regnskabsresultater er derfor vanskelige.

Positivt driftsresultat

De samlede driftsomkostninger er på 28.671,1 mio. kr. Finansieringen udgør i alt 29.140,0 mio. kr.
Regionernes budgetter og regnskaber opstilles efter omkostningsbaserede principper. Med i en vurdering af
driftsresultaterne hører derfor, at der heri indgår beregnede omkostninger – fx afskrivninger og hensættelser
– som ikke repræsenterer et træk på likviditeten her og nu. Omvendt skal finansieringen vedr. Sundhed og
Regional Udvikling alene dække udgifterne – og altså ikke beregnede omkostninger – til både drift og anlæg, svarende til likviditetstrækket i året.

For Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling gælder desuden, at resultaterne skal vurderes i
sammenhæng med tidligere års resultater, da de to områder over tid skal være i økonomisk balance.

Budget- og aftaleoverholdelse

De årlige økonomiaftaler med regeringen angiver de ydre rammer og vilkår for regionernes virksomhed.
Aftalerne fastlægger bl.a. udgiftslofter for Sundhed hhv. Regional Udvikling. Regionerne har i budgetterne i
alle år siden 2007 overholdt aftalerne.

Alle tre hovedområder har fra starten været omfattet af krav om balance, så finansieringen over tid skal være lig med eller større end omkostningerne.

Regionens økonomiske planlægning samt løbende opfølgning og styring har fokus på såvel budget- som
aftaleoverholdelse.

Budgetloven

Med budgetloven videreføres de to udgiftslofter for Sundhed og Regional Udvikling. Samtlige driftsudgifter
på de to områder, ekskl. renter, er omfattet af lofterne, som gælder for de fem regioner under ét.

Samtidig er – formelt – introduceret fireårige udgiftslofter. Dog indebærer det ikke længere planlægningshorisont for regionerne i praksis, da råderum i de samlede offentlige udgifter i overslagsårene er del af den statslige ramme. Tværtimod opgøres overholdelse af udgiftslofterne i et étårigt perspektiv, understøttet af sanktioner. Mindreforbrug i forhold til driftsloftet ét år gør det altså ikke muligt at afholde merudgifter i efterfølgende år med henvisning til tidsforskydninger eller opsparing. Desuden anskues udgiftslofterne for drift og anlæg hver for sig. Det er altså heller ikke muligt at overføre et evt. råderum på driften til anlæg.

Udjævning af udsving i udgifterne mellem år

Med budgetloven udgør udsving i overførsler til året hhv. fra året derfor en styringsmæssig udfordring.
Muligheden for at håndtere udsving/periodisering af udgifter over år, fx som følge af forsinkelse i planlagte
aktiviteter, og altså overføre mindre-/merforbrug er imidlertid helt central for at fastholde hensigtsmæssig
økonomisk adfærd på alle niveauer i regionen.

Regionen fastholder derfor overførselsadgangen; på Sundhed dog således, at genbevillinger vedr. driften ud over 1 pct. af nettobudgettet skal begrundes konkret og tidspunkt for anvendelse heraf aftales.
Grundet størrelsen af den samlede økonomi på sundhedsområdet svarer tilfældige udsving eller periodeforskydninger på +/- 1 pct. til +/- 250 mio. kr., som altså skal håndteres inden for udgiftsloftet i det enkelte år.

Enkelte, store udgiftsposter budgetteres ud fra et stabilitets-/forsigtighedsprincip. Det gælder fx behandling
på fremmede sygehuse, hvor den faktiske udgiftsudvikling er vanskelig at forudsige og styre.

Formålet er at have et ”værn” mod uforudsete, negative udgiftsudsving i året. Ikke blot i forhold til konkrete
formål, men også bredere i forhold til det samlede sundhedsområde, herunder sygehusmedicin og medicintilskud. Som led i den løbende opfølgning og styring skal ”værnet” minimere risikoen for, at regionsrådet i budgetåret skulle blive nødsaget til at iværksætte ”stop-go”-initiativer for at overholde udgiftsloftet.

Også andre tiltag sigter på at udjævne udsving i udgifterne såvel i året som mellem år i forhold til vanskeligt
styrbare udgiftsområder.

Fx er etableret en intern forsikringsordning vedr. patientskadeerstatninger for at give større budgetsikkerhed, da indbetalingen hertil i året dermed ligger fast. Budgetsikkerheden er også øget via en indbetalt ”forskudspræmie”. En uforudset stigning i et enkelt år kan dermed håndteres uden ekstraordinær præmieindbetaling. På tilsvarende vis er pensionsforpligtelsen ad flere omgange genforsikret for grupper af tjenestemænd for at dæmpe stigningen i udgifterne hertil fremadrettet.

Ligeledes er indfriet leasingforpligtelser vedr. medicoteknisk apparatur m.v.

Som modtræk mod de forsinkelser, som overførsler repræsenterer i forhold til udgiftsloftet i det enkelte år,
arbejdes aktivt med at fremrykke planlagte og budgetterede initiativer. Det gælder fx indkøb af medicin og
lægelige artikler, anskaffelser samt renoveringer og vedligehold, energioptimering og klimatilpasning m.v.

Tilsvarende søges midlertidige råderum i det enkelte år i videst muligt omfang anvendt til at konsolidere
regionens samlede økonomi – drift og anlæg – i såvel det kommende som efterfølgende år.

Siden 2018 har denne konsolideringstilgang til regionens flerårige, økonomiske planlægning og styring
desuden haft et mere strategisk sigte. Indflytning på og ibrugtagning af Nyt OUH er således forbundet med
betydelige engangsudgifter på over 500 mio. kr. til fx selve flytningen, dobbeltdrift på to matrikler i en periode m.v., hvilket skal håndteres inden for regionens udgiftsloft de(t) pågældende år. For at kunne håndtere dette er det derfor nødvendigt at ændre periodiseringen af forbruget på centrale rammer m.v. Den kommende flytning medfører derfor behov for at fremrykke andre udgifter til perioden 2019-2024 for på den måde at ”spare op”, så der er økonomisk råderum til flytterelaterede udgifter m.v. i årene efter.

Fortsat aftaleoverholdelse

Resultatet for Sundhed ligger 42 mio. kr. under regionens andel af det aftalte udgiftsloft for 2022, svarende til 0,9 pct., når der korrigeres for afholdte COVID-19 relaterede merudgifter.

Resultatet for Regional Udvikling svarer til regionens andel af det aftalte udgiftsloft.

Højt investeringsniveau

Anlægsudgifterne er på i alt 1.679,4 mio. kr. brutto, hvoraf kvalitetsfondsbyggeriet Nyt OUH tegner sig for
1.112 mio. Herudover er medicoteknisk apparatur m.v. for ca. 300 mio. kr. anskaffet via leasing.

Store igangværende byggeprojekter

Regionen har fået støtte fra den statslige kvalitetsfond til tre byggerier:

• Udbygning/modernisering af Kolding Sygehus: Afsluttet i 2017 inden for den meddelte ramme.
• Udbygning af Aabenraa Sygehus: Afsluttet i 2021 med en overskridelse på 12 mio. kr. i forhold til
  den meddelte ramme, svarende til 0,8 pct.
• Nyt OUH: Ventes ibrugtaget i 2025 alternativet foråret 2026 med en overskridelse på 6 pct. af den
  meddelte ramme.

Støtten fra kvalitetsfonden udgør ca. 60 pct., mens regionen selv finansierer resten, heraf 12,5 pct. via lån.

Det fjerde akutsygehus – i Esbjerg – fik ikke støtte og finansieres derfor af regionens egne anlægsmidler.

Det gjaldt også ombygning af den del af Kolding Sygehus, som ikke var del af kvalitetsfondsbyggeriet.
Uagtet kvalitetsfondsbyggeriernes størrelse omfatter de kun en del af regionens samlede bygningsmasse og kan ikke stå alene. Som supplement til de fire store akutsygehuse omdannes sygehusene i Vejle, Svendborg og Sønderborg derfor parallelt hermed til specialsygehuse.

Heller ikke projekter på psykiatriområdet opnåede støtte fra kvalitetsfonden. Regionsrådet besluttede derfor i 2010 at fremrykke investeringer for dels at forbedre forholdene for patienter og medarbejdere, dels at høste driftsmæssige gevinster tidligere end forudsat.

Udbygning af retspsykiatrien i Middelfart og nye afdelinger i Aabenraa, Esbjerg og Odense finansieres derfor af egne midler. Den nye psykiatriske afdeling i Vejle er gennemført som OPP for at fremskynde etableringen. Også voksenpsykiatrien i Nyt OUH og dele af ny køkkenfunktion i Odense gennemføres som OPP.

Investeringerne på det sociale område følger den boligplan, som regionsrådet har vedtaget, så alle voksne
brugere over en årrække tilbydes en to-rums bolig med eget bad og toilet.

Løbende behov for (gen)investeringer i apparatur og it

Værdien af regionens samlede kapitalapparat udgør 14,8 mia. kr. Ud over en meget stor bygningsmasse er
sygehusvæsenet også karakteriseret ved at være meget kapitalintensivt, hvad angår apparatur og it m.v.

Der er derfor behov for løbende at udskifte medicoteknisk apparatur m.v. Dels fordi det ofte har en relativ
kort, teknologisk levetid, dels af hensyn til patientsikkerheden og kvaliteten i behandlingen. Hertil kommer
behovet for at nyanskaffe apparatur, bl.a. fordi nye behandlingstilbud ofte forudsætter investeringer.

Investeringerne bidrager samtidig til mere effektive arbejdsgange m.v. og understøtter på den måde
sygehusenes omkostningseffektivitet. Det gælder også forbedringer af arbejdsmiljø, energistandarder m.v.

Aktuelt er en ny, elektronisk patientjournal EPJ SYD implementeret på alle enheder. Det samme gælder for
RIS/PACS på det billeddiagnostiske område. Hertil kommer andre investeringer i it, digitalisering samt
cybersikkerhed, bl.a. som led i den strategi og de pejlemærker, der er aftalt med regeringen i de årlige
økonomiaftaler.

Pengestrøm og likviditet

Opgørelsen af pengestrømme viser, hvordan drift, investeringer samt finansiering m.v. i året påvirker
regionens likviditet.

I det omkostningsbaserede driftsresultat indgår som nævnt beregnede omkostninger, der ikke her og nu
udgør et træk på likviditeten. Det gælder fx afskrivninger, optjente feriepenge og hensættelser til pension til
tjenestemandsansatte. Korrigeret herfor påvirker driften likviditeten i positiv retning med 742,2 mio. kr.

Omvendt indebærer investeringer i bygninger, apparatur og it m.v. et træk på likviditeten på -785,1 mio. kr.

Øvrige likviditetsforskydninger udgør 477,5 mio. kr. Ud over afdrag på hhv. optagelse af lån indgår heri bl.a.
også hensættelse til kvalitetsfondsbyggerierne og forbrug heraf, forskydninger i kortfristede mellemværender samt øvrige finansielle poster.

Likviditet

Likviditeten er på 2.038,3 mio. kr. ultimo året. I gennemsnit for hele 2022 – dvs. opgjort efter den såkaldte
kassekreditregel – har likviditeten været på 2.004,2 mio. kr., hvilket er en stigning i forhold til året før.

Restkompensation vedr. COVID-19 relaterede merudgifter opgøres og udbetales i 2023.

Balancesum på 20,2 mia. kr.

Ved udgangen af 2022 er regionens samlede balance på ca. 20,2 mia. kr.

Regionens bygninger med apparatur, inventar m.v. repræsenterer en samlet værdi på godt 14,8 mia. kr.
Værdien heraf er vokset i 2022 som udtryk for, at de samlede investeringer overstiger afskrivningerne.

Varebeholdninger har uændret en værdi på godt 0,5 mia. kr.

Kortfristede tilgodehavender udgør knap 1,9 mia. kr. og vokset. Den kortfristede gæld er steget til godt -5,5
mia. kr., hvoraf feriepenge tegner sig for godt 1,2 mia. kr.

Langfristede tilgodehavender udgør ca. 0,7 mia. kr. og omfatter bl.a. deponerede midler til finansiering af
kvalitetsfondsbyggerier.

Regionens langfristede gæld er først og fremmest gæld, overtaget fra de tidligere amter. Siden 2009 er
denne del af gælden nedbragt med godt 1,6 mia. kr.

I forbindelse med indbetaling i 2021 af optjente feriemidler til Lønmodtagernes Feriemidler er optaget lån på
godt 1,3 mia. kr. Endvidere er siden 2014 optaget lån på ca. 1,3 mia. kr. til delvis egenfinansiering af
regionens kvalitetsfondsbyggerier.

Der er i 2022 optaget lån på 101,0 mio. kr. til delvis refinansiering af afdrag.

Hensættelser udgør ca. 3,4 mia. kr., hvoraf langt hovedparten vedrører pensionsforpligtelsen over for
ansatte tjenestemand. Hensættelserne hertil er faldet markant på baggrund af en ny, aktuarmæssig
beregning ultimo 2022. Øvrige hensættelser vedrører arbejdsskader og patienterstatninger samt meddelte
tilsagn til tredjepart vedr. projekter under Regional Udvikling.

Regionens egenkapital er vokset til godt 5,2 mia. kr. ved årets udgang, inkl. resultater vedr. tidligere år.

Mål og resultater

Nationale mål for sundhedsvæsenet

Regeringen, Danske Regioner og KL indgik i 2016 en politisk aftale om otte nationale mål for sundhedsvæsenet.

De otte nationale mål omfatter såvel kvalitetsmål som mål for sundhedsvæsenets udvikling og er:

• Bedre sammenhængende patientforløb
• Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
• Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
• Behandling af høj kvalitet
• Hurtig udredning og behandling
• Øget patienttilfredshed
• Flere sunde leveår
• Mere effektivt sundhedsvæsen.

I 2020 lå resultaterne for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark på 15 ud af 33 målepunkter over
landsgennemsnittet og på niveau hermed på yderligere 8.

Der er ikke offentliggjort resultater for 2021 og 2022.

Danmarks bedste hospitaler og behandlingssteder

Den uafhængige nyhedsavis om sundhedssektoren Dagens Medicin kårer hvert år Danmarks bedste
hospitaler, baseret på kliniske data om behandlingskvaliteten samt patienttilfredshed. Psykiatriområdet
indgår ikke i kåringen.

Inden for 53 behandlingsområder tegner sygehusene i Region Syddanmark sig 25 førstepladser. Sidste år
var det 22 førstepladser ud af 61 mulige. Alle fire sygehuse er repræsenteret blandt førstepladserne.

Resultatet af kåringen af hospitaler er:

• Bedste mindre hospital: 1. plads til SHS Sønderborg og bedste behandling på tre områder
• Bedste mellemstore hospital: 3. plads til SVS Esbjerg og 4. plads til SLB Vejle
• Bedste store hospital: Odense Universitetshospital topper listen for 11 behandlingsområder.

Landsdækkende undersøgelse af patienttilfredshed – LUP

Mere end 405.000 patienter og fødende kvinder – heraf mere end 91.000 fra Syddanmark – har givet
feedback på de oplevelser, de har haft i forbindelse med et besøg på hospitalet i 2022.

LUP 2022 består af tre delundersøgelser, der tilsammen rummer fem patienttyper:

• LUP Somatik 2022: 87 pct. af patienterne i Syddanmark er i høj eller meget høj grad tilfredse samlet
  set, hvilket svarer til resultatet på landsplan.
• LUP Akutmodtagelse 2022: 75 pct. af patienterne i Syddanmark er i høj eller meget høj grad tilfredse samlet set mod 72 pct. på landsplan.
• LUP Fødende 2022: 86 pct. af fødende kvinder i Syddanmark er i høj eller meget høj grad tilfredse
  med fødselsforløbet samlet set, hvilket svarer til resultatet på landsplan.
• LUP Psykiatri 2022 består ligeledes af tre delundersøgelser blandt patienter og pårørede:
  • LUP Psykiatri 2022 Patienter, voksne: 74 pct. af patienterne i Syddanmark er i høj eller meget høj grad tilfredse samlet set mod 73 pct. på landsplan.
  • • LUP Psykiatri 2022 Patienter, B&U og retspsykiatri: 70 pct. af patienterne i Syddanmark er i høj eller meget høj grad tilfredse samlet set mod 68 pct. på landsplan.
  • LUP Psykiatri 2022 Pårørende, B&U: 76 pct. af de pårørende i Syddanmark er i høj eller meget høj grad tilfredse samlet set, hvilket svarer til resultatet på landsplan.

Tilfredsstillende resultat

Også i 2022 har der været budget- og aftaleoverholdelse for Sundhed og Regional Udvikling, når der tages
højde for COVID-19 relaterede merudgifter.

Trods vanskelige styringsvilkår grundet COVID-19, højt sygefravær især først på året, rekrutteringsproblemer m.v. har alle fem sygehuse også i 2022 positive driftsresultater. Resultaterne afspejler bl.a.

• lav aktivitet i form af udskudte undersøgelser og behandlinger
• ”dyre” løsninger i form af eksterne vikarer, mer- og overarbejdsbetaling m.v.
• forsinkelse eller udskydelse af planlagte og prioriterede initiativer m.v.
• tilpasning til fremtidige, nye driftsniveauer, når forudsatte effektiviseringsgevinster ved at tage nye
  sygehusbyggerier i brug skal indfris
• stigende (energi)priser.

Hertil kommer mindreforbrug på dels sygesikring, dels centrale udgiftsområder. Også i 2022 har der således
været en bemærkelsesværdig afdæmpet udvikling i udgifter til sygehusmedicin og medicintilskud, der
tilsammen løber op i godt 3,4 mia. kr.

Som effekt af konsolideringen af regionens samlede økonomi i 2021 er frigjort midler, der i 2022 bl.a. er
prioriteret til at finansiere strategisk lokal løndannelse, den såkaldte ”januarpakke”.

Også i 2022 har det været muligt fortsat at konsolidere regionens økonomi på niveau med tidligere år. Som
led i den langsigtede økonomiske politik er således fremrykket indkøb og anskaffelser samt genforsikret
pensionsforpligtelser, hvilket bidrager til at lette presse på de samlede økonomiske rammer – drift og anlæg
– i de kommende år, ikke mindst for at tilvejebringe det ønskede og nødvendige råderum til at håndtere
engangsudgifter frem mod indflytningen på Nyt OUH inden for udgiftsloftet i pågældende år.

Fremrykkede initiativer omhandler bl.a. (gen)investeringer i medicoteknisk apparatur og understøtter dermed regionens mål om et fortsat højt investeringsniveau. Dels for at fastholde værdien og funktionaliteten af et meget stort kapitalapparat, dels for at bidrage til høj genanvendelighed af apparatur, løst inventar m.v. ved indflytning på Nyt OUH.

Løbende investeringer i bygninger, apparatur og it er en central forudsætning for, at borgerne i Syddanmark
fortsat kan tilbydes en god og sikker behandling på regionens sygehuse. Investeringerne bidrager samtidig
til, at sygehusene kan fastholde omkostningseffektiviteten.

På den baggrund – og i lyset af de vanskelige drifts- og styringsvilkår – vurderes det samlede resultat for
2022 for Region Syddanmark overordnet set at være tilfredsstillende.

Ved indgangen til 2023 har regionen fortsat en stabil driftsøkonomi i balance. Resultatet udgør dermed et
solidt udgangspunkt for at håndtere de udfordringer, som regionen står over for.

2023: Mod normalisering af driften

Ophør af kompensationsordninger

Refusion og kompensation for COVID-19 relaterede merudgifter er faldet bort, praktisk taget med ét slag.
Udmøntning af akutplan.

Regeringen og Danske Regioner har i februar 2023 indgået aftale om akutplanen, der skal nedbringe
ventetider samt øge aktiviteten og produktiviteten. I planen indgår tre målsætninger for normalisering af
situationen, herunder at ventelisterne er nedbragt inden udgangen af 2024.

Med akutplanen er afsat i alt 2 mia. kr. på landsplan. Regionsrådet behandler marts 2023 udmøntning heraf,
inkl. pukkelafvikling inden for eksisterende rammer.

Sideløbende styrkes samarbejdet med private leverandør og praksisområdet.

I hvilken takt drifts- og aktivitetsniveauet gradvist normaliseres, herunder på praksisområdet, udgør en
betydelig usikkerhed i forhold til skøn og prognoser for 2023.

Udfordringer herudover

Uafhængigt heraf står regionen ved indgangen til 2023 over for en række udfordringer.

Udfordringer af primært økonomisk karakter omfatter bl.a.:

• Nærhedsfinansiering

Fra 2019 afløste nærhedsfinansiering den hidtidige statslige aktivitetspulje. Den enkelte region skal
leve op til mindst tre af aftalte fire mål for at beholde den fulde finansiering herfra. Opfyldes færre end
tre, skal regionen for hvert manglende mål aflevere 1/3 af finansieringen. For Region Syddanmark
svarer det til ca. 112 mio. kr. I økonomiaftalen for 2023 indgår, at der i lyset af COVID-19 ikke
foretages efterregulering af den udbetalte nærhedsfinansiering for 2022.

Der er iværksat initiativer, som skal bidrage til, at der arbejdes i den rigtige retning for at opfylde de
opstillede mål. Resultaterne indgår som del af 1. økonomi- og aktivitetsrapportering, der forelægges
regionsrådet i juni 2023.

• Teknologibidrag

I økonomiaftalen for 2023 indgår et teknologibidrag på 400 mio. kr. på landsplan for at finansiere
bedre behandling og kapacitet. Regionerne har fulde frihedsgrader til at tilvejebringe bidraget ved at
realisere løbende gevinster ved at modernisere og udvikle opgaveløsningen, bl.a. via ny teknologi,
nye behandlingsmetoder og forbedrede arbejdsgange.

Som følge af COVID-19 har der været ekstraordinært fokus på forsyningssikkerheden. I betydeligt
omfang har det derfor været nødvendigt at nedprioritere arbejdet med at indhøste indkøbsbesparelser, så realiserede besparelser i 2020-2022 ventes at blive mindre end tidligere år.

• Overførselsomfang

De samlede overførsler udgør ca. 2 pct. af sundhedsområdets samlede driftsbudget.

Budgetlovens snævre, ét-årige perspektiv betyder imidlertid, at større udsving i overførsler til det
enkelte år hhv. fra året udgør en særlig, styringsmæssig udfordring. I praksis må en del af effekten af
den løbende konsolidering i første omgang derfor reserveres til at ”inddæmme” risikoen for et lavere overførselsomfang til efterfølgende år, hvilket kan forsinke mulighederne for ekstraordinære
prioriteringer, indtil der foreligger sikrere prognoser for årets forventede resultat.

• Løbende (gen)investeringer i apparatur m.v.

Regionens samlede, medicotekniske ”apparaturpark” har en anskaffelsesværdi på over 4 mia. kr.

Givet en teknisk/teknologisk levetid på ti år betyder det årlige (gen)investeringer i størrelsesordenen
400 mio. kr. alene for at fastholde værdien og funktionaliteten heraf og undgå efterslæb, akutte/driftskritiske nedbrud m.v. Hertil kommer egentlige nyinvesteringer, bl.a. affødt af nye behandlingstilbud.

Holdt op mod det aktuelle anlægsloft vil apparaturanskaffelser altså i betydeligt omfang skulle
finansieres via driften som leasing, bl.a. i sammenhæng med den løbende konsolidering.

• Indflytning på Nyt OUH

Frem mod ibrugtagning af nye sygehusbyggerier skal forudsatte effektiviseringsgevinster gradvist
realiseres. I forhold til Nyt OUH skal samtidig afholdes engangsudgifter på over 500 mio. kr. til
planlægning og gennemførelse af selve flytningen, dobbeltdrift i en periode på to matrikler m.v.

I budgetlovens snævre, étårige perspektiv skal dette ske inden for det aftalte udgiftsloft for de enkelte
år. Regionens langsigtede, økonomiske planlægning de seneste år har derfor bl.a. haft som mål via
bl.a. løbende konsolidering at ”spare op” ved at frigøre råderum hertil inden for drift og anlæg.

• Langsigtet løsning på håndtering af afdrag på langfristet gæld

Lån vedr. indbetaling af feriemidler hhv. egenfinansiering af kvalitetsfondsbyggerier betyder, at
regionernes årlige afrag vokser. I udgangssituationen betyder det et træk på likviditeten, der over tid
uvægerligt vil bringe denne i konflikt med budgetlovens krav om min. 1.000 kr. pr. indbygger i
gennemsnit over de seneste tolv måneder.

Frem mod økonomiforhandlingerne med regeringen foråret 2023 ser en arbejdsgruppe på regionernes
strukturelle likviditet, jf. økonomiaftalen for 2023.

Personale

Som det øvrige sundhedsvæsen oplever Region Syddanmark udfordringer med at fastholde og rekruttere
medarbejdere. Det er helt afgørende, at der sikres gode og attraktive arbejdspladser, hvor medarbejderne
har lyst til at blive og bidrage til en god opgaveløsning i fremtiden til gavn for patienterne.

Pejlemærker

I 2022 har medarbejdere og ledelse i Region Syddanmarks Hovedudvalg i fællesskab formuleret syv
pejlemærker for sygehusenes arbejde med fastholdelse og rekruttering. De syv pejlemærker sætter fokus på

• Det gode og velfungerende arbejdsliv
• Bedre fordeling af vagtbyrden
• God vagtplanlægning
• Gode overgange mellem uddannelse og arbejdsliv
• Tværfaglig opgaveløsning
• Rammer for god ledelse samt
• Dialog og samarbejde.

Pejlemærkerne sætter en fælles retning, og alle sygehuse og øvrige arbejdspladser arbejder med konkrete
initiativer.

Personaleforbrug

Det samlede personaleforbrug i 2022 udgør 26.834 årsværk, hvilket er 20 årsværk færre end i 2021.
Niveauet vidner om en stabilisering efter et par år med kraftig vækst, som især skyldtes tilgang af ansatte i
test- og vaccinationsfunktioner.

Vinterpakken

Den såkaldte ”vinterpakke” udspringer fra en national aftale om at prioritere 1 mia. kr. til at styrke sygehusvæsenets robusthed henover vinteren 2021/2022. Region Syddanmarks andel heraf på ca. 214 mio. kr. er anvendt til hhv. fastholdelsestillæg til medarbejdere på områder med et særligt behov for robustgørelse samt til honorering af øget aktivitet via et vinterpakketillæg på over-, ekstra-, FEA-, og merarbejdssatser.

Vinterpakketillægget gjaldt til og med juni måned 2022.

For at understøtte meraktivitet og pukkelafvikling er vinterpakketillægget i 2. halvår 2022 videreført på over-,
ekstra-, FEA-, og merarbejde som et midlertidigt meraktivitetstillæg.

Januarpakken

Med ”Januarpakken” har regionsrådet afsat varige midler til at styrke fastholdelse på de mest vagttunge og
sårbare områder. Sygehusene er tilført i alt 50,2 mio. i 2022 og 70 mio. kr. fra 2023 og frem.

Aftalen omfatter sygeplejersker, sosu-personale, jordemødre, terapeuter, socialrådgivere, socialpædagoger,
og lægesekretærer, der er ansat på et fødeafsnit, et døgndækket sengeafsnit, FAM eller et intensivafsnit.

For disse er der aftalt et funktionstillæg for at gå i vagter med mindst én vagt om ugen.

Sygefravær

Sygefraværet har været stigende og er i 2022 på 5,9 pct. Der arbejdes med initiativer centralt og decentralt,
der kan nedbringe sygefraværet. Fx med ledernes håndtering af sygefravær og med at skabe en afdelingskultur med fokus på forbedringer af en forebyggende og helhedsorienteret indsats. Målet er et sygefravær på maksimalt 4,1 pct. for regionen under ét.

Arbejdsmiljø

Arbejdspladserne i Region Syddanmark oplever en stigning i vold og trusler om vold fra patienter, borgere og pårørende, hvilket belaster personalets daglige arbejde og arbejdsmiljø.

Der er udmøntet midler til forskellige lokale initiativer, der skal forebygge farlig adfærd, fjerne risikofaktorer
og understøtte sikre vaner med opmærksomhed på både nye og mere erfarne medarbejdere.

Samtidigt møder regionens medarbejdere mennesker i nogle af livets allersværeste situationer. Det stiller
høje krav til indlevelsesevne og overblik hos medarbejderne og kan på længere sigt fx betyde en
vedvarende psykisk belastning og påvirkning af medarbejdernes trivsel og samarbejde. Regionsrådet har
prioriteret midler til at igangsætte initiativer, som skal bidrage til forebyggelse og håndtering af høje,
følelsesmæssige krav i arbejdet.

Introduktion af nyuddannede kliniske medarbejdere

Regionsrådet har siden 2019 øremærket omkring 30 mio. kr. til at sikre en god introduktion til klinikken for
nyuddannede sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og jordemødre. Det sker igennem et særligt
introduktionsforløb, hvor de nyuddannede ikke indgår i vagtnormeringen i de første to måneder af deres
ansættelse. Der er ligeledes afsat midler til introduktion af bioanalytikere og KBU-læger.

Et af pejlemærkerne for fastholdelse og rekruttering er at styrke overgangen fra uddannelse til arbejdsliv.

Det sker bl.a. ved at sikre, at studerende og elever bliver en del af det faglige og sociale praksisfællesskab, at de får mere ansvar i takt med, at de udvikler deres kompetencer og selvstændighed.

Regionsrådet har nedsat et særligt udvalg til at rådgive regionsrådet om styrkelse af sammenhængen
mellem uddannelse og arbejdsliv. Udvalget afleverer sin rapportering i 3. kvartal 2023.

Robustgørelse og mangel på speciallæger

Speciallægemangel er et generelt kendetegn for det danske sundhedsvæsen, især i forhold til visse
geografiske områder og inden for nogle af de 39 lægelige specialer. Derfor er i 2022 igangsat et arbejde i en
række specialespecifikke arbejdsgrupper, der på tværs af de somatiske sygehuse skal identificere og drøfte
løsninger på de aktuelle og kommende udfordringer med at fastholde og rekruttere speciallæger.

Der arbejdes med udvikling af forslag til robustgørelse inden for ni forskellige somatiske specialer.

Flere specialuddannede sygeplejersker

Regionsrådet har med aftalen om budget 2022 afsat varige midler til at uddanne flere intensiv- og anæstesisygeplejersker. Der er afsat midler til at udvide uddannelseskapaciteten på specialuddannelsen for
sygeplejersker inden for intensiv (11 ekstra ansættelser årligt) og anæstesi (8 ekstra ansættelser årligt).

Kompetenceudvikling

I 2022 har der været et stort fokus på kompetenceudvikling. Der fokuseres bl.a. på onboarding og oplæring
af både ledere og medarbejdere på tværs af organisationen.

Væksten i de digitale læringsformer er fortsat stigende. Denne vækst er i særdeleshed drevet af EPJ SYD
implementering samt de obligatoriske kurser i Brandskolen og Hjerte-Lunge-Redning. I 2022 er gennemført
585.000 afspilninger af e-læring mod 330.000 i 2021 og 49.500 i 2019.

Der er fortsat stort fokus på udvikling af digitale kompetencer på tværs af sygehusene, hvor der fx arbejdes
med færdighedstræning i brug af digitale systemer og devices i kliniske afdelinger, undervisning i Officepakken, træning i videosamtaler og IT-onboarding.

I budget 2020 blev afsat midler til, at alle sundhedsprofessionelle med patientkontakt i Region Syddanmark
blev uddannet i kommunikationskurset Den gode Samtale. Siden 2021 har været afholdt 144 kurser, og ca.
1000 medarbejdere har gennemført kurset. Til at uddanne medarbejderne er indtil videre uddannet 122
lokale undervisere og 19 lokale instruktører. I 2022 er i samarbejde med en ekstern evaluator gennemført en evaluering. Denne viste bl.a., at mere end 92 pct. af kursisterne vurderer kurset relevant – både ved kursets afslutning og efter et halvt år. Kursisterne vurderer også, at det lærte gør en forskel for patienterne.

Klimaindsats

Regionsrådet har i 2022 vedtaget et mål om at nedbringe regionens samlede klimagas-udledninger med
mindst 35 pct. inden 2030. Dette skal ske med målrettede indsatser inden for de to hovedområder ”Fossilfri
fremtid” og ”Mindre klimabelastende og mere cirkulært forbrug” og tilhørende seks delstrategier:

1. Effektiv og fossilfri kørsel og transport
2. Klimaoptimeret energiforbrug
3. Bæredygtigt byggeri
4. Grønnere udbud og indkøb
5. Reduceret og mere cirkulært forbrug
6. Fra engangs- til flergangsprodukter.

Sygehusene og øvrige enheder har hver fået udpeget leadområder, hvor de har ansvar for at sætte fyrtårnsprojekter i gang, der skal generere viden om, hvor det er mest effektfuldt at sætte ind. 2022 har særligt været karakteriseret ved at få organiseret sig og etableret rammerne for dette klimaarbejde. I 2023 arbejdes videre med igangsættelse af konkrete projekter med potentiale for skalering og en nærmere beskrivelse af delstrategierne.

Tiltag

Regionen har fortløbende fokus på energi- og miljøvenlige investeringer, fx inden for energioptimering og
klimaforbedrende renoveringsarbejder, etablering af solcelleanlæg, styrkelse af kompetencer vedr. klima og
miljø m.v.

Fordelt på delstrategier er her et udpluk af indsatser og resultater i 2022:

1. Fossilfri fremtid

• Effektiv og fossilfri kørsel og transport
  • Falck har taget en brintbil i brug
  • Ambulance Syds eldrevne akutbil har fået større ladekapacitet
  • Projekt på OUH er sat i gang med at afklare mulighederne for at fossilfri transport af blodprøver, fx ved hjælp af elcykel eller elbil.
• Klimaoptimeret energiforbrug
  • Temperaturer i administrative arealer er sænket til 19 grader, der er slukket for unødvendig
    belysning, fyringssæsonen er afkortet, og der er lavet kampagne for nye energisparende vaner blandt medarbejderne. De sidste tre måneder af 2022 er varmeforbruget nedsat med 4 pct. og elforbruget med 3 pct. Det svarer til 76 husstandes årsforbrug af varme og 124 husstandes årsforbrug af el.
  • Udvidelse på 23.500 m2 af den eksisterende solcellepark ved det nye OUH er godkendt. Fremover vil solenergi dække en tredjedel af OUH’s strømforbrug, og at regionen vil udlede
    1.500 tons mindre CO2.

2. Mindre klimabelastende og mere cirkulært forbrug:

• Bæredygtigt byggeri
  • OPP-Odense psykiatri og Autismecentret er de første certificerede byggerier, som opføres med DGNB Guld certifikat.
  • Det er vedtaget, at al fremtidigt byggeri over 2,5 mio. kr. skal DGNB Guld certificeres.
• Grønnere udbud og indkøb
  • Region Syddanmark og de øvrige regioner og Danske Regioner er i samarbejde med nordiske aktører gået i gang med at udarbejde Nordiske Emballagekriterier. I den forbindelse nomineret til ”Verdens bedste indkøber 2023”.
  • En lang række nye ideer til grønnere indkøb og udbud er resultater af en konkurrence blandt
    medarbejdere ude på sygehusenhederne og socialområdet.
• Reduceret og mere cirkulært forbrug
  • SLB har nedsat Region Syddanmarks akademi for klimavenlig mad, som skal
    reducere klimagas-udledningerne fra fødevarer med 25 pct.
  • Regionshusets kantine har skåret ned på forbruget af oksekød med 57 pct. og
    forbruget af svinekød og kylling med 13 pct. Det svarer til en besparelse på næsten 5 ton CO2 om måneden.